De vil gøre op med 200 års manglende viden om kvinders sundhed
Kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning. Men kun fire procent af forskningsmidlerne i sundhedssektoren er øremærket medicin og produkter til kvinder.
Den skævvridning har konsekvenser. For kvinder har en hormonel cyklus, der adskiller dem fra mænd. Og når der mangler viden, bliver den rette behandling eller diagnose ikke stillet i tide.
Overgangsalder er en af ni tilstande og sygdomme, som ifølge McKinsey Health Institute bidrager til at skabe en helbredskløft mellem mænd og kvinder. En forskel i sundhed, der betyder, at kvinder i gennemsnit har 25 procent flere dage med dårligt helbred end mænd – eller syv flere årlige sygedage.
Mange kvinder møder desuden manglende forståelse, når de går til lægen. I Aller Medias undersøgelse ’Women of The Future’ havde knap halvdelen af de adspurgte kvinder oplevet ikke at blive taget alvorligt af deres praktiserende læge.
Stort dansk forskningsprojekt
Ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet gør lektor og ph.d. Maria Hybholt sit for at råde bod på århundredes skævvreden forskning med mænd for øje
Sammen med kolleger står hun bag ’Kvinder i Sund Overgang’ (KISO), som udover at være støttet af flere fonde og Sygeforsikringen ”danmark” også har modtaget crowdfunding fra over tusind privatpersoner, der har ønsket at bidrage økonomisk til at få overgangsalder belyst.
- Det er noget, der påvirker så sindssygt mange. Ikke kun kvinderne, men også partnere, nære relationer, børn og arbejdskolleger. Vi har en tendens til at tænke samfundsøkonomi, men i mine øjne er det meget mere end det. Det er hverdagsliv, relationer, selvforståelse og identitet, siger Maria Hybholt.
- Hvis ikke vi bliver bedre til at tale om og sætte ord på store forandringer i livet som overgangsalder, så tror jeg, vi får nogle udfordringer på arbejdsmarkedet, der kunne være undgået.
KISO’s vision er:
• At bidrage med forskning og formidling om kvinders sundhed.
• At skabe et nationalt epicenter for forskning i overgangsalder.
• At bidrage til et demokratisk samfund, der bygger på lighed i sundhed og bæredygtige hverdagsliv for kvinder omkring overgangsalderen.
Koster fire milliarder årligt
Beregninger fra Københavns Universitet viser, at overgangsalder skønnes at koste fire milliarder årligt i tabt arbejdsfortjeneste svarende til 10.198 tabte årsværk og 243.091 lægebesøg pr. år.
Gennem både fysiologiske og sociologiske undersøgelser og en stor spørgeskemaundersøgelse vil KISO afdække omfanget af gener i overgangsalderen og undersøge, om blandt andet træning, sociale relationer eller særlige initiativer på arbejdspladser kan mindske eller lindre symptomer og skabe en bedre overgangsalder.
Maria Hybholt har for nyligt afsluttet en række fokusgruppeinterviews med omkring 50 kvinder. Kvinderne deltager i forskningsprojektet KISO-kohorten, som over tid følger op mod 200 kvinder før, under og efter overgangsalderen.
Viden mangler
I forløbet med fokusgrupperne har det stået klart for Maria Hybholt, at mange kvinder tæt på overgangsalderen ved meget lidt om denne fase i livet. Og at der er behov for netop mere viden – ikke kun blandt kvinderne, men også i sundhedsvæsenet og på arbejdspladserne. For overgangsalder er en kompleks størrelse.
- Både på det samfundsmæssige niveau, på arbejdsplads-niveau og på individ-niveau er kompleksiteten i forhold til overgangsalder så stor, at vi ikke kan pege på én løsning. Der er så stor forskel på, både hvordan kvinder oplever overgangsalderen, og hvordan arbejdspladser er indrettet. Alle de forskelle har stor betydning for, hvordan man bedst håndterer overgangsalder.
Maria Hybholt håber, at forskningen om måske ti år kan resultere i et katalog af forskellige modeller, som arbejdspladser kan søge inspiration i. For selvom der ikke er én samlet løsning til alle, så skal der løsninger til.
- Når man har interviews med kvinder, der har det så svært, så sætter det sig i en. Det har givet mig en forøget gejst til at nå vores mål, siger Maria Hybholt.
Også politisk alliance vil fremme kvinders sundhed
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved overgangsalder og andre kvinderelaterede sygdomme har også vundet politisk genklang.
Camilla Fabricius (S), der sidder i både ligestillings- og sundhedsudvalget, har taget initiativ til at stifte ’Alliance for kvinders sundhed’ sammen med Monika Rubin (M), Marianne Lynghøj (V) og Anne Sophie Callesen (R).
- Overgangsalderen er et eksempel på, hvor vores sundhedssystem og arbejdsmarked halter bagefter. Helt ærligt, så er på tide, vi sætter turbo på innovation og forskning i kvinders sundhed, så vi både kan styrke individets trivsel og samfundet som helhed. Praktiserende læger skal have viden nok til at tage kvinders sundhedsudfordringer alvorligt – også overgangsalderen. For det er et stort problem for mange af os.
- Vi mangler viden, forskning og klare retningslinjer. Der er i dag ikke engang en ’kvindehofte’ at vælge, når man skal opereres . Depression- og astamedicin virker ikke lige så godt på kvinder som på mænd. Det siger alt, siger Camilla Fabricius til Uddannelsesbladet.
Målet med den tværpolitiske alliance er at samle politikere og andre aktører, der deler ønsket om at fremme kvinders sundhed, og at oprette et nationalt videnscenter for kvinders sundhed. Det skal være slut med, at kvinder oplever at blive mødt med opfordringer som ’snup en Panodil’ eller ’op på hesten igen’, når de går til lægen for hjælp, lyder det fra de fire stiftere i et debatindlæg i Jyllands-Posten , hvor de også skriver:
”Kvinder er den halve verden. Vi fortjener at blive taget seriøst. Også når det gælder vores sundhed”.
Projekt undersøger arbejdsliv og overgangsalder
Lige nu venter Maria Hybholt og kollegerne på resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som 150.000 kvinder mellem 45-59 år har besvaret.
Med den får vi for første gang herhjemme overblik over omfanget af udfordringer relateret til overgangsalder, herunder hvor mange danske kvinder der oplever symptomer, og hvilke konsekvenser det har.
Også Anna Lyngdal Wulff er dykket ned i det ellers sparsomt belyste forskningsfelt. Hun er ph.d.-studerende ved Afdeling for Social Medicin under Institut for Folkesundhedsvidenskab og skal over de næste tre år undersøge, hvordan overgangsalder og arbejdsliv påvirker hinanden.
- Den første del af mit projekt har to mål. Det ene er at undersøge, hvilke strategier kvinder bruger for at være på arbejdspladsen, hvis de oplever gener. Den anden del består i at undersøge, hvad de praktiske rammer og fysiske omgivelser på arbejdspladsen gør for oplevelsen af overgangsalderen, forklarer hun.
- Senere i projektet skal jeg mere praksisnært undersøge, hvordan arbejdspladser bedre kan imødekomme de udfordringer, som kvinder oplever. Hvilke anbefalinger kan der for eksempel blive udviklet til menopausepolitikker, når overgangsalder opleves så forskelligt fra kvinde til kvinde?
Sværere, hvis chefen er mand?
Anna Lyngdal Wulff kommer blandt andet til at undersøge, hvordan det er at være kvinde i overgangsalder på en mandsdomineret arbejdsplads. Og også arbejdspladsers indretning med for eksempel storrumskontorer vil være i fokus.
- Jeg har en formodning om, at nogle kvinder bruger forskellige strategier for at være i deres arbejdsliv og skjule deres gener, og at der kan være en oplevelse af, at det er noget, de skal håndtere selv på grund af det tabu og stigma, der er forbundet med overgangsalder. Baseret på den eksisterende forskning har jeg også en formodning om, at det kan opleves mere grænseoverskridende, hvis man skal fortælle om sine gener til en mandlig leder, forklarer Anna Lyngdal Wulff.
Behov for rummelighed
Hun håber, at hendes forskning kan bidrage til, at overgangsalderen ikke er noget, som kvinder behøver kæmpe med i det skjulte i fremtiden, hvis de oplever gener.
- Spørgsmålet er, om et større fokus på kvinders sundhed og overgangsalder kan understøtte et længere arbejdsliv. Jeg vil vove den påstand, at det i hvert fald kan understøtte et bedre arbejdsliv.
- For der er behov for rummelighed og imødekommenhed fra arbejdspladsen, hvis man skal kunne være i arbejdslivet og oplever svære gener. Du kan have alle mulige andre problematikker, der gør det svært at udføre dit arbejde. Ligesom dem skal også overgangsalder håndteres på en ordentlig og handlekraftig måde, så man som kvinde kan tale åbent om det og blive mødt, siger Anna Lyngdal Wulff.
Hun forventer at udgive de første resultater af sit projekt ’Kvindens overgangsalder i arbejdslivet’ i 2026.
KISO kører over de næste 15-20 år, dog afhængig af finansiering. Forskerne regner med at udgive resultater af KISO-survey, den store nationale spørgeskemaundersøgelse til sommer, mens forventningen er, at der fra udgangen af 2025 løbende kommer resultater af den forskning, der følger kvinder før, under og efter overgangsalderen.
Bryd tabuet - kom til webinar om overgangsalder
Tirsdag den 13. maj kl. 16.00-17.15 har Uddannelsesforbundet et webinar om overgangsalder. Her kan du blandt andet få inspiration til, hvordan I skaber et arbejdsmiljø, hvor overgangsalder også er en styrke.
