Rasmus vil give EUD-eleverne gode læseoplevelser
Da Rasmus Prip Petersen første gang stod i klasselokalet på Aarhus Tech med sit nye hold på grundforløbet, klar til at indvie dem i danskfagets spændende univers, var niveauet – og interessen – ikke helt, som han havde forventet.
- Jeg har tidligere undervist i folke- og privatskole, og jeg fik noget af et chok, da jeg fandt ud af, hvor mange af de elever, vi får ind på grundforløbet efter 9. og 10. klasse, der har ekstremt svært ved dansk. Ikke bare i forhold til læsning, men til faget generelt, forklarer han.
Som dansklærer har han kunnet mærke det såkaldte læsehad, der er blevet debatteret i medierne på det seneste – blandt andet i Politikens artikelserie.
- Jeg har kun eleverne fem til seks timer om ugen i 16 uger, men inden vi overhovedet går i gang, har mange af dem dårlige oplevelser med sig. De vil gerne være murere, tømrere og elektrikere og kan ikke se meningen med at læse, så det har været en udfordring at tilrettelægge undervisningen, så vi støtter dem der, hvor de er, forklarer Rasmus Prip Petersen.
Rasmus Prip Petersens 5 bedste råd til at støtte læselysten
- Less is more
- I starten havde jeg planlagt undervisningen ud fra, at nu skulle de bare læse en masse, for jo mere de læser, jo dygtigere bliver de. Men nu har jeg skåret ned på mængderne og går mere i dybden med teksterne i stedet. - Differentier teksterne
- Jeg præsenterer eleverne for forskellige tekster, så de kan vælge det, de synes er mest spændende. Det gør en forskel. De får en følelse af medbestemmelse og mere lyst til at læse, fordi emnet interesserer dem. - Skab forforståelse
- Er det en lang eller svær tekst, læser jeg typisk de første ti linjer højt på klassen og snakker med dem om, hvad de ud fra det tror, teksten handler om. Så kan de bruge den viden til at gå i gang med at læse. - Genbrug tekster
- Jeg bruger den samme artikel eller tekst flere gange i forløbet. Det letter læseprocessen, at der er noget genkendelighed. - Lad eleverne læse sammen
- Vi har en ordning på skolen, hvor nye elever får en buddy. Det bruger vi også i forhold til læsningen, hvor de kan gå sammen med deres buddy og læse teksten sammen.
Læsning er vigtigt
På grundforløbet er danskpensum, at de skal læse en artikel, en reklame og en novelle, og Rasmus Prip Petersen holder fast i, at det er vigtigt at læse – også selvom man skal være tømrer.
- Jeg gør meget ud af at skabe en forbindelse til deres liv og vise dem, at de kan bruge det at læse til noget. Vi bruger dansk alle steder i livet, og uanset hvad de ender med at blive, er det vigtigt, at de kan kommunikere, tilegne sig viden og deltage i demokratiet – og det kræver, de kan læse, understreger han.
Derfor har han efterhånden udviklet en række små tricks, der gør det lettere for eleverne at angribe teksterne i undervisningen. Han står for eksempel fast på, at de skal læse noveller – og ikke bare Twitteropslag – fordi dansk også er et dannelsesfag. Men han forsøger at målrette teksterne til deres interesse ved for eksempel at give dem novellen ’Læreplads’ af Kim Fupz Aakeson. Den handler om en ung dreng, der skal være mekaniker og oplever nogle ting, som de måske kan relatere til.
Når det er længere tekster, de skal arbejde med, forsøger Rasmus at aktivere en forforståelse ved teksten ved at læse den første del eller overskrifter og mellemrubrikker højt på klassen og tale om, hvad de tror, teksten handler om. Så kan de bruge den viden til at gå i gang med at læse.
- Til eksamen skal de selvfølgelig kunne læse selv, men vi prøver at se, om vi kan give dem nogle gode oplevelser med at læse. I forhold til læsehad er det enormt energikrævende for dem at læse noget, de ikke har læst før, så hvis vi kan give dem en større forståelse, inden de går i gang, bliver det lettere, forklarer han.
Han har også oplevet succes ved at lade de samme tekster gå igen gennem forløbet, hvor de arbejder med dem på forskellige måder.
- Vi har for eksempel arbejdet med en artikel fra Jyllands-Posten – ’Slut med trutmund, kavalergang og fadøl – der handler om at vælge et professionelt billede til ens CV og ansøgning. Den artikel kan vi så læse igen i forbindelse med noget andet, fordi det letter læseprocessen, at der er noget genkendelighed, fortæller han.
Tager teknologien til hjælp
Rasmus Prip Petersen peger også på begrebet TikTok-hjerner. Det er et populært udtryk for, at hvis du bruger meget tid på at se korte videoer på sociale medier, vænner du din hjerne til, at alting skifter og går hurtigt. Dermed kan det være udfordrende at skulle sætte sig med en analog bog eller avisartikel.
- Jeg oplever, at elevernes evne til at fordybe sig og koncentrere sig er presset. Jeg er selv vild med det analoge og at kunne sidde og vende siderne i en bog og føle og mærke papiret. Det er nemmere at navigere i end på computer. Alligevel bruger vi ofte computerne i klassen, fordi mange af eleverne er ordblinde og har brug for deres hjælpeværktøjer, siger han.
Rasmus Prip Petersen er generelt ikke bange for at inddrage teknologien i undervisningen, når det giver mening.
- Næste år vil vi prøve at implementere AI i læseprocesserne med det nye hold på grundforløbet. Vi oplever, at de er gode til at afkode og læse ordene, men det er, når de skal skabe mening og rød tråd i informationen, at det bliver svært. Og her kan AI hjælpe med at give et resume og skabe overblik over teksten, så de får en forforståelse, inden de går i gang med at læse.
Han er godt klar over, at nogle vil tænke, at det er snyd at bruge AI. Men som han ser det, er alternativet, at eleverne ikke får læst det, de skal. Så er det bedre at forsøge at udnytte alle muligheder for at give dem læseglæden tilbage – og her skal der succesoplevelser til.
Masser af succesoplevelser.
