Stå endnu stærkere som underviser
Søren Boy Skjold fik sit første underviserjob som gymnasielærer på HTX i Holstebro. Han skulle undervise i dansk litteraturhistorie og filosofi og vidste, at det nok ikke liiige var hans fag, de studerende på et teknisk gymnasium hungrede mest efter. Derfor blev han nødt til at forsøge at motivere dem.
– Det fyldte i min sommerferie, før jeg startede, hvad jeg skulle sige, når jeg gik ind. Hvad jeg skulle gøre, hvis jeg stod over for en elev, som ikke havde lyst til at lære. Og hvordan jeg skulle stå i lokalet, skrive på tavlen og huske navnene, fortæller han.
Derfor har han nu skrevet bogen ’Bliv en endnu bedre underviser’ med 155 øvelser, udfordringer og gode råd. Den er både for nye og erfarne undervisere – lige fra lærere i de ældste klasser i folkeskolen til universitetsniveau. For han har flere gange fået bekræftet, at nogle ting er de samme – uanset hvem man underviser.
Om Søren Boy Skjold
Søren Boy Skjold er uddannet journalist og cand.mag. Han har også været SPS-vejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Han er nu stoppet som lektor og er i stedet startet som selvstændig forfatter, journalist og underviser i pædagogik. Han tager blandt andet ud og holder oplæg om underviserrollen.
Det trygge læringsrum
Søren Boy Skjold vil gerne skabe det trygge læringsrum. Der, hvor alle føler sig set og hørt og får modet til at turde sige noget. Det skaber han blandt andet ved at komme i god tid før lektionerne og tjekke, at de tekniske ting fungerer, sætte lidt musik på, skrive på tavlen, hvad eleverne skal lære, og byde velkommen, efterhånden som eleverne kommer ind.
– Det betyder meget at skabe rammer, så det faktisk er rart at være i rummet, og selv at være der i god tid, så man kan bruge tid på smalltalk. Jeg er underviser og bedømmer, men også et menneske, og jo ældre jeg bliver, jo mindre bange bliver jeg for at give noget af mig selv.
Men hvad hvis lærerne ikke har tiden til denne forberedelse?
– Jeg ved godt, at der er stor forskel på, hvor meget forberedelsestid man har. Men hvis man for eksempel har et arsenal af startøvelser, som man har planlagt forinden, kan man sætte eleverne i gang med at arbejde, mens man selv lige kan nå at samle sig. Gør man det, ved man, at de første fem minutter er planlagt – lige meget hvor kaotisk det hele er.
Søren Boy Skjold bruger ofte selv en nem startøvelse som: ”Skriv om din morgen. Du har fem minutter. Og det, du skriver, skal du ikke vise til nogen bagefter”.
– Med den gør jeg eleverne trygge, fordi de ved, at ingen skal se det bagefter, alle har en viden om det, de skal skrive om – og der er en fem-minutters ramme. Så viden, tryghed, aktualitet – det er også en måde at skabe et trygt læringsrum på, forklarer Søren Boy Skjold.
Han arbejder i det hele taget med princippet om, at startøvelserne skal gøre det irriterende for eleverne at komme for sent. At det er dem, der skal være aktive, og at han er facilitator.
– Jeg tror, at meget undervisning går galt, hvis man ikke tvinger elever til at være aktive. Og har de ikke lyst til at være der, er det bedre, at de går udenfor og finder noget andet at lave, for grundlaget for al god undervisning er motivation.
Larmende sko tager fokus
Søren Boy Skjold har kun undervist i noget, han selv synes er interessant. Han føler en pligt til at sætte sig så godt ind i stoffet, at de studerende kan mærke, at han brænder for det – for så brænder de også selv lidt for det, er hans erfaring.
Og så lægger han stor vægt på, hvordan han fysisk fremtræder i et rum:
– Det er vigtigt, at eleverne ikke skal tænke ”nej, en grim skjorte, han har på”, eller ”puhh… han lugter af sved”. For mig betyder det meget, hvordan jeg klæder mig. Da jeg startede, var jeg en ung underviser, og der var ikke så stor aldersforskel på mig og de studerende. Derfor blev jeg nødt til at puste min autoritet op ved at tage en skjorte og jakke på. Det var før, jeg fik gråt skæg og blev skaldet.
– Jeg er nok stadig forfængelig. Jeg skal have tøj på, som, jeg føler, klæder mig, og som jeg føler mig godt tilpas i. Det må heller ikke ’støje’, siger han og forklarer, at hvis man har et par sko på, som larmer meget, eller en t-shirt, der afslører hår på brystet, risikerer det at tage fokus fra det, man siger som underviser.
– Men det er selvfølgelig individuelt, hvordan man klæder sig. Jeg tror, at man bare skal tage tøj på, som man føler sig godt tilpas i.
Sikkerhed giver tryghed
Nok så vigtigt er det, at du som underviser har en klar og tydelig stemme og ikke gemmer dig i lokalet, men træder frem som underviser.
– Din kropslige fremtoning og din måde at bevæge dig i et rum på skal gerne udstråle en form for sikkerhed. Du skal turde træde frem i rummet, rette ryggen – vise en eller anden form for autoritet – det er jo dig, der skal lede rummet, som han siger, og tilføjer:
– Jeg tror, der er noget tryghed i at vide, at der er én, der har styr på det – og specielt for mange elever med en psykisk sårbarhed. Hvis jeg først begynder at udstråle usikkerhed og gemme mig i lokalet, så spreder det sig, og så kommer der nogle uhensigtsmæssige mekanismer i rummet. For der er også et hierarki i en klasse, og jeg skal sådan set være øverst i det som underviser.
Om bogen
Bogen ’Bliv en endnu bedre underviser’ er en slags opsummering af, hvad Søren Boy Skjold kan bruge i praksis fra de forskellige læringsteorier. Den er opbygget som et årshjul, hvor han går et helt undervisningsår igennem, fra eleven møder den første dag, til man siger farvel på den sidste. I bogen får du råd til, hvordan du præsenterer sig som underviser, stiller opgaver, arbejder i grupper, udarbejder synopsis, giver feedback, giver eleverne karakter og fører dem til eksamen.
Formet som et årshjul
Da Søren Boy Skjold startede som underviser, havde han en idé om, at alt fungerede for de andre undervisere. Han mødte sjældent nogen, som sagde, at det var gået dårligt. Men det gør det jo ind imellem. Og derfor kunne han godt tænke sig at bringe mere åbenhed og ærlighed ind med bogen:
– Man skal turde sige, hvis man har et hold, man ikke kan nå, eller som man ikke synes har lært noget. Og jeg ville ønske, at man brugte mere kollegial sparring i stedet for at være den privatpraktiserende lærer. For jeg har oplevet, at mange undervisere bliver blufærdige, hvis en kollega kommer ind i undervisningen.
Men hvordan overvinder man det?
– En af mine kongstanker er, at man har en obligatorisk runde, hvor den pædagogiske leder hører ens undervisning. At det kommer ind i årshjulet og bliver en lige så naturlig ting som den årlige MUS-samtale. Også for at sende et signal til eleverne om, at her tager vi undervisningen alvorligt, og vi gør alt for at bevare kvaliteten.
Men, tilføjer han, han har også oplevet en personlig gevinst ved at deltage i kollegers undervisning. Dels får han selv viden om den andens område, dels bliver det lettere at tale sammen kollegialt. Man får et fælles sprog for pædagogikken.
Der er jo 155 råd i din bog, men er der et, der er det vigtigste overhovedet på tværs af lærer- og elevgrupper?
– Kom godt fra start! Hav en startøvelse parat. Hvis du er bagud på point eller usikker efter fem minutter, er det op ad bakke, og du skal genvinde noget terræn, som du ikke behøver tabe. Vid, at det er dig, der sætter i gang og styrer undervisningen, og vis, at det faktisk er fagligt interessant det her. Eleverne skal aktiveres, og underviseren har styr på det.
