Om Uddannelsesbladet

Uddannelsesbladet er fagmedie for Uddannelsesforbundets medlemmer. Det udkommer i form af artikler og andet indhold på uddannelsesbladet.dk og på tryk fire gange årligt.

Uddannelsesbladets formål

Uddannelsesbladet skal bygge videre på Uddannelsesforbundets formål om at varetage medlemmernes interesser og være med til at sikre dem et godt arbejdsliv.

Uddannelsesbladets journalistik skal også bidrage til at skabe respekt i den offentlige debat om medlemmernes arbejde som lærere, vejledere og konsulenter, og den forskel, som de reelt gør for elever, kursister og borgere.

Uddannelsesbladet er skrevet til og for Uddannelsesforbundets medlemmer, som er undervisere, vejledere og konsulenter. Medlemmerne arbejder typisk på erhvervsskoler, AMU, FGU, VUC, sprogcentre, oplysningsforbund, daghøjskoler og jobcentre.

De primære temaer for vores journalistik tager udgangspunkt i løn- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, didaktik, viden om kursister og elever og konsekvenser af politiske beslutninger, som påvirker medlemmernes arbejdsliv.

Uddannelsesforbundet er udgiver af Uddannelsesbladet. Vores fagblad bygger videre på Uddannelsesforbundets formål om at varetage medlemmernes interesser og være med til at sikre dem et godt arbejdsliv. Derfor skal vores journalistik give indsigt, skabe stolthed og sammenhold og sætte spot på de problemer, der er i medlemmernes arbejdsliv.

Udover Uddannelsesbladet modtager Uddannelsesforbundets medlemmer også nyhedsbrevet Medlemsposten. Du finder også Uddannelsesforbundet på Facebook og LinkedIn. På vores hjemmeside www.uddannelsesforbundet.dk kan du som medlem blandt andet finde overenskomster, få gode råd til arbejdslivet og se medlemsfordele. 

Redaktionelle retningslinjer

Indholdet i Uddannelsesbladet produceres og redigeres efter professionelle journalistiske kriterier som relevans, væsentlighed og aktualitet. 

Journalistikken er veldokumenteret. Redaktionen bestræber sig på at citere alle kilder loyalt og fair samt at overholde de presseetiske regler. 

Uddannelsesbladet.dk er ligesom den trykte udgave af Uddannelsesbladet tilmeldt Pressenævnet. 

Den ansvarshavende redaktør er ansvarlig for Uddannelsesbladets indhold i forhold til presseloven og over for Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse.

Eventuelle klager over Uddannelsesbladet, redaktionen, journalister eller fotografer rettes til ansvarshavende redaktør Tina Bøgehave Christiansen på tbc@uddannelsesforbundet.dk. Den ansvarshavende redaktør orienterer Uddannelsesforbundets formandskab om eventuelle væsentlige klager.