Her har en ændret mødekultur styrket samarbejdet
Selvom FGU Øresund er blandt landets mindste FGU-institutioner med omkring 20 lærere, var der for to år siden ikke meget samarbejde på tværs af holdene.
AGU og PGU var fordelt på to forskellige matrikler, og i personalegruppen var der stadig en snert af den ‘os og dem’-stemning, som havde præget opstarten.
– Det var ikke særligt givende for eleverne og for den sags skyld heller ikke for arbejdsmiljøet, siger rektor på FGU Øresund, Tommy Widriksen.
Da muligheden opstod for at samle al undervisning under samme tag, valgte han derfor at sætte gang i en proces, der skulle binde medarbejderne bedre sammen.
– I ledelsen håbede vi at udviske den manglende forståelse for hinandens fagligheder. Vi var nødt til at prøve at skabe et fælles pædagogisk fundament, som vi alle kunne arbejde ud fra, uanset om man var på den ene eller den anden linje, forklarer Tommy Widriksen.
Bedre opsamling af eleverne
Personalet blev opdelt i to klynger, og en klyngekoordinator blev udpeget for hver.
Den nye organisering havde ikke kun et styrket arbejdsmiljø og bedre sparring som sigte. Det overskyggende mål var, at eleverne skulle mærke en positiv effekt af et skærpet fagligt og pædagogisk miljø med blik for stærke fællesskaber.
– De blev nogle gange efterladt lidt på perronen, hvis deres kontaktlærer stoppede eller var syg. Derfor valgte vi at organisere os i klynger, hvor der både er AGU- og PGU-hold. I hver klynge er der en fast dansklærer, matematiklærer og vejleder, og vores pædagogiske team og vores ressourceteam er også repræsenteret, siger Tommy Widriksen.
Med flere ressourcepersoner omkring eleverne og sociale aktiviteter på tværs af holdene var håbet at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer.
Kærkomment nyt
Louise Zøllner Pedersen, lærer på PGU-holdet Omsorg og Sundhed, var positiv, da hun hørte om ledelsens planer.
– Selvom vi ikke er en kæmpe skole, er 20 stadig mange, når man skal samarbejde. Det gav god mening at lave mindre fællesskaber, siger hun.
Hun fik rollen som en af to klyngekoordinatorer. Med den følger ansvaret for at indsamle punkter til det ugentlige klyngemøde, koordinere med ledelsen, lave udrettedagsorden, så formålet med punkterne er klart beskrevet og sørge for, at møderne forløber som planlagt. Netop en ny mødestruktur har været et centralt element i processen.

– Vi har tidligere siddet i umådeligt mange møder, hvor vi ikke nåede de sidste fire punkter. Nu når vi langt hen ad vejen det, vi skal, siger Tommy Widriksen og giver udrettedagsordenen en del af æren.
– Den er virkelig med til, at vi holder kadencen og når i mål. Vi er blevet skarpe på, hvad vi vil med hvert punkt, og hvordan vi taler om det, siger han og fremhæver, at der også bliver sat tid på punkterne, og at der er lavet struktur for alt fra ordstyrer til måden, der bliver skrevet referat.
Og så har der været mange snakke med målgruppen i fokus for at fremme den faglige kvalitet og udvikling.
– Nogle lærere har stor erfaring med at tænke didaktisk i forhold til planlægning og undervisning, andre har ikke. I klyngerne er de blevet bedre til at hjælpe hinanden med at få tingene i øjenhøjde, så det er tydeligt for alle, hvordan vi for eksempel planlægger et helhedsorienteret forløb. Hvad er det, vi gør? Hvad er elevens mål? Og hvordan får vi det oversat til elevsprog?
– Jo flere gange, de har de snakke og øver tingene, jo mere får de også samme sprog for det. Der har været mange øvebaner de sidste par år. Og man må gerne lave fejl. Vi skal bare se, om vi kan blive klogere af dem, siger rektoren.
Formøde former dagsordenen
Vi møder Louise Zøllner Pedersen og Tommy Widriksen om et mødebord en mandag i januar. Her holder de, sammen med vicerektor Trine Phillips og Ulrik Schwartz, der er koordinator for den anden klynge på FGU Øresund, et formøde inden klyngemøderne om tre dage. Formødet er en fast del af den nye mødestruktur, FGU Øresund har indført.
Udover at få dagsordenen til klyngemøderne på plads, så klyngekoordinatorerne kan sende den til kollegerne i god tid, aftaler de også, hvilke punkter ledelsen skal deltage i.

På dette formøde, som er det første i 2025, bliver blikket også rettet længere ud i fremtiden.
Kvartetten vender blandt andet, hvordan de kan få synliggjort de faglige styrker og erfaringer, hver enkelt lærere og vejleder har, så kompetencerne bedre kan komme i spil i de enkelte klynger.
Og de snakker om, hvilke temaer klyngerne skal drøfte frem mod sommerferien.
Samhørighed og ejerskab
Louise Zøllner Pedersen oplever, at klyngeopdelingen og møderne har skabt en større samhørighed kollegerne imellem. Ejerskabet er vokset, efter at alle nu oplever at kunne komme til orde. Og de er kommet tættere på hinanden i klyngen, synes hun. Det smitter også af på dagligdagen uden for møderne.

Om Louise Zøllner Pedersen
- Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Suhrs.
- Ansat på FGU Øresund siden 2021.
- PGU-lærer for holdet Omsorg og Sundhed.
- Klyngekoordinator siden 2023.
Louise om rollen som klyngekoordinator
- Jeg synes, det er enormt spændende at facilitere processer. Jeg har tidligere været ansat på SOSU H, hvor man arbejdede med selvstyrende teams, så det var ikke helt fremmed for mig. Efter at have været lærer i mange år havde jeg også lyst til at få nogle andre opgaver ind i hverdagen.
- I starten tænkte jeg meget over, hvordan jeg fik folk med på legen. Det viste sig ikke at være så svært i virkeligheden. Der har ikke været stor modstand fra kollegerne, men det er jo en ny måde at gøre tingene på, og særligt når vi har lavet øvelser, hvor vi skulle øve os i at være refleksive, blev det lidt kunstigt i længden, så der kunne det godt være svært. Men jeg synes, at folk har taget godt imod det. Jeg er sådan lidt en fjollet type og har prøvet at gøre det med humor, sådan 'kom vi sætter os i en rundkreds og tager den her bold og kaster rundt eller tegner noget’.
- Jeg havde også i starten tanker om min rolle som bindeled mellem klyngen og teamet. Jeg referer jo til ledelsen, hvis der er noget fra teamet. Og det har været vigtigt for mig, at der er tillid til, at jeg selvfølgelig kun fortæller det, jeg har aftalt, at der skal siges. Jeg havde troet, at det krævede mere koordinering fra min side, for ved eksempel sygdom blandt kolleger i klyngen. Der har jeg heldigvis ikke noget ansvar for at skulle have det forkromede overblik over de andre. Men vi er blevet bedre til at hjælpe hinanden i klyngen, hvis nogen er syge.
– Jeg har jo stadig mit eget hold, og de andre har deres, men vi er mere inde i hinandens hverdag og kender hinandens elever, hvilket gør det lettere at hjælpe, hvis der er sygdom. Vi laver også fælles arrangementer for eleverne i klyngen, så de oplever mere sammenhæng og større læringsudbytte, siger Louise Zøllner Pedersen.
Hun oplever, at flere af eleverne trives med at være en del et større fællesskab på skolen, men der er også elever, som er mest trygge ved kun at skulle forholde sig til deres eget hold.
- Så det er både og. Men en af vores opgaver er jo også, at vi skal gøre dem klar til videre uddannelse eller job. Og for dem, der skal videre i uddannelse, er der god træning i at lære at være i et større fællesskab end en klasse på 12.
På FGU Øresunds klyngemøder er der kommet punkterne ’OBS-elever’ og ’det reflekterende team’ til. På det første vender klyngen de elever, som i en periode kræver ekstra opmærksomhed, mens ’det reflekterende team’ er en mulighed for, at man som lærer eller vejleder kan få sparring på et fagligt dilemma.
– Det er ikke supervision, men et pusterum, hvor vi kan gøre os nogle tanker, hvis noget er svært. Det, synes jeg personligt, er et rart rum at have, siger Louise Zøllner Pedersen.
Succes med sparring
Sidst hun tog en udfordring op, handlede den om en elev, der var gået tilbage i sin udvikling. Eleven var blevet mindre mødestabil og havde det psykisk dårligt, men nægtede at tage imod hjælp. Louise havde svært ved at finde ud af, hvad det handlede om.
Efter at Louise havde fortalt kollegerne om sine oplevelser, fik de lejlighed til at sætte ord på det, de havde hørt, stille uddybende spørgsmål og komme med input. Alt sammen efter en fast køreplan, som var sat til at vare 35 minutter.
Hun gik fra mødet med nye bud på, hvad der kunne ligge bag elevens ændrede adfærd – og ikke mindst en oplevelse af forståelse.
– Det gør noget godt at sige det højt, som bøvler. Og så giver det en samhørighed, når ens kollega bevidner og siger: "Jeg kender godt det, du fortæller”. Det er jo en banal sætning, men det er faktisk rigtig rart at høre, at man er i samme båd, siger Louise Zøllner Pedersen og uddyber, at de på det seneste har haft succes med at dele klyngen i to, når de laver øvelsen. Så skal man ikke fortælle om sin udfordring til så mange.
Om processen på FGU Øresund
Københavns Professionshøjskole (KP) har assisteret FGU Øresund med at indføre en ny struktur for samarbejde og møder.
Processen var delt op i tre faser:
- Første fase var for ledelsen. Her fik rektor og vicerektor en indføring i, hvad professionelle læringsfællesskaber (PLF) er, og de udformede en plan for arbejdet med PLF på FGU Øresund.
- Anden fase inkluderede ledelsen og de to klyngekoordinatorer. Her var der igen fokus på at skabe en fælles forståelse af PLF. Der blev arbejdet med at besvare spørgsmål som "hvordan skal vi samarbejde" og "hvad skal vi i mål med?". Derudover blev funktion og ansvarsområde som henholdsvis leder og klyngekoordinator vendt.
- Tredje fase blev skudt i gang med et kick off-arrangement, hvor lærerne fik en indføring i principperne for PLF og blev præsenteret for ledelsens planer for den nye organisering og struktur for samarbejde og møder.
Hver klynge havde herefter fem sparringssessioner med en konsulent fra KP, der deltog som observatør under møderne og blandt andet gav sparring på brug af de værktøjer og øvelser, som FGU Øresund var blevet præsenteret for.
KP på sidelinjen
FGU Øresund har i hele forløbet fået rådgivning af Københavns Professionshøjskole (KP).
KP har blandt andet introduceret tænkningen bag professionelle læringsfællesskaber (PLF), bidraget med konkrete værktøjer til teamsamarbejde som udrettedagsorden, spiralmøde og domæneteori og lavet observationer undervejs. Det fortæller chefkonsulent Thea Thøgersen. Og selvom personalegruppen på FGU Øresund måske ikke ser sig selv som et professionelt læringsfælleskab, så betyder deres nye samarbejdsformer og organisering, at de er blevet netop det, lyder Thea Thøgersens vurdering.
– Jeg tror, at det har virket så godt, fordi lærerne ikke har oplevet, at der er blevet lagt noget ned over hovedet på dem. Det professionelle samarbejde er opstået over tid, med respekt for at det netop tager tid. Ledelsen var tydelige om ambitionerne, gav konkrete opgaver at løse og sikrede tid i lærernes skema, så de har haft reel mulighed for at samarbejde. Det er altså vokset nedefra og har sneget sig ind, så man nu faktisk kan sige, at det har udviklet sig til det, der kendetegner PLF, siger hun.
Klar til næste etape
Tommy Widriksen er tilfreds med de resultater, han har set indtil nu. Det har fungeret med klyngestrukturen og at have en koordinator som tovholder. Lærernes indbyrdes kendskab er blevet bedre, og han er heller ikke i tvivl om, at elevernes trivsel er højnet. Han ser dem for eksempel blande sig mere på tværs af holdene.
I hans optik er FGU Øresund dog kun ved at kunne lægge an til næste etape – PLF 2.
Her håber han at få skabt et endnu større engagement i klyngerne, så flere byder ind med for eksempel punkter til dagsordenen. Og så skal der endnu mere udvikling ind på møderne. Det er også derfor, at ledelse og klyngekoordinatorer på det føromtalte formøde vendte programmet for en række temadrøftelser frem til sommerferien.
– Vi er der, hvor vi kan begynde at drøfte, hvordan vi sammen skaber bedre undervisning og bedre deltagermuligheder for eleverne. Om vi kan kigge på tingene på en anden måde og bruge hinanden i større grad, forklarer han.
Drømmen er klynger, der i fremtiden er endnu mere selvstyrende.
– Mit bud er, at når vi går på sommerferie i 2026, så er vi også i mål. Forstået på den måde, at vi aldrig helt kommer i mål, men så tror jeg, at vi er ret godt kørende, slutter Tommy Widriksen.