I efterlyste hjælp til sårbare elever. Nu er løsningen måske på vej

Kærkomment fokus 

Anne-Marie Thomassen var en af dem, der efterlyste større fleksibilitet på erhvervsuddannelserne i Uddannelsesbladets undersøgelse.  

Indtil for nyligt var hun ansat på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og mødte her mange unge, som fandt en ro i at være blandt dyr og planter, men som havde det anderledes svært i uddannelsens snævre rammer. 

- Jeg havde elever på autismespektret, men også unge med angst, OCD eller andre diagnoser. Min oplevelse var, at de havde det svært på så store hold. De blev hurtigere udtrættet og kunne derfor have brug for at trække sig eller at afkorte skoledagen. 

- Så jeg synes, det er meget kærkomment, at der kommer fokus på særlige tilbud til de elever.  

Succes med forlængede grundforløb 

På Jordbrugets UddannelsesCenter Århus var Anne-Marie Thomassen for flere år siden med til at tilrettelægge et projekt for elever, der havde det svært på et normalt grundforløb. ’Produktionsholdet’, som det blev kaldt, havde to faste lærere og en mentor tilknyttet. Og udover en fast og forudsigelig ugestruktur og sænkede krav, så havde Anne-Marie Thomassen og kollegerne frihed til at strikke grundforløb sammen, som det passede den enkelte elev bedst.  

- Særligt at få forlænget deres grundforløb hjalp eleverne meget. Så kunne vi strække grundfagene og bruge tid på mere praktisk arbejde eller på at bygge bro fra grundforløb til læreplads ved at lave nogle små erhvervspraktikker eller tage på besøg hos deres kommende læreplads, forklarer Anne-Marie Thomassen. 

Holdet var en stor succes og bidrog til fastholdelse. Men så kom EUD-reformen i 2014, og med den røg muligheden for at forlænge grundforløb. 

- Det er godt, hvis man igen får muligheden for at gøre grundforløbene mere fleksible og længere. Det vil være dét, der skal til for, at nogle elever kan nå at danne gode relationer og blive tryg i rammerne, inden de skal videre ud på en læreplads. Jeg tror også, at det kan gøre overgangen fra FGU til erhvervsuddannelserne lettere for nogle af de unge, siger Anne-Marie Thomassen. 

Herunder kan du bladre i nogle af de svar i Uddannelsesbladets undersøgelse, der omhandler mangel på fleksibilitet. Artiklen fortsætter under galleriet.

Inklusion er svært på store hold 

Også Susanne Dalsgaard hilser regeringens tiltag med større fleksibilitet og forsøg med ASF-klasser velkommen. Hun er lærer på Hotel- og Restaurantskolen og har gennem sine mere end 30 år som underviser løbende specialiseret sig i elever med særlige behov og de metodiske, didaktiske og specialpædagogiske greb, der kan gøre skoledagen lettere for dem og inkludere dem i læringsfællesskabet. Det kan være tosprogede elever, sårbare elever eller elever med diagnoser.

- På erhvervsuddannelserne har vi altid skullet inkludere alle elever i samme læringsrum. Men elever med for eksempel en autismediagnose, ADHD eller angst kan bare ofte have meget svært ved at fungere, hvis der sidder for eksempel 25 elever i en klasse. Tiden til den enkelte elev er knap, og de skal bruge mange ressourcer på at passe ind.

- Selvom vi så gerne vil, at alle elever skal passe ind, må vi også erkende, at nogle elever har så store udfordringer, at de trives og lærer bedre i en anderledes ramme. Vi kan understøtte disse elever med for eksempel mindre hold, kortere dage, mere fast struktur og aktiverende metoder i et trygt miljø. Alt det, der nu skal til for at skabe gode læringsfællesskaber, som disse elever kan lære i og samtidig øve de kompetencer, vi ved, de får brug for i mødet med andre skoleforløb og i mødet med branchen.

- Derfor er det rigtig godt, at ministeriet kommer med initiativer som ASF-klasser og eudfleks, siger Susanne Dalsgaard. 

Hun er ikke bange for, at det kan stigmatisere de elever, der får særlige hensyn. 

- Eleverne taler ofte åbent om deres udfordringer med hinanden og med os. Der er ikke noget stigmatiserende i det for dem. Når statistikken siger, at 16 procent har fået mindst én diagnose, inden de er 18 år. Og når man ved, at dem med diagnoser har større frafald, og at kun omkring halvdelen er i arbejde senere i livet. Så holder det ikke, hvis vi ikke tør gå ind i det.  

Syv skærme i hovedet 

Susanne Dalsgaard er blandt andet koordinator på Hotel- og Restaurantskolens Grundforløb+ (GF+) – et ti uger langt forløb, som har til formål at afklare og gøre elever klar at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan være ordblinde, unge med en diagnose, tosprogede eller unge fra jobcentre, der trygt bliver sluset ind på de videre grundforløb via GF+.  

Med den nye aftale lemper regeringen de barrierer, der i dag er for at blive optaget på GF+ for unge, som tidligere har gennemført et grundforløb eller taget en ungdomsuddannelse.

- Det er godt, at flere benspænd bliver fjernet, for vi må jævnligt afvise elever på den bekostning. Jeg håber, at det kan bidrage til at løfte GF+. Det er et fantastisk tilbud til de unge, der kommer med noget i bagagen, som de skal have styr på, inden de kan starte på et grundforløb, siger hun og forudser, at en del af de elever, hun møder på GF+, også kommer til at få gavn af et tilbud som eudfleks. 

- Jeg har mange elever, som er dygtige, og som uden tvivl vil kunne gennemføre en uddannelse. Men måske ikke, hvis det skal være på fuld tid. 

- Som en elev sagde til mig forleden: ”Susanne, du skal tænke på, at jeg har syv skærme kørende i mit hoved”. Det kræver altså hensyn, struktur og rutiner, når en elev skal sortere i så mange forskellige indtryk og samtidig lære noget. Og det kan også kræve fridage, kortere dage og flere pauser. Det gælder på skolen, men også på lærepladsen. Man får så til gengæld også en masse igen, fordi mange af de her elever jo virkelig har nogle superkræfter, siger Susanne Dalsgaard. 

Fokus skal også ramme indretning  

Det forstærkede blik på unge med diagnoser og andre udfordringer, som aftalen lægger op til, håber Susanne Dalsgaard også smitter af på for eksempel indretningen af erhvervsskolerne.  

- På Hotel- og Restaurantskolen har vi blandt andet fået lavet nye lækre spisemiljøer, hvor alle kan sidde samlet og spise sammen. Men en del elever fungerer ikke i et så stort miljø, de har brug for mere skærmede områder med ro og mulighed for at koble af. Så det skal man huske at tænke ind. 

- Undervisningslokaler til teori og værkstedsfag kan med fordel også tænkes sammen og bør indrettes anderledes, fordi eleverne har brug for blandt andet en mere zoneinddelt indretning. Ja, faktisk bør man tænke hensyn til denne målgruppe ind, allerede inden de møder skolen. Det kan være i den måde man laver Åbent hus-arrangementer, første skoledag og så videre, forklarer Susanne Dalsgaard.

Herunder kan du bladre i nogle af de svar i Uddannelsesbladets undersøgelse, der omhandler skolernes økonomi. Artiklen fortsætter under galleriet.

Pessimistisk optimist 

Med den nye aftale har landets erhvervsskoler udsigt til et markant millionløft af deres taxameter. Det er Bo Aarup Hansen glad for. Men før glæden får frit løb, har han brug for at se mere konkret, hvad pengene kommer til at gå til.  

- Der er nogle fine hensigtserklæringer i aftalen. Men erfaringerne fra andre uddannelsesreformer er jo desværre, at mange af de her nye penge bliver taget andre steder fra. Eller at skolerne, når de får nye ressourcer til et område, fjerner de eksisterende midler, så der reelt ikke kommer flere penge i den udførende ende, siger Bo Aarup Hansen, der vil betegne sig selv som pessimistisk optimist omkring aftalen. 

- Der er helt sikkert gode ideer i den, blandt andet det med hensyntagen til elever med diagnoser og andre funktionsnedsættelser. Men jeg har også en bekymring i forhold til, om økonomien egentlig kommer til at blive skubbet derhen, hvor der er behov.  

- Så lige nu afventer jeg en udmelding fra vores ledelse i forhold til, hvad de ser, at aftalen vil betyde for Syddansk Erhvervsskole, siger Bo Aarup Hansen og fremhæver, at den erhvervspædagogisk efteruddannelse, aftalen også lægger op til, i hans optik også bør gælde ledelsen på skolerne, så der bliver etableret en fælles viden og forståelse af problem og løsning fra ledelseslokaler til den udførende gren. 

Mennesker fremfor maskiner 

Hos Klaus Krogh Lund-Jørgensen, tillidsrepræsentant på Next og faglærer på tømreruddannelsen, er håbet, at det med den nye aftale bliver muligt at arbejde med de sårbare elever på en lidt mere organiseret måde.  

- Det med pengene er jo altid svært at mærke. Det er sådan nogle lidt fiktive beløb for os på gulvet, kan man sige. Og jeg ved godt, at folk vil gerne have nogle maskiner. Det er dejligt nemt at tage fat på. Men hvis vi bruger 300 millioner på at opgradere til nye laser-maskiner, så er de jo forældet alligevel, inden vi har nået at finde ud af brugsanvisningen, siger han. 

Han efterlyser i stedet flere ressourcer i form af hænder. For uddannelsestoget kører stærkt – desværre for stærkt for en del elever. Han kan have tømrerhold med op mod 25 elever, hvoraf ni måske har særlige behov. Når der så kun er én faglærer, er det svært at fastholde alle.  

- Det er blevet lidt pølsefabrik, synes jeg. 

- Min tid til hver elev er så begrænset. Og nogle af de her elever har altså brug for, at der står en ved siden af dem og hele tiden opmuntrer dem og kommer med råd.  

Hans forslag er, at skolerne investerer i støttepersoner som fast del af det daglige team i værkstederne. Så de unge har nogle flere voksne, de kan spørge til råds.  

Vekseluddannelse har værdi 

Ligesom Anne-Marie Thomassen har også Klaus Krogh Lund-Jørgensen oplevet gode erfaringer med forlængede grundforløb.    

- Da jeg startede for 10-12 år siden, havde vi nogle SPS-klasser for elever med diagnoser. Og der havde vi også i højere grad mulighed for at forlænge forløbet. Det er så vidt, jeg har forstået, noget lignende, man får med eudfleks. Det, synes jeg, er rigtig positivt, for det fungerede godt dengang, husker Klaus Krogh Lund-Jørgensen. 

Han ser frem til, at de sårbare elever i højere grad kommer til at blive tilgodeset på erhvervsskolerne i fremtiden. Der er alt mulig grund til at udnytte den værdi, der ligger i vekseluddannelserne for unge, som af den ene eller den anden grund kæmper lidt ekstra, mener han:  

- Der er jo heldigvis mange private små og mellemstore håndværksmestre, som løfter en kæmpe opgave ved at tage de her unge i lære, også selvom de kræver hensyn eller har nogle udfordringer. De vil gerne hjælpe og ved, at de kan gøre en forskel for dem.   

- Det er også tydeligt, at eleverne vokser ved at blive set og føle, at der er brug for dem. Problemet er, at en del af de her eleverne ikke når at komme derud, fordi de må droppe ud af skolen inden. Det er vi simpelthen nødt til at lave om på, slutter Klaus Krogh Lund-Jørgensen.