Et privat problem eller arbejdsmarkedets ansvar?
Hjernetåge, hedeture og søvnløse nætter. De kvinder, der er ramt af symptomer i overgangsalderen, kan have vanskeligt ved at balancere faglighed og arbejdsopgaver med de fysiske og psykiske gener af overgangsalderen.
Som en underviser skrev, da vi spurgte om oplevelser og erfaringer blandt Uddannelsesforbundets medlemmer:
”Jeg sover elendigt og må tage antihistaminer for at få bare lidt søvn. Trætheden er en konstant følgesvend, og det påvirker min hukommelse. Jeg har stået i det forkerte klasselokale, glemt vigtige ting og lavet fejl, der er åbenlyse for mine kursister”.
De senere år har flere kvinder åbent fortalt om deres symptomer og udfordringer i hverdagen og dermed brudt det tabu, der har omgivet overgangsalderen. Medierne skriver om det, og nu er også både sundhedsfaglige eksperter, politikere og faglige organisationer kommet på banen.
Det har bragt overgangsalderen fra privat tabu til offentlig debat og rejst spørgsmålet: Er symptomer og gener kvindernes eget problem, eller er det noget, som arbejdspladsen, arbejdsmarkedet og samfundet skal tage alvorligt?
Ikke en elendighedsfortælling
Lotte Hvas har fulgt mediedækning og debat tæt. Hun er speciallæge i almen medicin og begyndte allerede i sluthalvfemserne at interessere sig for overgangsalder. I 2022 udgav hun ’Bogen om overgangsalderen’.
Hvad er overgangsalderen?
- Overgangsalderen er årene omkring den sidste menstruation, hvor æggestokkene holder op med at producere kvindelige kønshormoner. Menopause er en medicinsk betegnelse for den sidste menstruation.
- Overgangsalderen starter for de fleste i 45-55-årsalderen, men det kan være både tidligere og senere.
- De typiske symptomer er hedeture, blødningsforstyrrelser, slimhindeproblemer, forstyrret søvn og ledsmerter. Det er meget forskelligt, hvor hårdt man er ramt.
- Varigheden varierer også fra kvinde til kvinde. Ofte går der omkring fem år, fra menstruationerne begynder at blive uregelmæssige, til de sidste hedeture er klinget af. Men for nogle kvinder varer hedeturene ved i mange år.
Kilde: Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin
Hun er glad for, at der bliver snakket mere om overgangsalder, da det kan udbrede viden. Hun er dog bange for, at det opblussede fokus på overgangsalderens negative sider maler det forkerte billede af denne livsfase.
- Der er kvinder, der har problemer, og de skal selvfølgelig tages hånd om. Det er enormt vigtigt. Men vi må ikke sætte et stempel på en hel gruppe, advarer hun.
- De fleste af de kvinder, jeg snakker med, har det godt trods symptomer på overgangsalderen. Det er gennemgående velfungerende kvinder, som både er erfarne og vidende – i virkeligheden rigtig gode lederemner. Så vi må ikke over en kam begynde at snakke om, at her kommer nogle kvinder, som har hjernetåge, som ikke kan tænke, ikke kan sove, og som kræver en hel masse hensyn.
- Det må ikke blive en elendighedsfortælling at være kvinde midt i livet. For det passer ikke.
To ud af tre har symptomer
Københavns Universitet kommer først på sommeren med resultaterne af en stor national spørgeskemaundersøgelse, der vil kaste lys over det præcise mønster og omfang af overgangsalder herhjemme. Man vurderer i grove træk, at omkring hver tredje kvinde ikke mærker det store til overgangsalderen, en anden tredjedel oplever moderate symptomer, mens den sidste tredjedel har svære gener.
Senest har Din sundhedsfaglige a-kasse med rapporten ’Overgangsalder på arbejdsmarkedet’ udgivet en undersøgelse bygget på 3.831 besvarelser fra sundhedsprofessionelle kvinder i alderen 45-55 år. Den viser, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet for to ud af tre, hvilket altså flugter med skønnet ovenfor. Tæt på hver femte har været nødt til at sygemelde sig på grund af gener relateret til overgangsalderen.
En anden undersøgelse viser, at over halvdelen af FOA’s medlemmer i overgangsalderen er påvirket negativt af gener på arbejdet. 14 procent har været sygemeldt på grund af deres overgangsalder.
Det mener
Fagbevægelsens hovedorganisation
Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.
- Undersøgelser peger på, at overgangsalderen har en betydelig indvirkning på mange kvinders arbejdsliv. Det fører blandt andet til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet eller overvejer at gøre det.
- Det er en udfordring for den enkelte kvinde, som skal tages alvorligt, men åbenlyst også for samfundet, hvis vi mister en betydelig del af vores arbejdsstyrke før pensionsalderen.
- Generne ved overgangsalder er derfor ikke kun et privat anliggende. Det er i vores alles interesse, at vi finder ud af at støtte kvinder i denne livsfase. Det kalder på tilpasninger i arbejdsmiljøet. Det er vigtigt, at vi taler åbent om emnet, og at det heller ikke er tabubelagt at tage op med sin chef eller kollega.
- Jeg er spændt på resultaterne fra det omfattende undersøgelsesarbejde, Københavns Universitet har sat i gang om kvinders overgangsalder. For viden er startskuddet til forandring.
Et arbejdsmarkedsproblem
’Hormoner på Arbejde’, der blandt andet tilbyder forløb til arbejdspladser, som vil gøre en forskel for medarbejdere i overgangsalderen, byder velkommen til deres hjemmeside med budskabet: ”Hormonelle forandringer er ikke et kvindeproblem. Det er et arbejdsmarkedsproblem”.
Ifølge Maja Aagaard, den ene af to indehavere, er der flere grunde til at se overgangsalder som mere end et individuelt anliggende.
- For det første er det jo megadyrt for arbejdsgivere og for samfundet ikke at gøre noget. Men udover cool cash og sygefravær kan vi også se det på trivslen. Man trives dårligere, hvis man ikke føler sig støttet eller hørt på sin arbejdsplads.
- Stress og hormoner hænger også rigtig meget sammen. Har man hormonel ubalance bliver man lettere væltet af stress. Og omvendt: Har du en masse stressfaktorer i dit liv, kan det også påvirke din hormonbalance. Derfor ved vi, at mange kvinder bliver sygemeldt med stress, selvom det også handler om hormonelle ubalancer i forbindelse med overgangsalderen.
Det koster på bundlinjen
At overgangsalder er dyrt for samfundet, viser beregninger fra Københavns Universitet. Ifølge deres opgørelser koster det årligt fire milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste svarende til 10.198 tabte årsværk og 243.091 lægebesøg pr. år.
Flere undersøgelser peger også på, at gener presser nogle kvinder så meget, at de må forlade deres job.
I en medlemsundersøgelse af Dansk Magisterforening fra 2024 svarer hver fjerde, at de har overvejet jobskifte på grund af overgangsalderen.
Og i den tidligere nævnte undersøgelse af Din sundhedsfaglige a-kasse har 18 procent af de knap 4.000 respondenter overvejet at skifte job på grund af gener, mens knap seks procent har gjort alvor af overvejelserne.
Derudover har omkring en tredjedel undladt at søge nye arbejdsopgaver, og over en fjerdedel har ikke søgt mere ansvar på jobbet på grund af overgangsalderen.
Troede, jeg skulle dø
Maja Aagaard fra ’Hormoner på Arbejde’ måtte selv trække stikket fra sit tidligere job på grund af svære gener fra overgangsalderen.
- Jeg havde ambitioner om et toplederjob. Men i slutningen af trediverne begyndte jeg at blive ramt af alle mulige mærkelige symptomer, siger hun.
Efter et længere udredningsforløb og en stressdiagnose spurgte Maja Aagaard sin læge, om det kunne være overgangsalder.
- Det kunne det måske godt være, sagde hun, men så var der ikke andet at gøre end at leve med det. Så jeg blev sendt hjem med en henvisning til psykolog.
- Jeg var selvfølgelig lettet over, at jeg ikke havde kræft, men jeg var også stødt på mine egne og andre kvinders vegne. Jeg havde måttet opgive alt, fordi jeg havde det så skidt. Jeg troede, jeg skulle dø. Og så var det den hjælp, der var at få.
Stemning er vendt
Hendes personlige oplevelser er en drivkraft i det rådgivningsarbejde, hun i dag tilbyder gennem ’Hormoner på Arbejde’. Når hun kommer ud til arbejdspladser, oplever hun i dag en større åbenhed, når det kommer til at tale om overgangsalder, end for to år siden.
- Tidligere var der ofte nogen, der blev decideret sure på os, fordi de syntes, at vi gør kvinder en bjørnetjeneste og arbejder imod ligestillingen ved at snakke om forskelsbehandling og hensyn. Den holdning eksisterer stadig. Men folk er helt klart mere lydhøre og klar til at gå ind i en dialog, siger Maja Aagaard.
Hun mener ikke, at man stiller kvinder svagere ved at sætte fokus på overgangsalder på arbejdspladsen. Tværtimod vil det påvirke både bundlinje, trivsel og ligestilling – og i øvrigt være en støtte for medarbejdere i andre svære livsfaser, lyder argumentet.
Uenighed blandt kvinder
Maria Hybholt, lektor og ph.d. ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet, kan genkende holdningen om, at hensyn til kvinder på arbejdspladsen vil skade kvindekønnet. Den mødte hun flere gange under de fokusgruppeinterviews, hun netop har gennemført i forbindelse med forskningsprojektet ’Kvinder i Sund Overgang’.
- Der var mange dialoger om arbejdsliv og det samfundsmæssige ansvar, i forhold til om man skal tilgodese kvinder med tiltag eller tilgodese kvindekønnet, forklarer hun og uddyber, at der tit opstod uenighed om netop det i fokusgrupperne.
- Der er kvinder, der siger ”det kan ikke passe, at jeg skal finde mig i at have det sådan her”. Men også kvinder, der synes, man bør arbejde sig igennem tingene, og som fremhæver overgangsalder som en naturlig gennemgang.
Maria Hybholt tror, at en af årsagerne til, at overgangsalderen er så spændingsfyldt et emne, fordi mange af de kvinder, der er i overgangsalderen nu, kommer fra en generation af stærke kvinder, som voksede op midt i kvindekampen. De føler et ansvar for kvindekønnet– enten ved, at man som kvinde bør tage imod al den hjælp, man kan få, for at trives, eller ved, at man som kvinde bør ’klare det selv’ for ikke at stille kvinder i en forringet position.
Det mener
Dansk Arbejdsgiverforening
Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA.
- Jeg er generelt lidt forbeholden over for at gøre alting til et strukturelt problem, der kræver lovgivning og nationale handlingsplaner. Overgangsalderen er i udgangspunktet en personlig, biologisk proces – og det er ikke alt i livet, man kan eller skal lave en HR-politik for. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at overgangsalderen kan påvirke arbejdslivet – søvnproblemer, koncentrationsbesvær, hedeture og ledsmerter – det er jo ikke noget, man bare parkerer ved hoveddøren, når man møder ind mandag morgen.
- Derfor handler det for mig ikke så meget om, hvorvidt overgangsalderen er et ’privat anliggende’ eller et ’arbejdsmarkedsproblem, men om vi har en arbejdskultur, hvor der er plads til at tage hensyn, når der er behov. Ligesom vi forsøger at tage hensyn til mange andre udfordringer. Det kræver ikke nødvendigvis et regelsæt, men nærværende ledelse, psykologisk tryghed og en grundlæggende respekt for, at medarbejdere er mennesker i alle livets faser.
- Så ja, det er stadig et privat anliggende, men det er et, som arbejdspladsen godt kan tage seriøst, uden at det behøver blive endnu et punkt på den store tjekliste over diversitetshensyn. Det handler i bund og grund om god ledelse og sund fornuft.
Stadig et tabu
I Maria Hybholts optik er der ikke et simpelt svar på, hvad der kan gøre det lettere at være på arbejdsmarkedet, hvis man er kvinde med gener. For overgangsalder er en kompleks størrelse.
- Der er stor forskel på arbejdspladser, og de forskelle har betydning for, hvordan man kan håndtere overgangsalder. De kvinder, der fortæller mig, at de kan tale åbent om det på deres arbejde, oplever, at det gør noget godt. Men jeg vil aldrig generalisere og sige, at det vil være godt for alle kvinder at tale højt om det. For nogle kvinder kan det for eksempel have stor betydning for deres position på arbejdet, siger Maria Hybholt.
Det er underviseren fra indledningen et eksempel på. Hun ønskede ikke at stå åbent frem med sin personlige historie i artiklen her, da hun er bange for, at det kan gå ud over hendes håb om en fastansættelse, hvis hun med egne ord ”udstiller sin svaghed”.
Overgangsalder kan altså stadig være et tabu og dermed en udfordring, som nogle kvinder vælger at gå alene med.
Maria Hybholt håber, at den forskning, hun har sat i søen sammen med kolleger, på sigt kan give svar på, hvordan arbejdspladser bedst kan støtte kvinder i overgangsalderen. For det er en udfordring for den enkelte kvinde, hvis hendes symptomer ikke kan rummes på arbejdet.
- Men om det er et større arbejdsmarkedsproblem? Der har jeg lyst til at sige, at det er i hvert fald en samfundsmæssig udfordring, hvis vi vil undgå de 10.000 tabte årsværk hvert år på et arbejdsmarked, der bliver mere og mere presset og mangler flere og flere særligt varme hænder. Tænk, hvis vi kunne få rummet dem.
- Men igen er det balancen mellem hensynet til den enkelte kvinde og hensynet til, at det ikke har negative konsekvenser for kvindekønnet på arbejdsmarkedet. Hvordan undgår vi, at tiltag gør kvinder til en mindre attraktiv vare på hylden end mænd? Det er der lige nu ikke et simpelt svar eller løsning på.
Fagforeninger på banen
Flere fagforeninger er på det seneste gået ind i debatten om overgangsalderens konsekvenser.
I en artikel i Avisen Danmark i februar appellerede både FOA, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Magisterforening til, at politikerne tager kvinders vilkår i overgangsalderen langt mere alvorligt.
- Det burde være værd for nogle politikere at kigge på, om vi har den lovgivning og de arbejdsmiljømæssige værktøjer, der skal til, så det ikke bliver den enkelte kvindes problem, netop fordi vi har brug for de her kvinder på arbejdspladsen, lød det i den forbindelse fra Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.
I Storbritannien har regeringen i flere år opfordret arbejdsgivere til at tage hensyn til kvinder i overgangsalderen for at modvirke opsigelser i blandt andet sundhedssektoren. Og man har udsendt en national vejledning med inspiration til, hvad arbejdsgivere kan gøre. I dag har hver fjerde britiske virksomhed politikker målrettet medarbejdere i overgangsalderen for eksempel med fleksible arbejdstider og adgang til støtte.
For nyligt offentliggjorde et britisk regeringsudvalg med fokus på ligestilling og menneskerettigheder desuden retningslinjer, hvori de sidestiller symptomer på overgangsalderen med et handicap, fordi de kan påvirke en kvindes evne til at udføre normale daglige aktiviteter væsentligt. Det gør arbejdsgivere juridisk forpligtet til at tage hensyn. Det kan være ved at stille hvilerum til rådighed, give mulighed for hjemmearbejde eller lade kvinder møde senere, hvis de har sovet dårligt.
Det mener
Christiansborg
Camilla Fabricius, folketingsmedlem (S), medlem af sundheds- og ligestillingsudvalget samt medstifter af ’Alliance for kvinders sundhed’.
- Når op mod en tredjedel af kvinder rammes så hårdt, at de risikerer sygemelding, går ned i tid eller helt forlader arbejdsmarkedet, er det en samfundsopgave. Vi har brug for et mere rummeligt arbejdsmarked. Jeg mener faktisk, at vi skal arbejde for nationale retningslinjer, så vi sikrer, at kvinder ikke bliver tabt i systemet.
- Jeg er overrasket over, at det stadig er enormt tabubelagt at tale om overgangsalder – særligt i arbejdssammenhænge. Jeg har selv stået på talerstolen i Folketingssalen og følt, jeg var i en tåge, fået hedeture og været bekymret for at sige noget. Efter at være startet på hormoner, har jeg glædestrålende sagt: ”Fantastisk. Jeg kan tænke igen!”, når folk har spurgt, hvordan jeg har det. Så har folk set mærkelige ud og skiftet emne. Men vi må kunne tale åbent om overgangsalderens konsekvenser.
- Overgangsalderen er et eksempel på, hvor vores sundhedssystem og arbejdsmarked halter bagefter. Helt ærligt er det på tide, at vi sætter turbo på innovation og forskning i kvinders sundhed, så vi både kan styrke individets trivsel og samfundet som helhed. Praktiserende læger skal have viden nok til at tage kvinders sundhedsudfordringer alvorligt – også overgangsalderen. For det er et stort problem for mange af os.
Mindre tempo, mere rummelighed
Spørger man Lotte Hvas, læge og forfatter til ’Bogen om overgangsalder’, er der ikke behov for at indføre specifikke regler på området. I stedet efterlyser hun mere rummelighed på landets arbejdspladser som en del af løsningen.
- Noget af det, der har ændret sig allermest i de år, jeg har arbejdet med overgangsalderen, er, at arbejdsmarkedet bare bliver mere og mere hårdt. Vi har et accelereret samfund, hvor der ikke er plads til at yde under 100 procent hele tiden. Det giver mistrivsel. Og det mønster er overgangsalder klart en del af.
- Men det gælder ikke kun kvinder i overgangsalderen. Det gælder jo også de neurodivergente. Dem, der har syge børn derhjemme eller andre store plejeopgaver. Der er behov for et rummeligt arbejdsmarked, siger Lotte Hvas.
Hun synes derfor, at det er godt, at flere fagforeninger er gået aktivt ind i emnet. For, som hun siger, er det ikke alt omkring overgangsalder, der løses bedst i sundhedsvæsenet. For eksempel kan det være en hjælp at tale med kolleger eller andre om sine oplevelser.
Hvad synes du?
Der er mange hensyn at tænke ind, hvis vi som samfund og arbejdsmarked skal gøre det lettere at gå på arbejde som kvinde med svære gener i overgangsalderen. Blandt kilderne i artiklen her er der udpræget enighed om, at vi skal tage overgangsalder alvorligt, men holdningerne er mere delte, når det gælder, hvilke midler der fører til målet.
Hvad synes du? Du er altid velkommen til at blande dig i debatten her på uddannelsesbladet.dk – læs her, hvordan du kan sende os et debatindlæg.
