SPS-vejledere: Vi taber elever på grund af ventetid
”SPS er vanvittigt overbureaukratiseret, og det stjæler alt for meget tid fra kerneopgaven. Systemet er ekstremt tungt, og der bruges alt for mange ressourcer på administration. HJÆLP!”
Sådan skrev Sanne Nygaard, da Uddannelsesbladet tidligere på året undersøgte, hvordan lærere og vejledere på blandt andet landets erhvervsskoler oplever omfanget af unge i mistrivsel.
Sanne Nygaard er ansat som SPS-vejleder på TECHCOLLEGE i Nordjylland. Her har de oprettet en hel afdeling, der arbejder fokuseret med at sikre elever med funktionsnedsættelser den specialpædagogiske støtte – også kaldet SPS – der er nødvendig for, at de kan gennemføre uddannelsen på lige fod med deres klassekammerater.
Støtte skal kompensere
SPS kan søges til elever med en funktionsnedsættelse.
Det kan blandt andet være ordblindhed, som er det, TECHCOLLEGE laver flest ansøgninger om. Men det kan også være psykiske diagnoser som autisme og ADHD, som skolen gennem SPS får mulighed for at tilbyde en ekstra støtteindsats til.
Sanne Nygaard har samlet tre af sine kolleger Mona Marie Larsen, Louise Thierry Pedersen og Steffen Bak Søe Jeppesen for sammen med dem at sætte nogle flere ord på kommentaren fra indledningen.
Alle deler oplevelsen af, at deres hjælp til eleverne i dag bliver besværliggjort af den måde, ansøgnings- og støttesystemet er indrettet på. Ikke at deres arbejde ikke gør en forskel – det føler de, og det viser resultaterne. Men nogle unge bliver tabt på vejen, og det skaber frustration hos de ellers sindige nordjyder.
Hvad er SPS?
SPS står for specialpædagogisk støtte. Den bevilges af staten og kan søges til elever, der har en dokumenteret funktionsnedsættelse. Støtten har til formål at kompensere for de udfordringer, funktionsnedsættelsen giver, så eleven får mulighed for at tage uddannelsen på lige fod med andre elever.
Støtten kan blandt andet gives til:
• Elever med ordblindhed, der kan få bevilget kompenserende læse-skriveteknologi, studiematerialer fra Nota (et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap, red.) og studiestøttetimer.
• Elever med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, ADHD, depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni, der kan få bevilget studiestøttetimer og støttepersontimer.
• Elever med neurologiske funktionsnedsættelser som hjerneskader, epilepsi, senfølger efter hjernerystelse, Cerebral Parese, kronisk migræne og kronisk hovedpine, der kan få bevilget hjælpemidler, studiematerialer fra Nota, studiestøttetimer og støttepersontimer.
Det er skolen, der ansøger om SPS på vegne af eleven.
Fem måneders ventetid på computer til ordblind
- Vi har eksempler på, at vi søgte om en computer til en ordblind elev i oktober, som kom i marts. Og det er jo noget af det, hvor man kan sige, at vi er lidt magtesløse i forhold til systemet. Vores grundforløb er jo kun 20 uger, og nogle af vores hovedforløb er kun på seks eller tre uger, så nogle gange oplever vi, at støtten kommer så sent, at det er lige før, at det er lige meget, siger Sanne Nygaard.
Når en elev på grundforløb 1 skal gennemføre grundfag som dansk, engelsk eller matematik, så er der behov for, at elever skriver eller læser noget. ”Og så er det jo træls”, som Sanne Nygaard formulerer det, ikke at have den nødvendige støtte.
- Altså træls er en nordjysk måde at sige, at det er meget uhensigtsmæssigt, at man ikke har en computer, tilføjer hun.
Steffen Bak Søe Jeppesen uddyber:
- Computeren og de programmer, der følger med, er jo det, der kompenserer for ordblindheden. Og undervisningen starter jo fra dag et.
Flere og flere elever med behov
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som administrerer SPS, fik nyt sagsbehandlingssystem i oktober 2023. Det har forårsaget længere sagsbehandlingstid, men det er ikke hele forklaringen, lyder det fra de fire SPS-vejledere. Ventetid er et generelt problem og har været det længe.
Og det er en udfordring i en tid, hvor behovet for SPS vokser.
På TECHCOLLEGE har de oplevet en markant stigning i elever med brug for støtte til at gennemføre uddannelsen. Fra 2017 til 2023 er antallet af elever, der modtager SPS, tredoblet, fortæller Steffen Bak Søe Jeppesen.
- Det er mere og mere komplekse udfordringer, eleverne kommer med. Det er også den virkelighed, faglærerne møder, og det kan være svært at være med til at skabe en god håndværker, når man skal tage højde for X-, Y-, Z-diagnoser, som man som faglærer kun har få uger til at lære at kende på hovedforløbet, siger han.
På det grundforløb 2-hold, som Sanne Nygaard lige nu er tilknyttet, er det omkring halvdelen af eleverne, der har et støttebehov, og også Mona Marie Larsen ser stigningen som et udtryk for, at elevgrundlaget har rykket sig.
- Jeg tror, det er en kombination af, at vi har fået flere ressourcer til SPS-arbejdet. Men der er også kommet en større andel i klasserne, der har funktionsnedsættelser, siger hun.
Om TECHCOLLEGE
- Ligger i Aalborg og er en af landets største erhvervsskoler.
- Tilbyder 31 forskellige EUD-uddannelser samt 16 EUX-uddannelser.
- Har omkring 3.200 fuldtidselever og omkring 600 ansatte.
- Uddannelsesfaciliteterne fordeler sig på 5 adresser.
- Har oprettet en SPS-afdeling, hvor omkring 25 SPS-vejledere søger om SPS og støtter elever på de forskellige uddannelser.
- SPS-vejlederne er fordelt på uddannelserne. En er for eksempel tilknyttet maleruddannelsen, mens en anden har med VVS’erne at gøre, og en tredje hjælper kommende frisører. Det giver hver enkelt vejleder mulighed for at opbygge et samarbejde med faglærerne og sætte sig ind i de specifikke forhold på den pågældende uddannelse, som kan give udfordringer for eleverne på grund- og hovedforløb.
Krav om genansøgning skaber frustration
Når ventetiden bliver en stopklods for støtte, har det konsekvenser for fastholdelsen.
- Vi taber uden tvivl elever på det her. Altså der er jo elever, vi ikke når at få givet støtte, før de har opgivet at være på uddannelsen, siger Sanne Nygaard.
Louise Thierry Pedersen fremhæver, at der også er andre ting i hele ansøgningsprocessen, som sætter tålmodigheden på prøve.
- Noget af det, som frustrerer os rigtig meget, er, at hvis man har søgt SPS til en autismediagnose, så skal det revurderes hvert halve år, om eleven stadigvæk har det her støttebehov. Men man holder jo ikke op med at være autist nogensinde. Og det ligger der jo egentlig også i styrelsens egen kategorisering af, at SPS gives til en varig funktionsnedsættelse. Derfor er det sådan lidt selvmodsigende, at man skal søge hvert halve år, siger hun.
En revurdering af støtten indebærer desuden, at SPS-vejlederen sammen med eleven skal udfylde og indsende en fem sider lang forløbsbeskrivelse, hvor planlægning samt evaluering af det afsluttede støtteforløb beskrives. Disse forløbsbeskrivelser er SPS-vejlederne pålagt at lave, uanset om der er tale om støtte til et kort tre eller seks ugers hovedforløb på skolen.
- Vi vil jo egentlig hellere bruge tiden på at være sammen med eleven end at sidde og lave femsiders rapporter om, hvor langt eleven er kommet siden sidst. Fordi en autist er ikke nødvendigvis kommet ret langt, siger Sanne Nygaard.
Systemet matcher ikke vekseluddannelser
Kravene ser SPS-vejlederne som et udtryk for, at SPS-ordningen er bygget til mere klassiske uddannelsesforløb og ikke til erhvervsuddannelser, hvor eleven veksler mellem skole- og oplæringsforløb.
- Jeg tror, at man nogle gange glemmer forskellen på en almindelig gymnasial uddannelse eller en universitetsuddannelse, hvor der er boglige fag i gang i løbet af et helt år, og så over til netop erhvervsuddannelser, som er vekseluddannelser, siger Sanne Nygaard.
Når eleven kun er på grundforløb i 20 uger, inden de skal ud i et halvt eller et helt år, og derefter kun er tilbage på skolen i alt mellem 3-10 uger, inden de smutter ud i et halvt til et helt år igen, så er det svært at planlægge elevens forløb, lyder kritikken.
- Det bliver hele tiden sådan noget fragmenteret noget, hvor vi har dem i en meget intensiv kort periode, og så er de ude igen. Der bliver ikke den der progression, som en forløbsbeskrivelse lægger op til, hvor man sætter nogle mål og evaluerer på dem. Det er begrænset, hvad man for eksempel kan nå på et treugers modul på elektrikeruddannelsen. Der kan vi godt føle, at vi drukner i den der semester-tankegang, siger Mona Marie Larsen.
SPS i praksis på TECHCOLLEGE
Støttende samtaler efter elevens behov og én gennemgående vejleder
Samtaler med eleverne fylder en stor del af arbejdsdagen for SPS-vejlederne på TECHCOLLEGE. Relationsarbejdet er en grundsten i jobbet, og det gør en forskel for eleverne både i opstarten, men også i løbet af de skift uddannelsesforløbet rummer. Det er så vidt muligt den samme vejleder, der følger eleven, fra valget af uddannelsesretning er taget over hovedforløb og frem til svendeprøven.
- Hvis du går på et gymnasium, så har du jo mere eller mindre de samme klassekammerater og lærere alle tre år. Når du er på en erhvervsuddannelse, som er en vekseluddannelse, så kan det sagtens være nye mennesker, du møder, hver gang du kommer på skolen, fordi du følger din egen individuelle uddannelsesplan. Netop for folk med psykiske udfordringer kan det godt være meget voldsomt at lande i en ny social sammenhæng to-tre gange om året, siger Sanne Nygaard.
- Vi har blandt andet mange ordblinde elever, som også kommer med en psykisk bagage efter en 9-10 år i folkeskolen, hvor det ikke har været sjovt at gå. De har brug for at kaste anker og have en at snakke med, når de er på uddannelsen.
Sparring med faglærerne
SPS-vejlederne sparrer løbende med faglærerne på uddannelsen og sørger for, at eleverne får de hensyn, der er behov for.
- Faglærerne griber tit fat i os, når de ikke lige ved, hvad de stiller op. For de vil jo vores elever. De vil dem så gerne, men nogle gange har de ikke den erfaring, viden eller pædagogiske indsigt, der skal til, siger Mona Marie Larsen.
- Og også det der med, at man på elevens vegne kan være med til at bane vejen for, at der bliver taget fat om tingene med det samme. At eleven for eksempel kan stikke en lap i vejret, hvis han er ved at brænde ud. Alle de her specialaftaler, som er nødvendige for, at eleverne kan være i det, tilføjer Louise Thierry Pedersen.
- Jeg oplever også, at vi nogle gange ser ting, som faglæreren ikke ser. Det kan for eksempel kan være, en opgaveformulering, som ikke har en den stilladsering, der skal til for at elever med autisme og ADHD kan forstå den.
Godt i gang på lærepladsen
SPS kan følge eleven på lærepladsen, og SPS-vejlederne sørger for at klæde virksomhederne på til at tage godt hånd om lærlinge med udfordringer, som kræver støtte.
- Vi hjælper dem med, hvad vil det sige at have diagnose, hvad kan de komme ud for af situationer, siger Louise Thierry Pedersen.
- Heldigvis er mange virksomheder gode til at rumme, at de får elever ud med særlige udfordringer. Det er rart at se, at der er en forståelse for, at nogle lærlinge har brug for lidt mere tid, når de starter på en ny opgave, eller måske har brug for at sidde for sig selv i frokostpausen, siger Sanne Nygaard.
Pseudoarbejde uden øje for eleven
De mange administrative opgaver er utilfredsstillende for SPS-vejlederne, fordi det er tid, der går fra relationsarbejdet.
- Det giver jo en frustration. Man føler, at man sidder og laver et stykke ”skal-arbejde”, som ikke giver så meget mening i min pædagogiske praksis i forhold til den enkelte elev. Nogle gange føles det som et stykke papir for papirets skyld – ikke for elevens. Havde det været for elevens skyld, kunne man lave det i kortere form, hvor det blev mere brugbart, siger Mona Marie Larsen.
- Vi har fantastisk meget succes med støtte og uddannelse. Vi har et hav af succeshistorier med elever, som er blevet både til nogen og til noget. Så SPS nytter. Men vi kunne godt ønske os, at vi fik lov til at bruge mere tid på eleven fremfor alt det her papirhalløj, siger Sanne Nygaard.
Historier, der giver tårer i øjnene
Hun fortæller om en elev, der kom til TECHCOLLEGE med fem skoleskift og udskamning og mobning i bagagen fra folkeskoletiden. Først efterfølgende finder man ud af, at han er autist og ordblind. Oplevelserne sidder i ham som et traume. Da han starter på TECHCOLLEGE lider han af C-PTSD (complex post-traumatic stress disorder), som udover de klassiske PTDS-symptomer er kendetegnet ved, at man har et negativt selvbillede og svært ved at håndtere følelser.
- Han havde taget en beslutning om, at han aldrig mere skulle skrive noget i sit liv. Overhovedet, siger Sanne Nygaard.
Gennem SPS genvandt han dog faglig selvtillid til at komme igennem grundforløbet:
- I dag er han en dygtig håndværker med ambitioner om at blive selvstændig, men det skyldes i høj grad, at en af mine dygtige kolleger støttede og hjalp ham gennem de fag, han skulle bestå på grundforløbet. Det gjorde, at han fik hul på bylden og klarede eksamenerne med flotte karakterer. Det er bare ét eksempel. Vi har mange af de her historier, der giver tårer i øjnene, siger hun videre.
Mona Marie Larsen supplerer:
- Og det er jo relationsarbejde som dét, vi vil bruge vores tid på. Ikke alt det papirfnidder.
Politisk fokus på rammerne for SPS
I januar fortalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på et samråd, at man fra politisk hold er åben for at ændre rammerne for SPS. På samrådet var der blandt andet spørgsmål til sagsbehandlingstider og krav til genansøgninger.
Spørger man de fire SPS-vejledere fra TECHCOLLEGE, hvilke bud på løsninger de ser, så har de flere forslag til, hvad der vil kunne nedbringe bureaukrati og sagsbehandlingstider.
Seks konkrete forslag til ændringer af SPS-systemet:
- Udnyt kendskab til eleven i systemet: Langt de fleste elever, der er ordblinde, er kendt i systemet. Der er en ordblindetest på dem, der figurerer i en database, som både eleven, skole og styrelse har adgang til. Kan det kendskab udnyttes, når hjælpemidler skal bevilges?
- Overvej behovet for ansøgning: Kan man nedbringe sagsbehandlingen ved at vende det om og sige ”som udgangspunkt har eleven ret til støtte, så længe der er dokumentation”, så det ikke kræver forudgående ansøgning? Så kan man lade skolerne indsamle dokumentation fra eleven, som de gør i dag, og de kan søge refusion for de studiestøtte- og støttepersontimer, der er brugt. Styrelsen kan så løbende lave kontroller på skolerne for at tjekke op på, at dokumentation er i orden.
- Skeln mellem behov: Lav forskellige processer til SPS til ordblinde elever og andre former for SPS.
- Tilpas krav til genansøgninger og forløbsbeskrivelser: Det skal give mening for eleven og elevens forløb.
- Decentraliser ansvaret for SPS: Kan man forestille sig, at større uddannelsesinstitutioner rundt om i landet får ansvaret for at udmønte og bevilge SPS? Så skal alle ansøgninger ikke forbi STUK.
- Refusion for gennemførelse: Kunne man forestille sig, at refusionen kan ligge i, at eleven gennemfører en uddannelse, så man får højere tilskud for en SPS-elev. Mange elever vil ikke kunne gennemføre uddannelsen uden SPS.
