Når overgangsalderen spænder ben i arbejdslivet
”Jeg fik at vide, at jeg havde stress”
Hjernetågen er nok det værste. Jeg har sådan en følelse af at være inde i en osteklokke. Jeg kan ikke koncentrere mig og glemmer ting. Navne. Aftaler. Samtaler. Jeg har ellers altid været virkelig god til at huske. Nu kan jeg stå og tale med en elev den ene dag, og den næste dag kan jeg nærmest ikke huske, hvad vi talte om. Jeg oplever også at mangle ord, når jeg skal sige noget. Det er nærmest lidt demensagtigt (...)
”Lige pludselig taber jeg tråden. Det ligner slet ikke mig”
”Du lugter virkelig dårligt!”. Det tog jeg mig selv i at udbryde højt under en yogatime i går. Jeg var kommet til at ligge ved siden af en ung pige, som hørmede af parfume. Og jeg får hovedpine af parfume. På et tidspunkt blev det simpelthen for meget for mig.
Situationen er et godt eksempel på, at jeg oplever at være blevet lige lovlig filterløs i nogle situationer. At jeg får sagt ting for skarpt eller uden at tænke mig om først. Lige der kunne jo bare have flyttet mig stille og roligt.
Det er et af de symptomer, der er kommet med min begyndende overgangsalder. De første tegn startede nok for halvandet år siden (...)
”Nogle gange tænker jeg, om jeg er ved at blive dement”
Jeg står med fødderne solidt plantet i overgangsalderen. Nogle gange tænker jeg, om jeg er ved at blive dement, fordi tingene gradvist bliver sværere. Det er svært for mig lige at sætte fingeren på, hvad der sker. Men det er, som om jeg hele tiden bruger flere ressourcer kognitivt, end jeg har. Jeg kan føle mig udbrændt.
Udover gængse gener som ømme led, tiltagende hovedpine og humørlune har jeg haft alle de store eksistentielle spørgsmål oppe at vende. Vi kvinder er jo sat i verden for at reproducere os. Så hvem er jeg, nu hvor børnene er blevet mere selvstændige? Hvad vil jeg med mit liv? (...)
