Erhvervsskolelærere føler sig ikke klædt godt nok på
Erhvervsskolerne mærker i stil med andre ungdomsuddannelser, at en stigende del af eleverne i dag har diagnoser eller anden form for psykisk sårbarhed, som kan kræve særlige hensyn i undervisningen.
Uddannelsesbladet har i en undersøgelse spurgt medlemmer på blandt andet EUD og EUX, om de føler sig klædt på til opgaven og de krav, udviklingen stiller til lærerrollen.
43 procent af erhvervsskolelærerne i undersøgelsen svarer, at de i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever at have de kompetencer, der skal til for at støtte og hjælpe elever med psykisk mistrivsel.
Det er væsentligt flere end lærerne på de øvrige skoleområder i undersøgelsen. Blandt FGU-lærerne er det en fjerdedel, der oplever at mangle kompetencer, mens det kun er en femtedel af ungdomsskolelærerne.
Om Uddannelsesbladets undersøgelse
- Spørgeskemaet er sendt til 4978 medlemmer af Uddannelsesforbundet.
- Medlemmerne arbejder på erhvervsskoler og -akademier, AMU-centre, FGU og ungdomsskoler.
- 1624 har gennemført undersøgelsen - en svarprocent på 33 procent.
- 84 procent er lærere, 10 procent er vejledere, mens resten er ansat i anden funktion. Resultaterne i artiklen her bygger udelukkende på lærernes besvarelser.
- I forbindelse med undersøgelsen har vi fået 886 fritekstbesvarelser. Et udvalg af disse indgår i artiklerne - nogle i let redigeret form af hensyn til læsbarhed.
- I undersøgelsen er der spurgt til psykisk mistrivsel som samlet betegnelse for udfordringer som stress, angst, depression, psykiatriske diagnoser og mere generel mental mistrivsel.
- Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. februar til 2. april 2024.
Vi har ikke de pædagogiske redskaber
Følelsen af ikke at slå til kan have vidtrækkende konsekvenser for helbredet. Det har en EUD-lærer i undersøgelsen mærket på egen krop.
- Jeg er tilbage på deltid efter næsten seks måneder med stress og depression. Det har været meget voldsomt, blandt andet fordi vi ikke har de pædagogiske redskaber til at komme igennem vores undervisning. Vi er håndværkere, der kommer direkte fra et firma og skal undervise. Vi er desværre ikke klædt godt nok på til at undervise unge med diverse bogstavkombinationer.
Mere end halvdelen af erhvervsskolelærerne i undersøgelsen angiver, at deres arbejdsmiljø er påvirket af elevernes psykiske mistrivsel. En tredjedel svarer, at de i løbet af de sidste tre måneder har følt afmagt, mens den psykiske mistrivsel har givet anledning til overvejelser om jobskifte for en fjerdedel.
30 procent svarer, at de i lav, meget lav grad eller slet ikke oplever forståelse fra ledelsen i forhold til opgaven med at rumme elever med psykisk mistrivsel i undervisningen. En EUD-lærer skriver for eksempel:
- Hver gang jeg nævner udfordringer med eleverne, siger min leder: Ha, ha, det siger du jo om alle hold! Jeg får på ingen måde hverken opbakning eller forståelse og står hele tiden med en følelse af afmagt. Jeg har snart ikke overskud til jobbet mere.
Artiklen fortsætter under infografikken
DEG: En alvorlig udfordring
Når fire ud af ti lærere ikke føler sig klædt på til opgaven med at støtte og hjælpe elever med psykisk mistrivsel, så kalder det på handling, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
- Vi har i de senere år set en stigning i andelen af elever, der på den ene eller anden måde mistrives. Udviklingen stiller skolerne og ikke mindst lærerne over for et nyt udfordringsbillede. Det er oplagt, at den enkelte institution indledningsvist bør tage en drøftelse af omfang og behov for kompetencer for at komme tættere på, hvilke tiltag der kan understøtte, at den enkelte underviser føler sig klædt på til opgaven, siger Morten Emborg, formand for EUD-udvalget i DEG og direktør på TEC.
Han betegner det som en alvorlig udfordring, at så mange lærere giver udtryk for afmagt og overvejelser om jobskifte.
- Især i en situation, hvor det er vanskeligt at tiltrække kvalificerede undervisere til erhvervsuddannelserne. Så budskabet er, at der skal arbejdes på to niveauer: Et skoleniveau, hvor man lokalt skal få kortlagt omfang og karakteren af udfordringerne – og et nationalt niveau, hvor vi som sektor må finde de mere strukturelle løsninger, siger han og fremhæver, at DEG blandt andet ønsker en mere smidig og dækkende SPS-støtteordning, samt muligheden for at unge med udfordringer kan tage en erhvervsuddannelse på fleksible vilkår.
SPS skal tage presset fra undervisere
På spørgsmålet om, hvorfor lærerne ikke er bedre rustet til en hverdag, hvor psykisk mistrivsel fylder blandt eleverne, svarer Morten Emborg:
- Psykisk mistrivsel kommer i mange former, så der er ikke en simpel løsning på denne udfordring. Det er flere forskellige kompetencer, som skal sættes i spil. Lærerne bliver klædt på og får redskaber og kompetencer til at tackle og håndtere forskellige elevgrupper på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Men det er klart, at det kan være noget andet, når man står i klasselokalet og skal håndtere virkelighedens udfordringer, og der kan være udfordringer, der ligger uden for, hvad vi kan forvente, at lærerne skal kunne håndtere. Her har vi så andre muligheder som SPS-ordningen, der skal kunne tage hånd om dette.
- Vi har brug for en bedre og mere smidig og dækkende SPS-støtteordning, der hurtigt kan komme i spil, når vi opdager, at en elev har brug for ekstra støtte til at komme igennem uddannelsen. Det vil tage noget af presset fra underviserne.
Lærerne selv ønsker kompetenceudvikling
Spørger man erhvervsskolelærerne selv, står kompetenceudvikling højest på ønskelisten – også foran SPS-støtte.
Fra en liste med otte forskellige tiltag eller ændringer, hvor erhvervsskolelærerne kunne vælge op til tre, endte ’kompetenceudvikling som topscoreren valgt af i alt 56 procent.
’Mere tid til relationsarbejdet’ blev valgt af næstflest (43 procent) efterfulgt af ’SPS-støtte og lignende tilbud’ (36 procent).
Ønsket går også igen i en stor del af besvarelserne.
– Som ny lærer savner jeg retningslinjer og hurtigere efteruddannelse på området. Det er muligt, at jeg opbygger erfaring med tiden, eller at emnet kommer op på DEP’en (diplomuddannelse i erhvervspædagogik, red.), men det kan mine nuværende elever ikke bruge til noget, skriver en EUD-lærer.
En anden, der afsluttede DEP’en i 2020, savner løbende opkvalificering.
– Da elevtyperne og problematikkerne ændrer sig, føler jeg mig ikke klædt ordentligt på til 2024. Jeg synes, det burde være muligt at blive opkvalificeret hvert andet år i forhold til områder som mistrivsel, sårbare unge og diagnoser.
EVA: Bekymrende højt tal
Hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), ser områdechef for ungdomsuddannelser Christina Laugesen med stor alvor på, at 43 procent af erhvervsskolelærerne i Uddannelsesbladets undersøgelse ikke føler sig godt nok klædt på til at håndtere elever i psykisk mistrivsel.
- Det er et bekymrende højt tal, netop fordi vi ved, at det øger elevernes risiko for frafald betydeligt, hvis de mistrives, og fordi vi ved, at lærere med stærke relationskompetencer kan gøre en stor positiv forskel for elever, der har det svært.
- Så tallene tyder helt klart på, at der er behov for at klæde erhvervsskolelærerne bedre på til at støtte elever i mistrivsel. Når det er sagt, er det også vigtigt, at der er nogle ressourcepersoner på skolerne, som lærerne kan samarbejde med, hvis de opdager elever i svær mistrivsel, for det er ikke alle udfordringer, man kan løse som lærer. Så der er både behov for, at EUD-lærerne har kompetencer til at spotte og støtte elever i mistrivsel, og at der på skoleniveau er et beredskab, som kan sættes ind, når det er nødvendigt, så lærerne har adgang til kvalificeret sparring og hjælp, når det kommer til at hjælpe unge i psykisk mistrivsel – også gerne i den almene undervisning.
Kort undervisningserfaring og ingen efteruddannelse
Sammenlignet med de andre lærergrupper i undersøgelse, skiller erhvervsskolelærerne sig ud ved, at der er en markant større andel af lærere med kort undervisningserfaring (tre år eller kortere) blandt dem end de andre grupper. Langt hovedparten (72 procent) har dog undervist i otte år eller længere.
Syv ud af ti erhvervsskolelærere i undersøgelsen svarer desuden, at de ikke har gennemført opkvalificering eller efteruddannelse, der styrker deres evner til at håndtere elever i psykisk mistrivsel. Til sammenligning gælder det for 45 procent af lærere på FGU og 39 procent af ungdomsskolens lærere.
Kravet i bekendtgørelsen lyder, at erhvervsskolelærere, der ikke har en læreruddannelse i forvejen, skal have gennemført en fuld erhvervspædagogisk læreruddannelse svarende til diplomuddannelsen i erhvervspædagogik – i kort tale kaldt DEP’en – senest fire år efter ansættelsen. En frist, som skolerne tidligere har haft udfordringer med at leve op til.
Artiklen fortsætter under grafikkerne
NCE: Kernen i læreropgaven er under pres
Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, som står bag DEP’en ved Københavns Professionshøjskole (KP), fortæller, at de lærere, der tager uddannelsen, tydeligt giver udtryk for, at psykisk sårbarhed fylder mere og mere blandt eleverne. Mange oplever udfordringer med at håndtere en bred elevgruppe, uro, fravær, frafald og elever, der har det svært eller ikke er motiverede for at lære.
- Man kan jo blive afmægtig over for eleverne som lærer, og vi ser nogle gange, at lærerne bliver sådan lidt resignerede og siger: ”Det er også bare eleverne. Der er så mange, der ikke burde gå her”. Fordi de simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre.
- Det er jo hele kernen i læreropgaven, der er under pres, når man oplever, at man ikke kan trænge igennem med sin undervisning og understøtte læring hos alle eleverne, siger Camilla Hutters.
Behov for en skoleindsats
Hun synes, at DEP’en på KP er fulgt med virkeligheden i klasselokalerne, og forsikrer, at der bliver gjort meget for at give lærerne de nødvendige didaktiske og pædagogiske redskaber på uddannelsen.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ved jo ikke, hvor mange af dem, der i undersøgelsen har svaret, at de ikke føler sig klædt på, som har taget DEP’en. For jeg synes faktisk, at det er noget, vi adresserer i stigende grad, så lærerne får et beredskab. Dels indtænker vi det i de obligatoriske moduler omkring blandt andet læring, og vi har også et valgmodul, der ser på deltagerne på erhvervsuddannelserne.
- Men jeg tror, at udfordringen jo nok er, at det her rammer lærergruppen bredt. Altså også de lærere, der har været der længe, og lærere, der ikke har fået DEP’en, så der er nødt til også at komme noget kompetenceudvikling i hele lærergruppen på skolen, som også bliver koblet til, hvordan man vil udvikle skolen til at gribe det her, siger Camilla Hutters.
- Det her er noget, der er i så stor forandring og er så stor en udfordring, at det kræver en skoleindsats. Det kan en DEP og den enkelte lærer ikke løfte alene. Jeg ved, at nogle skoler er godt i gang, men jeg tænker, at de her tal vidner om, at der stadig er et stort behov for, at man gør det endnu bedre.
Uddrag af denne artikel er tidligere udkommet i Uddannelsesbladet nr. 2/2024
Bliv bedre klædt på til at håndtere diagnoser
Til september afholder Uddannelsesforbundet et dagskursus om elever med diagnoser. Kom med og få praktiske redskaber til din undervisning.
