Anmeldelser

Femten velformulerede, engagerede, vedkommende livshistorier, fortalt af lige så mange forskellige danske kvinder. Kvinder med forskellig social baggrund og herkomst. Kvinder, som fortæller i uddrag om deres liv – arbejde og privat – reflekteret i højere eller mindre grad.

Lene Straarup har skrevet om “GOD HVERDAG…” til både det fiktive du, som er diagnostiseret, pårørende og andre. Diagnoserne er ADHD og ADD, men også andre, som gør hverdagen begrænset og belastet af problemer med energi og motivation.

Der er bøger, som man glæder sig til at anmelde. Og så er der bøger, som man tøver noget med at gå i detaljer med. Denne bog hører så afgjort til den sidste gruppe – først og fremmest på grund af selve emnet folkedrab. Dernæst på grund af bogens udvalg af fotografier, som dokumenterer diverse overgreb.

Skriv lettere end du tror af Maria Larsen er bygget op om et enkelt princip om at dele skriveprocessen op i tre faser:
TÆNK, når du tænker.
SKRIV, når du skriver.
REDIGER, når du redigerer.

Denne bog, der er en novellesamling, skal læses langsomt. Og gerne i bidder, som novelleformatet indbyder til. Det letflydende sprog og de enkelte historiers klare pointe gør, at en ivrig læser suser igennem teksten. Det er lidt synd, og udløser et lille pædagogisk suk i denne anmelder. Altså på forhånd.

Bogen indeholder både billeder og korte overskuelige kapitelinddelinger. Den er læsevenlig og burde kunne læses af GFED-niveau på for eksempel VUC. Endvidere er der uddrag fra Najeis egne digte, som eventuelt kan tages ud og bruges som supplement til undervisningen.

Lyder det som en god ide at samle ”117 fif formler og forslag til pædagogisk praksis”? En bunke pædagogiske staldfiduser samlet på ét sted – et idekatalog – en håndbog. Ja, bestemt.

Redaktørerne af denne mastodontbog i stort format og på 571 sider fremhæver, at de har ønsket at vægte den gode historie – hvilket de har gjort forbilledligt. Desuden har de på glimrende vis fordybet sig i værkernes æstetik og idehistoriske kontekst.

At ville det gode liv må antages at være en almenmenneskelig drivkraft. For os selv og for familie/stammefæller. “… Hvad vi er i stand til at gøre for os selv og andre, afhænger (imidlertid) af de ressourcer og muligheder, vi har adgang til, og er med til at skabe i de fællesskaber, vi tager del i”, står der på side 261.

Hvorfor skal skoleelever egentlig læse lektier? Styrker det deres faglighed og læring? Og er der nogen former for lektier, der er bedre end andre? Det forsøger Annette Søndergaard Gregersen at give svar på i bogen Lektier.