Nogle elever kan ikke bunde i de faglige krav – for dem er Lone et anker
Foran Lone Jensen sidder en ung elev med spirende håndværkerdrømme, men oddsene imod sig.
Folkeskoletiden bød på fem skoleskift allerede inden 5. klasse. Han er autist, men først sent fandt man ud af, at han også er ordblind.
Den tumultariske folkeskoletid har plantet sig som et traume i ham. Faktisk har han lovet sig selv, at han aldrig i sit liv vil skrive noget igen.
Da han møder Lone Jensen, SPS-vejleder på TECHCOLLEGE i Aalborg, venter en eksamen i dansk lige om hjørnet.
SPS på speed
Lone Jensen er blevet koblet på eleven i et to-ugers SPS-turboforløb. Med intensiv specialpædagogisk støtte skal hun hjælpe ham med at blive klar til at bestå sin eksamen, så han kan komme videre på hovedforløbet.
Under den første snak med eleven, står det klart, at han er ordblind i en meget svær grad.
- Specielt i forhold til at skrive, er han rigtig udfordret. Nærmest traumatiseret, fortæller hun.
De laver derfor den aftale, at Lone Jensen praktisk talt skal være elevens forlængede arm de næste 14 dage. Han dikterer, hun skriver.
- At skrive og få ting ned på papir er enormt svært for ham. Han er heller ikke hjemme i at bruge computer. Jo, han så YouTube-videoer og søgte på nettet, hvis han skulle købe noget. Men det der med at kende et tastatur så godt, at man kan skrive, det er ikke en indlært rutine for ham. Hver gang han skal skrive et bogstav, leder han efter det på ny. Det tager meget energi fra ham. Så den byrde kan jeg lette, siger hun.
Om Lone Jensen
- Er ansat på TECHCOLLEGE som SPS-vejleder.
- Er tilknyttet skoleoplæringen på data og elektronik-uddannelserne.
- Er uddannet pædagog.
- Har efteruddannet sig inden for neuropædagogik og neuropsykologi.
- Bruger en stor del af sin fritid på at tilegne sig viden om diagnoser som ADHD og autisme, fordi det med hendes egne ord er ”mega spændende”.
Elevens behov i fokus
I jobbet som SPS-vejleder er en af vigtigste opgaver netop at finde ind til kernen af den enkelte elevs behov, fortæller Lone Jensen.
- Specielt på de her turboforløb, som er så intense, har vi mulighed for at sætte ind med meget målrettet hjælp til eleven. Nogle elever er gode til at bruge deres hjælpeprogram, fordi de er vokset op med det. Men andre har ikke fået det ind under huden.
Når hun ikke kører turboforløb med fokus på én elev, er hun tilknyttet skoleoplæringen på data- og elektrikeruddannelsen – et tilbud til de elever, der ikke har fået læreplads. Hun følger også eleverne i løbet af deres hovedforløb.
Hendes arbejdsdag starter typisk med, at hun snakker med instruktørerne i skoleoplæringen og eventuelt også faglærerne, hvis det er relevant for eleverne på hovedforløb. Hun har et tæt samarbejde med sine kolleger på uddannelsen.
- Vi har som regel 5-10 minutter hver morgen, hvor vi lige kører igennem, om der er sket noget specielt siden i går, og om der er nogen, vi skal have fat i. Og så er det jo noget med at gå ind og hjælpe, i forhold til de elever, der har det svært. Vi vender, hvordan det går i klassen. Hvordan de enkelte elever er med, og om der er noget, jeg kan hjælpe med i forhold til det, siger Lone Jensen.
Lige nu har hun omkring 15 elever tilknyttet SPS. Dem har hun samtaler med en gang om ugen eller oftere, hvis eleven har brug for det.
Derudover står hun for den administration, der er forbundet med at søge om SPS, ligesom hun samarbejder med instanser uden for skolen. Det kan være alt fra kommunen og elevers bostøtte til Psykiatriens Hus, fremskudt vejledning og andre eksterne tilbud til de elever, der har brug for mere hjælp.
Kryber under huden
For sådan er det også. Der er elever, som er så psykisk sårbare, at redskaberne i hendes værktøjskasse ikke rækker, og uddannelse ikke er det, eleven skal lige nu.
- Vi slipper aldrig elever, uden at vi ved, at der er nogen, der griber dem og tager over. Det er meget vigtigt for os, at vi får hjulpet dem godt videre, siger Lone Jensen, som generelt oplever, at antallet af elever i psykisk mistrivsel stiger.
Hun indrømmer, at det ikke kan undgå at påvirke selv en garvet pædagog at opleve unge mennesker, der på forskellig vis kæmper med psyken og de begrænsninger, deres funktionsnedsættelse skaber.
- Og der er selvfølgelig også nogen, der kryber mere under huden end andre. Som jeg plejer at sige: ”Der er nogle af dem, man har lyst til at give en ordentlig krammer”, siger Lone Jensen.
- Vi bliver jo en fortrolig for eleverne. De kommer til os med rigtig mange forskellige problemer, så det er også en omsorgsrolle, jeg har.
Hvad er SPS?
SPS står for specialpædagogisk støtte. Den bevilges af staten og kan søges til elever, der har en dokumenteret funktionsnedsættelse. Støtten har til formål at kompensere for de udfordringer, funktionsnedsættelsen giver, så eleven får mulighed for at tage uddannelsen på lige fod med andre elever.
Støtten kan blandt andet gives til:
• Elever med ordblindhed, der kan få bevilget kompenserende læse-skriveteknologi, studiematerialer fra Nota (et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap, red.) og studiestøttetimer.
• Elever med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, ADHD, depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni, der kan få bevilget studiestøttetimer og støttepersontimer.
• Elever med neurologiske funktionsnedsættelser som hjerneskader, epilepsi, senfølger efter hjernerystelse, Cerebral Parese, kronisk migræne og kronisk hovedpine, der kan få bevilget hjælpemidler, studiematerialer fra Nota, studiestøttetimer og støttepersontimer.
Det er skolen, der ansøger om SPS på vegne af eleven.
Faktisk ret skarp
Tilbage ved eleven med håndværkerdrømmen, der afhænger af et bestået grundforløb, viser Lone Jensens skrivehjælp gode resultater.
- Det gør en kæmpestor forskel for ham at få fjernet den hindring, der før har stået i vejen for, at han kunne dele ud af sin viden og bruge sine kompetencer.
- Når vi får snakket om opgaverne, så bliver han jo også bevidst om, at ”det ved jeg faktisk godt det her”. Der er bare ikke nogen, der har sat sig ned og snakket med ham om det før. Så det er tydeligt i forløbet, at han på ingen måde er dårlig begavet eller dum eller noget som helst. Han er faktisk ret skarp, men er bare en ung fyr af meget få ord, med al sin viden i sit hoved, forklarer hun.
Lone Jensen og eleven får vendt, hvordan man analyserer en tekst og en reklame, og hvordan der er forskel på at skrive til en ven og til en kunde. Abstrakte detaljer, som det kan være svært for en autist at forstå.
Smil fra øre til øre
Dansk-eksamen går godt. Det samme gør den efterfølgende fysik-eksamen, hvor de kører samme model.
- Hans smil, det sad hele heroppe, siger Lone Jensen og peger på siden af hovedet.
- Og det har det gjort lige siden. Han har et helt andet mod, fordi han har fået de her succesoplevelser. En tro på, at han rent faktisk godt kan. At han er skidedygtig til sit fag og ikke er dum. Han er bare ordblind, og det ved han nu, hvordan han kan kompensere for.
Eleven er i dag lærling i en virksomhed og trives. Hans ambition er en dag at blive selvstændig.
Det betyder meget for Lone Jensen at have hjulpet eleven med at finde den rette vej mod sin håndværkerdrøm.
- Jamen, det er jo vildt fedt at se hans udvikling, og at se ham komme videre og i gang med sin uddannelse. Det er dejligt at være med til at give det videre.
