Sådan skaber vi en skole, hvor de unge kan trives
I Uddannelsesbladets tema om psykisk mistrivsel blandt eleverne på erhvervsskoler, FGU og i ungdomsskolens tilbud er en række forskere og fagfolk blevet interviewet. De har delt viden om trivsel, årsager til den stigende udsathed blandt unge og konsekvenserne af den.
Vi har spurgt fire af dem, hvordan vi skaber uddannelsestilbud, som er bedre til at rumme eleverne og deres udfordringer.
Her får du deres input til, hvad der skal gentænkes og laves om, hvis vi skal have skoler og ungdomsuddannelser, som fremmer trivsel og favner alle unge – også dem, der i dag falder fra.
Balancer skal genoprettes
Noemi Katznelson, professor og leder af CeFU (Center for Ungdomsforskning) ved Aalborg Universitet
I sin forskning har Noemi Katznelson fundet en ny udsathed blandt unge. Den er opstået som følge af, at tempo, præstationsræs og psykologisering dominerer både samfund og uddannelsessystem i en usund grad. Balancerne må genoprettes, påpeger hun.
Man må tage tempo ud af ligningen, fokusere mindre på bedømmelser og anerkende unges følelser.
Det kan være svært i de rammer og spor, som man fra politisk hold har lagt for de forskellige uddannelser. Ikke desto mindre er det ifølge Noemi Katznelson på de tre områder, at man som lærer eller vejleder må forsøge at sætte ind efter bedste evne.
- Det med bedømmelserne kan faktisk være bedre på erhvervsuddannelserne, end det for eksempel er på de gymnasiale uddannelser, fordi du i værkstedsfag bedømmes på noget, der ligger uden for dig selv. Altså for eksempel om et vindue kan åbnes eller lukkes.
- I almene fag kommer bedømmelser ofte tættere på, fordi det, du laver, ikke er noget konkret fælles tredje, men noget, der bor i dig selv. Det gør det lidt sværere at holde styr på for de unge, siger Noemi Katznelson.
Grib eleverne, når de rækker ud
I forhold til psykologisering handler det om at gribe eleverne, når de rækker ud. Hjælpe dem, lytte til dem og snakke med dem om, hvad der fungerer eller ikke fungerer.
- Det er klart, at det kan man jo også drukne i som lærer og blive fuldstændig omsorgsudsultet af hele tiden at give og give på den psykologiseringskonto. Så det er også en balance, lærerne skal håndtere, i forhold til hvad de kan holde til og ikke holde til, siger Noemi Katznelson og nævner idéer til tiltag som fælles samtaler i klassen og løbende check-in samtaler om, hvordan det går.
Følelserne skal tages alvorligt
Psykologiseringen er dog et tveægget sværd, forklarer hun, for man kan også komme til at mærke for meget, så det tager overhånd. Men ét er for hende sikkert – man må ikke bare undvige følelserne i undervisningen.
- De unge har følelserne med på uddannelse i langt højere grad end tidligere, og når man står der som garvet lærer og selv har prøvet den hårde most som ung, så kan det jo godt virke sart. Men der tror jeg, at man skal indstille sig på, at det er et udtryk for en større samfundsomvæltning, end at vi bare har at gøre med nogle skrøbelige, sippede unge.
- Det er et bredere fænomen. Der er kommet et meget større sprog for, hvad man føler og mærker. Og det, vi føler og mærker, har fået en meget større tyngde, magt og plads. Så det er en større samfundsmæssig forandring, som handler om, at det måske også er meget godt, at man ikke altid bare klemmer ballerne sammen, siger Noemi Katznelson.
Læringskultur med mening og inddragelse af de unge
Søren Rudbæk Juul, lektor ved Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
- Vi må interessere os for, hvad det er for et samfund, vi forsøger at skabe. Og hvad det er for en skole, vi forsøger at inkludere de unge i.
Sådan lyder opfordringen fra Søren Rudbæk Juul, som i sin forskning møder mange unge, der må opgive at fungere i uddannelsessystemet, som det er bygget op i dag. For dem bliver ensomhed, isolation og diagnoser en del af livet.
- Der bliver flere og flere, der ekskluderes og kommer ud i diagnoser for alvorlige psykiske sygdomme. Hvis man har særlige behov, er det svært at navigere i den skole, der er i dag. Så vi må se på, hvordan vi kan skabe en skole og et uddannelsessystem, hvor de kan rummes, og de kan rumme at gå i skole, siger Søren Rudbæk Juul og fremhæver, at mange af disse unge med andre rammer sandsynligvis sagtens kunne fastholdes i de almindelige skoletilbud.
- Men når man er i en klasse med 30 andre elever, er det svært som lærer at give den omsorg og den opmærksomhed, som nogle af de her unge har brug for.
Handler om ressourcer og værdier
Søren Rudbæk Juul mener, at det må være ”vanvittigt hårdt” og ”rigtig, rigtig svært" at være lærer i dag med de muligheder og ressourcer, der bliver givet, til at løfte opgaven.
Han peger på, at der helt basalt er brug for mindre klassekvotienter, flere præstationsfrie rum i skolerne og opkvalificering af lærere, så de bliver gode til at spotte unge, der kommer i alvorlig mistrivsel.
Men helt grundlæggende handler det også om nogle andre værdier i hele skolesystemet. Om en læringskultur, der i højere grad er bygget på inddragelse af de unges stemmer og en omsorg for, at det, de lærer, også er noget, de oplever som spændende og relevant.
- Det at have travlt er jo ikke et problem i sig selv, hvis det, vi har travlt med, siger os noget, eller er noget, vi holder af. Men altså en læringskultur, der handler om, at man bare skal i mål, og at man skal gøre flere og flere ting for at komme i mål, siger i hvert fald ikke alle unge noget som helst. Og det kan føre til fremmedgørelse og fravær af resonans, siger han.
- Der er behov for en mere fællesskabsorienteret skole. Altså en skolekultur, der underbygger fællesskaber, som alle unge kan være i.
Flere hænder og flere specialpædagogiske kompetencer
Christina Laugesen, områdechef for ungdomsuddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, laver løbende analyser og undersøgelser af ungdomsuddannelserne. Flere af disse har haft fokus på elever med særlige behov og på trivsel samt udfordringer med frafald på for eksempel erhvervsuddannelserne.
Områdechef for ungdomsuddannelser, Christina Laugesen, peger på, at der er behov for ’mere’ i undervisningen.
- Vi har igennem en årrække set en markant stigning i andelen af børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser. Den udvikling gør, at der kan være behov for noget andet og mere i undervisningen end tidligere, siger hun og uddyber:
- Det kan både kalde på ”flere hænder”, så der er tid til relationsarbejdet og til at tage hånd om enkelte elever ved behov, og på specialpædagogiske kompetencer, der gør lærerne i stand til i højere grad at håndtere de forskellige trivselsmæssige udfordringer, de møder i undervisningen. Det kan for eksempel være ressourcer i undervisningen i form af co-teaching eller lignende.
- Specialpædagogiske kompetencer kan desuden klæde lærerne bedre på til at tilrettelægge en undervisning, der tilgodeser forskellige elevtypers behov, for eksempel i forbindelse med rammesætning, skift i undervisningen med mere.
Trivselsmålinger skal gentænkes
Jens Christian Nielsen, analysechef ved Kulturens Analyseinstitut og tidligere lektor ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Jens Christian Nielsen anbefaler, at skoler som supplement til de årlige trivselsmålinger har fokus på elevernes trivsel i det daglige og løbende drøfter, hvad der sker i klasserne, og hvor der er udfordringer. Man kan for eksempel have andre lærere til at observere den faglig-sociale trivsel, foreslår han.
- Det at kunne reagere på et mere håndholdt plan er måske vigtigere, end at vi sidder og monitorer på noget, der alligevel ikke er muligheden for at reagere på, siger Jens Christian Nielsen, der i sin tid på DPU var med til at udvikle et trivselsbegreb.
Han kritiserer trivselsmålinger for at være et øjebliksbillede løsrevet fra den sociale kontekst.
- Man kan sige, at det kan jo være fint nok at have et blik for sine elever, ligesom når man laver en APV på en arbejdsplads, hvor man faktisk er forpligtet til at reagere på de indmeldinger, man får. Men mange steder er det i praksis blevet sådan, at data kommer så sent ind og på et så generaliseret niveau, at det kan være svært at bruge som lærer.
- Og noget af det, der egentlig var ambitionen med trivselsmålingerne, var netop, at det skulle kunne bruges mere aktivt. Men koblingen til lærernes virkelighed i klasserne er aldrig kommet med, siger Jens Christian Nielsen.
Trivsel er dynamisk
Trivselsmålingerne giver et indblik i, om det går op eller ned, om der er flere eller færre. Det kan gøre, at vi får et forkert syn på trivsel, som noget, der enten er A eller B, advarer Jens Christian Nielsen.
- Hvis man går i en klasse, hvor 20 procent af eleverne er i mistrivsel, så er alle elever faktisk på en eller anden måde i berøring med mistrivsel. Og trivsel er jo heldigvis et dynamisk fænomen, som elever kan bevæge sig ind og ud af. Så periodisk flytter det sig også. Den opmærksomhed forsvinder i trivselsmålingerne.
- Man ser ikke på, om elever flytter sig fra at have haft det dårligt til at få det bedre for eksempel. Eller på hvor meget lærerne eller elevfællesskabet betyder for, at det flytter sig den ene eller den anden vej. Den opmærksomhed, synes jeg, er vigtig, for den kan man handle på.
