PIAAC2: Voksne, der har mest brug for efteruddannelse, deltager mindst
På papiret ser det fint ud: I en ny, længe ventet undersøgelse af læse- og regnekompetencer for voksne – den såkaldte PIACC2-undersøgelse – får vi en flot placering blandt de 31 lande, som deltager.
Vi har nemlig en af de højeste andele af borgere, som deltager i voksen- og efteruddannelse. Flertallet af de 16-65-årige danskere har deltaget i mindst én aktivitet i de seneste 12 måneder.
Men tallene viser også, at det er dem med mest uddannelse, der bruger efteruddannelse mest – og higer efter mere. De 33 procent, som ikke har deltaget eller haft ønske om mere voksen- og efteruddannelse, er især mænd mellem 55-65 år uden videregående uddannelse, personer, der er ledige, andre uden for arbejdsstyrken og personer med relativt lave færdigheder på basale områder – læsning og regning.
”Resultaterne indikerer (…), at de, der ikke deltager i ikke-formel læring eller VEU, især er dem, der i størst omfang har brug for opkvalificerende uddannelsesaktiviteter”, står der i den nye PIAAC2-undersøgelse. Med andre ord: Uligheden i forhold til uddannelser stikker tydeligt næsen frem her.
PIAAC skelner ikke imellem ikke-formelle læringsaktiviteter og formelle VEU-aktiviteter, som man plejer at gøre i Danmark. De indgår under ét.
Hvad skal der til?
PIAAC2 giver dog ikke noget svar på, hvorfor dem, der sakker mest bagud i forhold til basale færdigheder, ikke deltager eller ønsker at deltage i voksen- og videreuddannelse. Der er heller intet svar på, hvad der skal til for at få dem med på vognen.
Derfor har vi spurgt professor Bjarne Wahlgren fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, om han og lektor Ulrik Brandi kender svaret. De har fået midler af TrygFondet til at undersøge, indsamle og systematisere erfaringer med undervisning af kortuddannede voksne i praksis på ti uddannelsesinstitutioner – VUC’er, AOF’er og AMU’er.
Hvad er PIAAC
- PIAAC er en international undersøgelse, som sammenligner færdighederne blandt den voksne befolkning i 31 lande.
- PIAAC2-definitionen af læsefærdigheder er: At tilgå, forstå, vurdere og reflektere over skrevne tekster med henblik på at opnå personlige mål, udvikle sin viden og sit potentiale samt deltage i samfundet.
- PIAAC2-definitionen af regnefærdigheder er: At tilgå, bruge og forholde sig kritisk til forskellige former for matematisk indhold, information og begreber med henblik på at kunne give sig i kast med og mestre matematikholdige krav i en række situationer i voksenlivet.
Uddannelsesinstitutionerne er omdrejningspunktet
Bjarne Wahlgren er ikke overrasket over PIAAC2-resultaterne. Det er ikke nyt, at det er svært at få fat på målgruppen – både internationalt og i dansk sammenhæng:
– De synes jo ikke, de har behov for uddannelse. De klarer sig meget godt, og det har de gjort i 30 år. Derfor kommer de ikke, siger han.
– Men skal jeg være fræk, synes jeg, vi har nogle løsningsforslag ud fra vores undersøgelser til, hvordan man kan arbejde med at nå den målgruppe.
Omdrejningspunktet er uddannelsesinstitutionerne, understreger han. Det er dem, der opsøger virksomhederne, får øje på behovet og får overbevist ledelsen og gennem tillidsrepræsentanten også medarbejderne om, at det giver mening med uddannelse. Det vil sige, at det i høj grad er gennem virksomhedsforlagt undervisning, man kan nå målgruppen.
Eksempler på, at det lykkes
Der er to overordnede gode eksempler på, hvordan det kan lykkes. Det ene er, at en ’opinionsdanner’ – ofte tillidsrepræsentanten – deltager og fortæller, at uddannelse faktisk ikke var så slemt, og at det er nyttigt. Man får nogle hjælpemidler, nogle fordele, og ens hverdag er blevet bedre.
– Det bidrager til at rekruttere flere – især ordblinde og svage læsere, som der er mange af, fortæller han.
Det andet gode eksempel er virksomheder, der har en politik om, at alle medarbejdere skal indgå i et uddannelsesforløb.
– Det giver en tryghed, at man har en form for uddannelse, hvis virksomheden lukker. Så kan man godt se, at det er noget for én, som han siger.
PIAAC2 viser da også, at størstedelen – 84 procent – af voksen- og efteruddannelsen i Danmark har forbindelse til ens job. Og at dem, der deltager, især gør det for at blive bedre til at udføre deres daglige arbejdsopgaver eller for at øge deres viden inden for et emne, der interesserer dem. 17 procent angiver, at det var et krav, at de deltog, mens kun to procent af dem, der har deltaget, har gjort det for at forbedre deres læse- og regnefærdigheder.
Ønsket har været der – ikke muligheden
Dem, der ikke har deltaget i en ønsket voksen- eller efteruddannelsesaktivitet, er blevet spurgt om hvorfor. En af de hyppigste grunde er manglende tid:
- 31 procent svarer, at de ikke havde tid på grund af arbejdet.
- 14 procent angiver, at tidspunktet eller stedet ikke passede ind.
- 13 procent angiver, at de ikke havde tid af familiære årsager.
- 9 procent svarer dog også, at det skyldes manglende støtte fra arbejdsgiveren.
