Lærere efterlyser kompetenceudvikling, tid og bedre normering
Uddannelsesbladet sætter i ny undersøgelse friske tal på omfanget af psykisk mistrivsel blandt elever på erhvervsuddannelser, FGU og i ungdomsskolens heltidsundervisning og 10. klasse.
Resultaterne viser, at selvom der er forskel på de forskellige skoleområder, så har knap halvdelen af alle lærerne i undersøgelsen minimum fire elever i deres primære klasse eller hold som – ud fra lærerens vurdering – oplever psykisk mistrivsel.
Mere end hver tredje lærer oplever dagligt at skulle håndtere situationer i undervisningen relateret til elevers psykiske mistrivsel, mens to ud af tre lærere i undersøgelsen peger på, at elevernes psykiske mistrivsel påvirker kvaliteten af deres undervisning og den faglige læring.
Om undersøgelsen
- Spørgeskemaet er sendt til 4978 medlemmer af Uddannelsesforbundet.
- Medlemmerne arbejder på erhvervsskoler og -akademier, AMU-centre, FGU og ungdomsskoler.
- 1624 har gennemført undersøgelsen - en svarprocent på 33 procent.
- 84 procent er lærere, 10 procent er vejledere, mens resten er ansat i anden funktion. Resultaterne i artiklen her bygger udelukkende på lærernes besvarelser.
- I forbindelse med undersøgelsen har vi fået 886 fritekstbesvarelser. Et udvalg af disse indgår i artiklerne - nogle i let redigeret form af hensyn til læsbarhed.
- I undersøgelsen er der spurgt til psykisk mistrivsel som samlet betegnelse for udfordringer som stress, angst, depression, psykiatriske diagnoser og mere generel mental mistrivsel.
- Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. februar til 2. april 2024.
Løfter de mest udsatte elever
- Resultaterne afspejler en generel tendens, hvor vi igennem en årrække har set en markant stigning i andelen af børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser, siger Christina Laugesen, der er områdechef for ungdomsuddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Hun fremhæver, at FGU, ungdomsskolens heltidsundervisning og erhvervsskolerne er nogle af de skoler, der løfter de mest udsatte elever, og peger videre på, at resultaterne i undersøgelsen indikerer, at der i dag kan være behov for noget andet og mere i undervisningen, end tidligere på netop disse skoler.
- Det kan både kalde på ”flere hænder”, så der er tid til relationsarbejdet og til at tage hånd om enkelte elever ved behov, og på specialpædagogiske kompetencer, der gør lærerne i stand til i højere grad at håndtere de forskellige trivselsmæssige udfordringer, de møder i undervisningen. Det kan for eksempel være specialpædagogiske ressourcer i undervisningen i form af co-teaching eller lignende. Specialpædagogiske kompetencer kan desuden klæde lærerne bedre på til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser forskellige elevtypers behov, for eksempel i forbindelse med rammesætning, skift i undervisningen med mere, siger Christina Laugesen.
Kompetencer ønskes
Det er i tråd med lærernes egne oplevelser.
I undersøgelsen er de nemlig blevet spurgt til, hvad der vil kunne gøre det lettere at rumme elever med psykisk mistrivsel i undervisningstilbuddet.
Og på en liste med otte tiltag og ændringer, hvor hver respondent kunne vælge op til tre, pegede flest på:
- Kompetenceudvikling i forhold til bedre at kunne forstå og hjælpe elever i psykisk mistrivsel (55 procent)
- Mere tid til relationsarbejdet (42 procent)
- Færre elever i klasserne (35 procent)
- Det er mit ønske, at vi bruger flere ressourcer på kompetenceudvikling og tildeling af tid til at løfte og motivere de unge, når der er brug for det. At ruste fremtidens unge, så de står stærkt i sig selv, er en investering også i landes fremtid. Her kan skolen faktisk være med til at gøre en reel positiv forskel, skrev en lærer på EUX blandt andet.
Tolærerordning samt SPS-støtte og lignende tilbud fulgte lige efter på listen valgt af henholdsvis 34 procent og 32 procent.
Variationer på tværs af skoleområder
Mens kompetenceudvikling er på førstepladsen på tværs af alle skoleområderne i undersøgelsen, så er der forskelle at spore, hvis man ser isoleret på hvert enkelt område.
Hos erhvervsskolelærerne er ’SPS-støtte og lignende tilbud’ for eksempel valgt af tredje flest. Mens tolærerordning er et mere populært valg blandt lærerne på FGU og i ungdomsskolens heltidsundervisning og 10. klasse.
Det kan ses som et udtryk for, at rammer og vilkår er forskellige på de tre områder, både hvad angår omfanget af mistrivsel, klasse- og holdstørrelser, rammer for SPS-støtte, undervisningserfaring og så videre.
Netop det faktum kalder på, at man tænker i skræddersyede løsninger, der matcher de enkelte skoletilbuds behov, mener Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan. Det har hun tidligere udtalt her på uddannelsesbladet.dk. Du kan læse, hvad hun sagde dengang, i artiklen her: Ny undersøgelse afslører massiv psykisk mistrivsel
I Uddannelsesbladets undersøgelse peger fire ud af ti erhvervsskolelærere på, at de ikke oplever at have de kompetencer, der skal til for at støtte og hjælpe elever med psykisk mistrivsel. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
