Læsningens drivkræfter
Bogens indhold spænder vidt og indeholder både resultater af kvalitativ/kvantitativ videnskabelig forskning OG skole- og hverdagserfaringer om læselyst og læseglæde. Thomas Illums bidrag har således relevans for flere faggrupper med læsning som fælles interesse. Dansklærere, bibliotekarer og studerende som motivation og engagement i et stadigt mere visuelt orienteret samfund vil alle kunne hente viden og inspiration i dette materiale.
De ni kapitler omhandler teori, forskningsresultater, visioner og forståelser af temaet ’de indre drivkræfter og perspektiver’.
Det er en almen anerkendt pointe, at især skønlitteratur skal forstås som en ’produktiv aktivitet’ (side 14) og videre ”… at læsning er en skabende og gensidigt berigende udveksling, fordi læseren ikke blot er modtager, men også produktiv og medskabende”. Tilsammen har det betydning for oplevelsen af teksten og fortolkningen.
Trods læserens forskellige begrundelser - lyst, motiv, forståelser - for at læse netop DENNE tekst vil et møde altid finde sted. Under læsningen udgår også en kraft fra teksten, der kan påvirke læseren. Teksten ”kan pirre, udfordre, provokere, vække lyster mod videre læsning…” (side 15).
I kapitlet ’de indre drivkræfter og lystperspektivet’ omtaler Thomas Illum læreprocessen som en ’forbrændingsproces’. Han oplister syv elementer i det brede læsebegreb, som modsvarer det udvidede tekstbegreb i skolen. Læsestoffet skal indeholde ”tænkbart brændsel, der omfatter skrevet og talt sprog i samspil med lyd, billeder og grafik ikoner, symboler, diagrammer og gestikulation”.
Mål og nytte af et sprog om ’læsningens drivkræfter’ er at vise, hvordan glæden ved sprog og litteratur påvirkes af indre drivkræfter og valg af tekster. Men derudover ikke mindst af værdier og holdninger til læsning, som det kommer til udtryk i den sociale sammenhæng.
Forstås læsning som ’en social aktivitet’, hvor læseren er bevidst om sin egen rolle og iscenesættelse, medfører det til enhver tid performative forhandlinger. Udviklingen af ny teknologi er i sagens natur også nye læse- og skrivekulturer. Dog må det fastholdes, at ” læreren stadig er det bedste forbillede”, hvad angår engagement, stimulering til og aktiv deltagelse. Læreren m/k er desuden den hovedansvarlige for at skabe rammer og iscenesættelse for det litterære møde i klasseværelset.
Af Thomas Illums indsamlede materiale fremgår disse markante konklusioner: At der er en klar sammenhæng af fritidslæsning og brugen af sociale medier, og at andelen af skolebørn, der læser ofte, falder tydeligt, ligesom der er en klar sammenhæng mellem tidsforbrug på de sociale medier og evnen til at være opmærksom og koncentrere sig om en given opgave/ oplevelse.
Thomas Illums tekst fremstår særdeles engageret, troværdig og gennembearbejdet. Virker den ind imellem lidt for ’langhåret’ for fagligt interesserede uden for det akademiske miljø, kan undertegnede anbefale at læse den ret komprimerede tekst i langsomt tempo, for intet virker overflødigt.
