Prisvindende lærer: Jeg har ingen dårlige elever. Kun gode og rigtigt gode.
Nicolai Thorsen var ikke i tvivl om, hvad pengene skulle gå til, da han med Politikens Undervisningspris vandt 75.000 kroner som hovedpris i kategorien erhvervsuddannelser. Han vil lave en fredagsbar for sine elever. Er der penge tilovers, vil brolægger-faglæreren invitere sine kolleger på tur til et granitbrud på Bornholm – ”sådan lidt uformelt hen over en weekend”.
Det passer vist meget godt på underviseren, som flere gange under interviewet nævner, at han har det svært med at være fokus, og at ”nu må det være nok med alt det hurlumhej om ham”.
Nicolai Thorsen er en mand, som godt kan lide at hjælpe andre. Han finder sit underviser-drive i at gøre en forskel.
- Det betyder meget for mig at rykke elever fra måske en trist diagnose, ADHD, angst, eller hvad der nu fylder, og få dem gjort til voksne mennesker med en uddannelse.
- Jeg har altid sagt, at jeg bare går på arbejde. Men det kan jeg jo så godt se ud fra indstillingerne til den her pris, at det gør jeg ikke bare.
Relationen
Apropos indstillinger: I samtlige af de prisindstillinger, han fik fra elever, i interviews med andre elever, som Politiken har lavet, og i udtalelser fra de elever, Uddannelsesbladet har talt med, går en ting igen: Nicolai Thorsen kan opbygge relationer. Og han efterlader aftryk.
Han er typen, der er venner med eleverne på Facebook. Som synes, det er sjovt at følge med hele vejen, fra de kommer som 16-årige ”uslebne diamanter”, som han ofte kalder dem, til de er flyvefærdige, familiefædre, selvstændige eller hvad de nu ender med at blive. Han er stolt af at være med til at forme dem og hjælpe dem på vej.
Foto: Heidi Kvistgaard Güttler
Elev om sin prisvindende lærer: Han er et unikum
Mads, 32 år:
Hvordan oplever du ham som lærer?
- Han har et helt utroligt engagement – og stolthed over sit fag. Han er fagligt meget stærk.
Hvordan skiller han sig ud fra de andre undervisere?
- Første dag skrev han sit nummer på tavlen og sagde, at vi kunne ringe nat og dag. Det har jeg aldrig prøvet før. Han gør, så man virkelig tør være sig selv og ikke er bange for at dumme sig. På den måde er han et unikum. Jeg har i hvert fald aldrig mødt sådan en lærer før.
Hvordan er han med til at inspirere dig?
- Han ser på hvor vi er hver især og udfordrer os med differentieret undervisning.
Vi har også spurgt Asilhan på 19 år (som ikke ønsket sit billede i artiklen):
Asilhan, 19 år.
Hvordan oplever du ham som lærer?
- Han er en god lærer, som hjælper mig meget.
Hvordan skiller han sig ud fra de andre undervisere?
- Han er meget åben, og man kan spørge ham om hvad som helst. – også private ting. Sådan er der ikke mange lærere, der er.
Hvordan er han med til at inspirere dig?
- Jeg tog det ikke så seriøst før. Men han viser det, vi laver, forstår du? Vi laver det sammen. Han gør mig mere motiveret og giver mig lyst til at komme i skole hver dag. Han har hjulpet. Før var jeg bagud, nu er jeg foran.
Mange af sine tidligere elever har han stadig kontakt med 16-17 år efter. De ringer stadig fra tid til anden – også selvom de har været udlært længe.
- Jeg kender dem jo. Kender branchen. Og alle facetterne af at være selvstændig også, siger han og slår ud med armene.
Det kendskab bruger han bredt. Når han hjælper sin elever med at blive matchet med den rette virksomhed, hvor han ofte selv har uddannet ejeren. Eller når han matcher en af sine tidligere – nu udlærte – elever med kunder, der har efterspurgt brolæggere hos ham.
- Du kan sige, jeg er sådan en slags Tinder for brolæggere, griner han bredt.
Opbygningen
I det hele taget arbejder Nicolai Thorsen meget med det sociale. Der er fælles morgenmad hver fredag, samling på tværs af forløb og spontane ”undskyldninger” for lige at hygge lidt. Som da drengene i brolæggerhallen skal flytte en grill – hvilket på ’Nicolaisk’ bliver til en spontan, fælles frokost med grillede pølser.
Blå bog: Nikolai Thorsen
- 49 år.
- Ansat på Next Uddannelse København i Glostrup i 15 år – de sidste 13 som faglærer for brolæggerne. Begyndte som brobygningslærer.
- Er uddannet gartner – det har hans familie i øvrigt været i ikke mindre end syv generationer.
- Også uddannet anlægsstruktør og brolægger.
- Har ført otte elever til sejr i DM i Skills og var indstillet til Byggeriets Faglærerpris i 2023.
- Indstillet til Politikens Undervisningspris af en kollega, en samarbejdspartner og hele fire elever: to nuværende og to tidligere elever.
- Jeg kan godt lide, at de har det godt. Det skal ikke være tant og fjas det hele, men det skal være sjovt at gå i skole. For når eleverne føler sig trygge, så har de nemmere ved både at lære og tage en skideballe.
Trygheden er også en grund til, at Nicolai Thorsen allerede fra første dag skriver sit telefonnummer i hjørnet af tavlen med besked om, at eleverne ”må ringe dag og nat”. Noget flere af eleverne nævner som et helt ekstraordinært engagement.
- Jeg ved, at hvis de ringer, så er det fordi, det er vigtigt. De prøver jo ikke at få mig til at hente dem fra byen. Nej, så er det fordi, der er noget på spil – fagligt eller privat. Og så taler vi.
- Der er mange af de her drenge, som kan være lidt skæve, have en diagnose eller buldrende krudt i røven. Så det her med, at jeg kan lytte, og at de ikke bliver misforstået, det betyder meget, siger Nicolai Thorsen.
Aftrykket
Tilbage til det med at efterlade sig aftryk. Han tager en æske op fra en skuffe. Trækker den ud og piller et brev frem, sammen med et påsyningsmærke. Vikingo står der på det. Det betyder ’viking’ på spansk. Brevet er et takkebrev fra en tidligere elev.
”Jeg vil gerne takke dig for din hjælp på mit skoleforløb og vores snakke. Det betyder meget for mig. Jeg var ikke kommet igennem uden dig”, står der blandt andet. Mærket er fra elevens MC-klub og bliver kun givet til de medlemmer, der har optjent respekt. Nu har eleven givet sit mærke videre til Nicolai Thorsen.
- Det er bare så fedt at vide, man har hjulpet. Så må man godt blive lidt rørt. Selv store, stærke brolæggere kan indimellem fælde en tåre, lyder det fra den prisvindende underviser, da han pakker brevet sammen igen.
Også eleverne efterlader aftryk i Nicolai. Han kan huske hver og en. Og brevet bliver taget op med jævne mellemrum, når han har en hård dag. Så giver det lige lidt ny motivation.
Ulempen ved både aftryk, det sociale og det relationelle er, at det er svært, når det ikke går eleverne godt.
- For ikke så længe siden var jeg nødt til at dumpe en. Han stod der og så på mig og sagde ”du tager pis på mig, ikke?”. Det var frygteligt. Når du pludselig skal være iskold og faglig og sige, desværre, du er ikke igennem. Dét gør ondt.
Det sker heldigvis sjældent, for langt de fleste af Nicolai Thorsens elever kommer helskindede gennem deres svendeprøver. Han bruger gerne ekstra tid og sætter dem på ekstraforløb, hvis han kan se, at det halter lidt med nogle ting inden prøverne – og så har han med egen ord kun gode elever.
- Jamen, jeg har ikke dårlige elever. Jeg har gode elever. Og så har jeg rigtigt gode elever. De gode er måske bagud på en del, og så må vi øve lidt. De får måske en ekstra hånd på skulderen eller en kærlig skideballe. Man lærer efterhånden, hvad der passer bedst til hvem.
Arven
Nicolai Thorsen har på en måde sin far med på arbejde hver dag. For han mener selv, han er blevet ubevidst præget af sin far, der underviste på en produktionsskole i 20 år som gartner.
Faderen var glad for jobbet og for at hjælpe eleverne videre. Den samme glæde ved undervisning oplevede Nicolai Thorsen faktisk fra første dag på underviser-jobbet.
- Jeg kunne mærke, jeg nød det. Det her med at være med på deres rejse fra første dag. At være med til at forme uslebne diamanter og rykke de skarpe kanter af dem.
Men med rummelighed. Det er en anden ting, han har med sig fra sin far:
- Det her med at være menneskelig. Ikke at være for hård. Man skal kunne skælde ud pænt. Det har meget at sige, tror jeg.
- Jeg kan godt snakke som de unge, og sådan snakker vi til hinanden. Men de kan også høre, når nok er nok.
Praksissen
Noget andet, som også driver Nicolai Thorsen, er at få lov at undervise praksisnært.
- Jeg kan godt lave en lang power point om, hvordan man sætter af med snore. Men mine bukser er beskidte – for jeg vil hellere ned på gulvet og vise det, så længe min knæ kan klare det.
Han har en tavle til at stå inde i selve brolægger-hallen, for så ”skal vi ikke hele vejen ind i klassen”. Og brolægger-faglæreren har en drøm:
- Når de skal renovere skolen, så vil jeg have mit klasseværelse INDE i hallen, altså ovenpå. Så man er i miljøet hele tiden. For når du er det, så mærker eleverne ikke det her ”årh, nu skal vi ind og have teori igen, det orker vi ikke”.
Prisen
Vi slutter, hvor vi begyndte: Med prisen. Hovedprisen i erhvervsskolekategorien, som Nicolai Thorsen vandt. Og i øvrigt fik lidt vand i øjnene igen, da han fik det at vide.
For selvom det ikke er første gang, at manden, som er blevet kaldt ”et fagligt fyrtårn”, er indstillet til en pris, betyder den her ekstra meget.
- Jeg var også indstillet til Byggeriets Faglærerpris i 2023. Men der er det jo et fagpanel, som indstiller. Her er det eleverne.
Det er det, der betyder noget, siger han.
Ikke pengene, men anerkendelsen af at have gjort en forskel for netop eleverne.
Derfor skal pengene også bruges på både tidligere og nuværende elever. Til fredagsbar – sandsynligvis i februar.
Og så efter det må det være slut med at være manden i centrum, mener han. For:
- Jeg kan godt lide at blive anerkendt for mit arbejde, men det må godt foregå i det stille. Det her er lidt voldsomt.
