Hvad kan EPX'en lære af FGU

Inddrag lærerne fra begyndelsen

– Man skal inddrage lærerne helt fra begyndelsen: Hvad er det, vi skal lave? Hvad er det, politikerne ønsker? 

– Og man skal være obs på, at der skal arbejdes hårdt på at skabe en fælleskultur. Når en lærergruppe overdrages til en ny virksomhed, er der ofte allerede en kultur. Virksomhedsoverdragelse i den størrelses­orden, som vi så med FGU, var ikke noget, lederne havde erfaring med, og derfor havde man ikke øje for, hvor vigtig kulturen var. 

Andre råd til at komme godt fra start?

– Man skal sørge for ordentlig hjælp til lærerne i form af nødvendig supervision. 

– Og man skal være enige om, at alle er vigtige. Hvis man for eksempel kommer fra ungdomsskoleverdenen, og EPX’en kommer til at foregå på en stor erhvervsskole, kan man som mindre lærergruppe hurtigt komme til at drukne i en kæmpe kultur. 

– De fysiske rammer og økonomien skal også være helt på plads fra starten. Ellers fiser luften meget, meget hurtigt ud af ballonen. Det er supervigtigt, at eleverne kommer ind og ser nogle virkelig fede værksteder med den nyeste teknologi, hvis man vil have en EPX med samme prestige som de øvrige gymnasieuddannelser.

Start forfra

– Mit råd er, at man indstiller sig på at starte forfra. Visker tavlen helt ren. Hvis man er lærere fra forskellige kulturer, må man på en måde nulstille det, man ved, og det, man altid har gjort, og gå ind med holdningen: ”Okay, nu starter vi på noget helt nyt”.

– Udgangspunktet er, at man giver sig selv nogle år til at famle rundt og træffe nogle forkerte valg – men med en tro på, at det bliver bedre. 

Hvordan har I arbejdet med det hos jer?

– Vi har set på det som en slags vikingeskib, der har lagt fra havn og skal over i en ny. Vi kommer hver især med en åre og er nødt til at samarbejde om at ro i takt for at komme derhen, hvor vi skal. Statistisk set er de lærere, der har ’overlevet’, dem, der har formået at viske tavlen ren. 

– Vi havde mange udefra, der kom og underviste os i det med at være en fælles enhed. Blandt andet har vi fået sparring i at se på, hvilke mennesketyper vi hver især er, så vi i højere grad kunne finde ud af, hvad vi hver især er gode til. 

– Jeg ville dog have ønsket, at vi var gået mere ind i kendskabet til hinanden, for noget af det vigtigste i den proces er, at alle får lov at bidrage med det, de er gode til. At alle føler, at de er en vigtig del af det, der starter.

Man skal ikke tvinge folk med

– Alting var meget kaotisk i starten, fordi lærerne mødte ind samtidig med eleverne, og de to lærerkulturer stødte sammen. Vi var ikke ordentligt forberedt og havde forskellige forventninger.

– Der gik tæt på to år, før der kom en fælles lærerkultur. Det blev skelsættende, da en del af de overflyttede lærere forlod skolen. Det gjorde en forskel, at der kom nye ind, som ville være med på opgaven. Og de resterende var også mere åbne for, at det her er en ny arbejdsopgave. Noget nyt! Det er meget vigtigt. Og også at man ikke tvinger folk over. Der kommer sjældent noget godt ud af tvang. 

Har du ellers nogle råd?

– Det havde været rigtig rart, at man havde noget undervisningsmateriale. Der var fagbilag og lærervejledninger, men de passede ikke til de elever, der kom. Det skulle man selv opfinde, samtidig med at man skulle opfinde en ny uddannelse og forholde sig til nye kolleger. 

– Man brugte en masse penge på, at vi skulle lære om de didaktiske principper og alle mulige læringsprocesser det første år. Det var spild. Vi var slet ikke dér. Vi skulle have en hverdag til at fungere. Vi havde mere brug for bare at lære hinanden at kende på de enkelte skoler.

– Det er også en god idé på forhånd at få lavet gode arbejdstidsaftaler. Det begyndte vi på, inden vi gik i gang med FGU. Ledelsen lyttede til repræsentanter fra både VUC og produktionsskolerne, og vi fik en snak om, hvordan vi skulle bruge arbejdstidsaftaler her. Det fungerer stadig.

Start med noget så simpelt som lige løn

– FGU blev jo løbet i gang sådan tjuhej vilde dyr, og de kolleger, som blev bragt sammen, havde nærmest ikke mødt hinanden, inden eleverne kom. Der kunne man godt have ønsket sig flere af de her sociale ryste sammen-ting. Det er så vigtigt at få lavet relationer kollegerne imellem. 

– Hen ad vejen er der kommet meget større forståelse af hinanden. Men det havde været rigtig godt at sikre tidligere, så jeg allerede fra start havde fået en forståelse for, hvordan de andre plejede at arbejde, hvordan de skulle arbejde nu – og omvendt.

Hvordan kan man ellers arbejde med at skabe et fællesskab mellem forskellige lærerkulturer?

– Man kan jo starte med noget så simpelt som lige løn. Det er ikke supersmart, at der er så væsentlig forskel på ansattes løn, når de er på samme løntrin og skal lave det samme arbejde. Man beder lidt om en konflikt, når man fører nogen sammen, der kommer forskellige steder fra, og hvor nogle har fået 4.000 kroner mere i løn end andre. Da FGU’en startede, var det næsten, som om vi befandt os i to skyttegrave. Der er i hvert fald nogle ting, der kunne være gjort anderledes. 

Brug mere krudt på fundamentet

– Med FGU var det, som om man byggede en skyskraber fra toppen. Alt det formelle skulle i orden først. Man burde have brugt mere krudt på selve fundamentet: At tænke over og arbejde med gruppedynamikken fra de to forskellige virkeligheder.

– Man skulle have brugt tid på at arbejde mere på gulvplan i forhold til at finde ind til, hvad det var for en målgruppe, vi skulle have, og hvordan man satte det i spil, som de to forskellige grupper hver især kunne tilbyde. Det hed sig i starten, at det skulle stå på ryggen af VUC og produktionsskolen – være et fælles merge. Men folk synes nok mere, at det, de hver især står for, har været underprioriteret. 

Hvad kunne være gjort anderledes?

– Man kunne godt fra centralt hold have gjort mere ud af at sige, at ingen forventede, at det, der lå i bekendtgørelsen, skulle fungere fra første år. Der kom hurtigt stress på i forhold til at få eleverne til eksamen: Havde de nu lært nok i dansk og matematik?

– Man skulle i stedet fra starten have arbejdet rigtig meget med at finde frem til, hvad FGU egentlig er: Det er ikke VUC, det er ikke produktionsskole – det er noget tredje. Det har vi så arbejdet med siden og fortolket det, så det passer ind i vores rammer.

Forarbejdet skal være helt på plads

– Tingene havde været noget nemmere, hvis de helt basale ting havde været i orden fra start. Men ingenting fungerede. Jeg troede for eksempel, at jeg skulle starte i Maribo-­skolen med danskundervisning, men aftenen før fik jeg at vide, at jeg skulle begynde i Nykøbing og undervise både AGU-, PGU-, EGU og KUU-elever sammen, som alle skulle i hver sin retning. 

– Vi skulle være i produktionsskolens lokaler, hvilket gjorde, at det meget hurtigt blev, som de ’plejede’. Vi, der kom fra VUC, havde jo intet med, så det var ikke helt uden udfordringer.

– Vi kartede rundt. Og hvis man bliver så presset, kommer det til at påvirke samarbejdet. Så forarbejdet til en ny uddannelse skal være helt på plads, før man starter. 

Hvad kunne ellers være gjort for, at I som forskellige lærergrupper lærte at arbejde sammen?

– Vi havde mest af alt brug for at lære at tale samme sprog og forstå de nye ting sammen. Jeg ville gerne have haft et kursus, hvor vi sammen lærte at lave undervisningsplaner og -forløb, og hvor nogle kom udefra og for eksempel fortalte, hvordan en årsplan ser ud og spurgte de forskellige lærere: ”Hvad byder du ind med her”, og ”Hvad gør du?”.