LGBT+ elever fylder i Emilies undervisning – og overvejelser
”Kvæl din indre boomer og stil dig klar til at lære noget nyt”, lyder det allervigtigste råd fra Emilie Messell. Hun er faglærer på FGU Aarhus, hvor hun underviser på Mediegrafisk Værksted på afdelingen i Skejby. En opgave, hun har haft siden 2020.
I den periode har hun haft en del elever igennem, som konkret var i gang med at skifte køn, og langt flere, der på den ene eller anden måde har identificeret sig inden for LGBT+-paletten.
For nyligt viste en rapport fra VIVE, at blandt alle elever, som identificerer sig som LGBT+, angiver 40 procent en lav livstilfredshed. Hver femte viser tegn på svær angst og depression. Tallene er dobbelt så store som blandt andre elever.
Og Emilie Messell er ikke i tvivl om, at det som underviser er relevant for hende at forholde sig til sine elevers kønsidentitet:
- Det er relevant, for det fylder meget for en del af dem. Det med kønsidentiteten kan være udfordrende, og det kan være rigtigt afgørende for dem, om man bruger det rigtige pronomen, siger Emilie Messell og forklarer, at eleverne kan blive meget ulykkelige, hvis man bruger et andet pronomen, eller hvis de eksempelvis skal logge ind med deres Unilogin og bruge deres CPR-nummer, som er koblet til deres fødte køn.
- Det kan godt fylde en del. Og den del af deres trivsel og deres humør er jeg jo nødt til at forholde mig til.
Hvad vil du gerne kaldes…?
I begyndelsen af sin ansættelse var Emilie Messell lidt famlende overfor, hvordan hun skulle agere i forhold til denne gruppe af elever. Men hun har efterhånden opfundet nogle helt konkrete greb, som hun synes, er med til at skabe et godt miljø også for LGBT+-eleverne.
For eksempel har hun udvidet den traditionelle navnerunde til en navne- og pronomenrunde. Det er både, når der begynder nye elever – der er løbende optag på FGU – og den første skoledag, hvor alle er nye.
- Så siger jeg ”Hej, jeg hedder Emilie. Nu skal vi være et hold her, og vi starter med at lære hinanden at kende. Det allerførste, vi gør, er at lave en navnerunde og en pronomenrunde. Ved I, hvad et pronomen er?”. Så er der typisk en, der ved, hvad det er og gerne vil fortælle om det, og så er vi i gang, fortæller Emilie Messell.
I runden spørger hun som regel også, hvad hun skal gøre, hvis hun kommer til at lave fejl og bruge forkert navn eller pronomen. Det gør hun lige så meget for – med sig selv som eksempel – at vise de andre elever, hvad de kan gøre, hvis det smutter for dem.
- Der sidder jo en stor gruppe, der er lige så fortabte, som jeg var for nogle år siden, hvor jeg ikke havde så meget føling med det. Og man kan komme til at gøre nogle meget kede af det. Derfor prøver jeg at foregribe, hvad man kan gøre, hvis dét sker, siger Emilie Messell.
Mine damer og herrer. Virkelig?
Derudover øver Emilie Messell sig i at være opmærksom på sit sprog.
- Jeg har hørt mig selv sige ”mine damer og herrer”, eller ”er der nogle stærke mænd her”, hvis jeg skal have flyttet en computer. Det er jo det med normer og sprog. Vi er kodet til, at piger er hjælpsomme, og drenge er stærke, men dét og sproget arbejder jeg med, fortæller hun.
- Jeg kan jo lige så godt sige ”hey folkens” og ”er der nogle, der kan hjælpe med at løfte?”.
Emilie Messell er også meget opmærksom på, at hun som stamlærer hurtigt informerer kolleger og samarbejdspartnere, hvis der er noget med navn, CPR-nummer eller pronomen.
- HVIS den kommunale ungeindsats læser med her, vil jeg bare sige, at det er en KÆMPE gave, hvis vi på forhånd ved, hvis en kommende elev identificerer sig anderledes end sit fødte køn. Især om sommeren, når der er et stort optag. For de kan være rigtigt pressede, når jeg står med min liste og ikke kan finde dem, og siger ”… at hvad sagde du, du hedder?”. Den slags overlevering er faktisk vigtig, understreger FGU-underviseren.
Ingen særlig kæphest – andet end fællesskab
Hun understreger også, at hun ikke har en særlig ’kæphest’ med LGBT+-elever.
- Det her er jo et hold med …. ja, lige nu ti forskellige etniske baggrunde, samtidig med et væld af kønsidentiteter, religioner, familieforhold og diagnoser. Så det er altid en balance hvilke problemstillinger der er vigtigst for at skabe et godt hold.
Læs også:
Hun arbejder ikke så meget med stramme regler for, hvad man må sige eller ej – mere med at skabe et fællesskab på tværs.
- Jeg har da sagt ”her på værkstedet siger vi IKKE noget, som kan diskriminere køn, religion og så videre”. Men det bliver lidt en svada. Jeg vil egentlig hellere tale ind i et fællesskab, understreger Emilie Messell og uddyber:
- Kan vi lære hinanden at kende, kan de fleste anerkende, at ”okay, du går i min klasse, og selvom du har et andet kønsudtryk, kan vi godt spille UNO eller samarbejde om en produktion af klistermærker”. Man kan ikke lave et godt hold, hvis de ikke kender hinanden og er villige til at hjælpe hinanden. Det er mere dét, jeg hænger det op på, fremfor at sige antidiskrimination. Der skal være et rummeligt miljø. Er der ikke dét, slår jeg ned.
Det handler om elevernes trivsel
PÅ FGU Aarhus Skejby har man på et tidspunkt haft en repræsentant fra LGBT+ Danmark ude at holde et oplæg – og det var en god måde at få en indføring i begreber og faldgruber, forklarer Emilie Messell. Men derudover er kønsidentitet og LGBT+ ikke helt noget, kollegerne taler så meget om.
- Vi går sjældent i fagligt helikopterperspektiv om det her i kollegagruppen. Selvfølgelig fortæller vi, hvis nogle har ønsker til pronomen, men ellers informerer vi mest om, at nu er den og den væk, fordi hun skal i kønsklinikken, eller han er ved at skifte køn, så han har det svært. Sådan noget.
Det, som kollegerne og hun selv går op i, er elevernes trivsel – uanset hvad den så handler om, understreger hun. Kønsidentitet, kærestesorger, diagnoser – whatever.
Her er de bedste råd fra Emilie Messell til dig:
- Book et oplæg fra LGBT+ Danmark til personalegruppen. Det er en nem og informativ måde at blive klædt på med ’basics’ som personalegruppe.
- Orientér dig på diverse hjemmesider, for eksempel Sex og Samfund, LGBT+ Danmark, Sexlinjen. Og undersøg, hvor du kan sende elever hen lokalt, hvis de har brug for mere viden eller netværk.
- Navne- og pronomenrunde kan måske også fungere for dig?
- Arbejd med dit sprog. Kan du være mere køns- og normneutral i det?
- Vi taler meget om eleverne enkeltvis og følger dem jo tæt her på FGU, for vi har et stort ansvar for deres personlige og sociale udvikling lige såvel som deres faglige.
Kan man være bange for at sige noget forkert?
- Ja. Men sådan er det jo med alle de svære emner. Det gælder også, hvis jeg har en elev med en spiseforstyrrelse eller andre personlige problemer, og der handler det jo om at give dem en udvej, hvis de ikke har lyst til at tale om det, siger hun og uddyber:
- Jeg kan godt forstå, hvis nogle er lidt bange for at tage hul på det, men jeg synes bare ikke, det helt nytter noget, for det er altså en del af pakken, når vi arbejder med de her unge mennesker.
Vedkend dig din indre boomer – og husk menneskerettighederne
Når vi taler om kolleger, oplever Emilie Messell, at der i hele underviser- og vejledergruppen på FGU Aarhus er meget stor velvilje til (over for?) at forstå og imødekomme eleverne.
- Det kan godt være, vi ikke altid forstår det, men der er grundlæggende en god vilje.
Vi bør dog alligevel vedkende os, at der bor en lille boomer i os alle, som er født inden år 2000.
- Det er den indre, lille kritiske stemme, som siger ”arh, gør de det nu for at være på tværs?”. Den stemme, synes jeg, vi lige skal have fat i. Vi skal anerkende, at den er der – men også, at der er et generationsspring. Og måske er det sådan, at vores elever ved noget, vi ikke ved. Og hvis vi stiller os klar til at lære noget nyt, tænker jeg, vi står bedre, mener Emilie Messell.
Hun er meget bevidst om, at der altid vil være nogle, der vil være modstandere af det, hun gør, og vil stille spørgsmålstegn ved, at hun laver pronomenrunder.
Hvad er dit budskab så til boomerne og modstanderne?
- At det handler om menneskerettigheder. Får den indre boomer lov at vinde og hvisker, om der nu alligevel ikke også er for mange valg for de unge, og om de ikke bare bliver forvirrede, så vil jeg vise tilbage til menneskerettighederne. De handler om, at alle har ret til at blive behandlet lige. Og hvis nogle har et ønske til, hvordan de gerne vil behandles lige som andre, så synes jeg da, vi skal imødekomme det.
