Tesfaye i spørgeregn om reform

Hvordan vil du sikre reel praksisfaglighed?

Hanne Pontoppidan lagde selv ud med dagens første spørgsmål. Uddannelsesforbundet har siden regeringen præsenterede sit udspil appelleret til, at de husker praksisfagligheden. Hun var derfor interesseret i at høre ministerens tanker om netop det: 

- Hvordan vil du sikre, at der kommer en reel praksisfaglighed i EPX’en. Så praksisfaglighed ikke reduceres til et pædagogisk redskab, men bliver et helt håndgribeligt afsæt for både den almene og den erhvervsfaglige undervisning, spurgte formanden og tilføjede, at det i hendes øjne var afgørende, hvis man vil lykkes med at skabe en reel ny gymnasial uddannelse.

- Det skal I jo hjælpe mig med, startede Mattias Tesfaye sit svar. 

Og så var det, at han greb til den hemmelige udfordring i DR-programmet Den store bagedyst. Det er her, hvor dommerne bedømmer deltagernes værker uden at vide, hvem der har bagt hvad.

Hvad kager har med praksisfaglighed at gøre

- De starter med at lave et helhedsindtryk af kagen. Er glacen, som den skal være? Så laver de et snit for at se, hvordan den ser ud indvendigt. Og til sidst smager de på den. Der sker en vurdering af et produkt, og vi anerkender, at der bag det produkt ligger hårdt arbejde, som kræver lang indlæring og som har både en teoretisk og en praktisk side, sagde Mattias Tesfaye, der – selvom han har en baggrund i murerfaget – indrømmede på mødet, at han har haft lidt svært ved at få greb om praksisfaglighed.

-  Men for nylig læste jeg så et dokument fra Danske Erhvervsskoler, som, jeg synes, får opsummeret, hvad praksisfaglighed er. At det handler om både noget indhold, man tilegner sig, om en didaktisk metode og om et dannelsesprojekt, ved at der er nogle karakteregenskaber, man fremelsker hos eleverne, forklarede ministeren og erklærede sig tæt på 100 procent enig i de 12 indsigter fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Han kaldte det et vigtigt dokument i forbindelse med tilblivelsen af EPX. 

- Det er vigtigt, at vi både får greb om, hvad det er for nogle menneskelige egenskaber og indhold, vi ønsker at fremelske, og hvad det er for en undervisningsform – herunder bedømmelsen, sagde han og slog fast, at han er enig i, at det bliver vigtigt for EPX at få praksisfagligheden frem. 

- Jeg er meget enig i, at det bliver i fagrækken, undervisningsformerne, lærerværelsets sammensætning og bedømmelsesformerne, at det bliver afgjort, om vi får en erhvervs- og professionsrettet erhvervsuddannelse, som står i sin egen ret og bygger på kvalitet. Eller om det bliver en dårlig kopi af STX.

Hvordan vil lærerværelset se ud på EPX?

Hanne Pontoppidan fulgte straks op med et spørgsmål:

 - Du har tidligere udtalt, at hovedparten af lærerne på lærerværelset vil komme fra det tidligere HF-område. Hvordan skal det harmonere med praksisforankringen af både den erhvervsrettede og den almene undervisning?

- Det afhænger jo af, hvad der ellers udbydes på den enkelte skole. Hvis der også er HHX eller STX, så vil hovedparten af lærerne være uddannet på universitet og være gymnasielærer, men der vil også sidde lærere med baggrund fra seminariet, som har undervist på 10. klasse, nogle med baggrund fra erhvervsskoler, nogle fra HF, og der vil også være nogle, der måske er uddannet politifolk, pædagoger og så har fået en pædagogisk overbygning til at kunne undervise. Så det bliver et noget mere spraglet gymnasie-lærerværelse i fremtiden, svarede Mattias Tesfaye, som sagde, at han ikke vil låse sig fast på, hvordan sammensætningen bliver på den del af lærerværelset, som rummer EPX-undervisere.

- I 1.G på EPX er vores bud, at der kommer til at være nogle få fælles almene fag - dansk, matematik og engelsk - på C-niveau. Men at store dele af resten af skemaet vil være mere erhvervs- og professionsrettede fag. 

Han fremhævede også, at han forudser, at der i de almene fag bliver brug for hjælp til de elever, der har kæmpet mest med tal og bogstaver i folkeskolen. 

- Der har vi nogle gode erfaringer fra dem, der i dag er ansat i 10. klasse. Deres ekspertise bliver der brug for på EPX, hvis vi skal have hjulpet elever frem mod en eksampel på C- eller D-niveau allerede efter et år, slog han fast.

Hvem skal undervise på C, B og A-niveau?

Blandt spørgsmål fra Uddannelsesforbundets medlemmer blev der sendt et klart budskab til ministeren om, at dem, der bedst sikrer praksisfagligheden i den kommende EPX, er de lærere og vejledere, der har praksisfaglig undervisning under huden.

Blandt andet var der kommet et spørgsmål fra Hanne-Lise, der lærer på en handelsskole. 

”Hvem skal undervise på den merkantile EPX? Når der tales praksisfaglighed, er det oplagt, at det skal være faglærte fra detail, event og kontor-brancherne. Naturligvis med efterfølgende læreruddannelse. I øjeblikket underviser den type lærere på EUD/EUX C niveau. Skal den type lærere fortsat undervise på EPX, og hvem skal tage sig af B og A-niveau?”

Til det spørgsmål startede ministeren med at svare, at den type lærere som udgangspunkt fortsat skal undervise på C-niveau, men at han ikke vil låse sig fast på, om der bliver mulighed for opkvalificering i forhold til undervisning på A- og B-niveau.

- Jeg forstår interessen, fordi det handler om et fremtidigt arbejdsliv, men jeg kan ikke sige andet end det lidt kedelige: Det har vi ikke lagt os fast på.

- I sidste ende bæres uddannelsen af mennesker og ikke af paragraffer, bygninger og økonomi. Og det er altafgørende for, at EPX bliver en succes, at det, vi nu har besluttet os for at kalde praksisfaglighed, også lykkes i virkelighedens verden. Ikke som noget, vi gør torsdag eftermiddag i sløjdværkstedet, fordi vi lige trænger til at ryste hovedet, men som en integreret del af hele skemaet, uanset om vi har dansk, en vejledningsindsats, et praktikforløb eller undervisning på et værksted. 

Kompetenceudvikling med EPX-didaktik i fokus 

Celia, der er lærer i 10. klasse på en erhvervsskole, var et af flere medlemmer, der spurgte til kompetenceudvikling af underviserne på EPX.

Til det svarede Mattias Tesfaye:

- Noget af det, jeg er selv er mest optaget, er, at det er nogle stærke, men også forskellige undervisningskulturer, som vi nu skal have ind i et fælles lærerværelse. Det skal løbes i gang, men vi kan godt få det løb til at blive sprint og ikke en luntetur, hvis det bliver understøttet med kompetenceudvikling, sagde han og fortsatte:

- Så jeg regner med, at vi frem mod 2030 skal have lærere fra forskellige institutioner på nogle fælles kompetenceudviklingsforløb, så vi får udviklet en EPX-didaktik og -kultur. Det var nok noget af det, vi ikke fik gjort helt ordentligt ved FGU. 

Der var også spørgsmål til ministerens tanker om værkstedsfaciliteter på EPX og til, hvilken SPS-ordning han forestiller sig til de EPX-elever, der har behov for ekstra støtte. 

I videoen herunder kan du se, hvad ministeren svarede på de spørgsmål – videoen rummer optagelsen af hele det første tema på mødet.

Husker du alle de unge i overgangen fra grundskole, Tesfaye?

Hanne Pontoppidan indledte mødets andet tema med at spørge til den brede gruppe af unge, der har glæde af 10. klasse i dag, og som vil miste den mulighed med regeringens reformforslag. Hvilke planer har regeringen for denne gruppe?

- Vi forestiller os et 10. skoleår på FGU, fortalte Mattias Tesfaye og uddybede, at han ser det som et selvstændigt 10. skoleårsforløb, som i det omfang, det er muligt, vil være afkoblet fra den øvrige del af FGU, men at der vil være lærere fra PGU og AGU i dag, som også skal undervise den nye elevgruppe. 

Hanne Pontoppidan var også optaget af kommunernes målgruppevurdering.

- Vil ministeren vride armen om på kommunerne? lød hendes spørgsmål. 

- Fra 1. januar sænker vi kommunens regning for at have en elev på FGU og hæver statens regning. Det er jo et forsøg på at tilskynde kommunerne til i højere grad at visitere til FGU, sagde ministeren. 

Han uddybede, at regeringen ser FGU som løsningen for de elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som ikke er personligt eller socialt klar til gymnasiet. 

Hvad med de voksne?

I sidste runde kom regeringens ambitioner på voksenområdet under lup. Første spørgsmål fra Hanne Pontoppidan lød:

Hvordan vil du her sikre, at der er et voksenpædagogisk miljø, og at der er et fokus på, at almen dannelse ikke nødvendigvis altid skal ses i et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv?

- Jeg kan jo godt se, at hvis vi ikke foretager nogle reformer her, så dør VUC bare langsomt. Det kan regeringen ikke holde til, og det kan Socialdemokratiet slet ikke holde til, for voksenuddannelse er hjerteblod og har været det, siden HF og VUC og egentlig også det almene voksenuddannelsestilbud blev oprettet, sagde Mattias Tesfaye.

- Jeg forestiller mig, at vi stiller krav om, at der skal være et voksenpædagogisk miljø, og at det godt kan have et større dækningsområde, og at de gymnasiale enkeltfag og den almene voksenuddannelse ikke nødvendigvis skal udbydes af den samme institution, og at det nogle steder i landet vil kunne opretholdes på VUC, hvis der er stor aktivitet. Andre steder vil det kunne fusioneres ind i blandt andet erhvervsskoler. 

Ministeren slog også fast, at regeringen ikke ønsker at udfase AVU, og at han forventer, at de eksisterende tilbud forsat skal være der efter 2030.

- Jeg ønsker, at hele den almene voksenuddannelse kommer styrket ud af den her reform. Jeg mener, at der er grundlag for at gennemføre langt mere FVU-undervisning, end vi er i stand til i dag, lød ministerens svar.

Hvordan skal de alment dannende kompetencer blive sikret?

Rikke, studievejleder og underviser på VUC, havde et spørgsmål til den seneste PIAAC-undersøgelse.

”Over 600.000 voksne danskere har svært ved enten at læse eller regne. Hvordan vil ministeren sikre, at de alment dannende kompetencer i fremtiden ikke nedprioriteres til fordel for de praktiske kompetencer?”

- Jeg ser sådan på det, at det eksisterende system ikke løser opgaven, hvis jeg skal være lidt direkte, sagde Mattias Tesfaye. 

- Jeg møder for mange arbejdsgivere, der siger, at det er bøvlet og ufleksibelt. Og for mange lønmodtagere, der ikke finder det attraktivt at modtage undervisning, som vil kunne hjælpe på de resultater, som PIAAC-undersøgelsen viser. Så jeg kunne godt tænke mig, at vi får en diskussion om, hvordan vi sikrer, at de her tilbud benyttes af flere.

Hvorfor samler I ikke alle voksentilbud?

Anne-Sofie foreslog med sit spørgsmål til ministeren en anderledes organisering af området for voksen- og danskuddannelse:

”Hvorfor samler I ikke sprogskoler, AVU, FVU og OBU-tilbud ét sted, så de tosprogede også kan bevæge sig i et samlet miljø. Det kunne også være mere trygt hvis sprogskolerne kunne undgå udbud.” 

Til det svarede ministeren: 

- Vi har for tiden en ekspertgruppe til at kigge på hele danskundervisningsområdet. Sammensætningen på danskuddannelserne er ikke længere syriske flygtninge, men lidt karikeret mere polske og indiske lønmodtagere. Det synes jeg ikke, at systemet tager hensyn til. Der er også noget i samspillet mellem danskuddannelserne og blandt andet AVU, som ikke fungerer.

- Min plan er, at lige så snart eksperterne afleverer noget til os, så vil det indgå i den samlede øvelse med at få et integrationslandskab på plads, sagde han og afsluttede med at slå fast, at der i hans optik bør være mere fokus på at lære et anvendelsesorienteret dansk end at kunne stave rigtigt.

- Det eksisterende danskuddannelsessystem står for svagt i koblingen til arbejdsmarkedet, lød ministerens vurdering.

Hanne Pontoppidan inviterede prompte ministeren med på besøg på et sprogcenter. 

Se optagelsen af hele det tredje tema, hvor der også var spørgsmål til, hvornår man bliver betragtet som ung og voksen i det nye uddannelseslandskab. 

Forventer aftale om EPX i løbet af vinteren

Ministeren gav afslutningsvist medlemmerne et indblik i sin tidsplan.

- Vi begynder de egentlige forhandlinger om EPX i januar, og jeg håber, at de kan blive lukket inden vinteren er omme, fortalte han, inden han brugte sin afsluttende replik på at vende tilbage, hvor mødet startede - nemlig til praksisfagligheden på EPX og det med kagen.

- Det her med, at man bliver vurderet på sin kage og ikke på sig selv. Det tror jeg faktisk har noget at spille ind med i samtiden. 

- Mange unge føler hele tiden, at de er til eksamen i, hvem de er som mennesker, og der tror jeg, det erhvervs- og professionsrettede faktisk har noget frisættende at tilbyde.

Sendt afsted med budskab om halsen

Inden mødet blev rundet helt af, sluttede Hanne Pontoppidan af med at forsikre børne- og undervisningsministeren om, at Uddannelsesforbundet vil følge arbejdet med EPX tæt og sørge for at bringe perspektiver og viden fra hverdagens eksperter på skolerne videre til regeringen.

Og så fik han Uddannelsesforbundets røde halstørklæde med påskriften ”Styrk lærerne” til at komme igennem vinterens forhandlinger med. 

Engagementet og spørgelysten fra medlemmerne var større, end tiden rakte til. De spørgsmål, som ikke nåede at blive besvaret, vil blive sendt til ministeriet. 

Du kan se eller gense fyraftensmødet i sin fulde længde på uddannelsesforbundet.dk.