Træt af meningsløse møder uden retning?
Du kender det måske? I har brugt tyve minutter af et møde på at diskutere et punkt, men du husker faktisk ikke, hvad der blev aftalt.
Lektor og udviklingskonsulent ved Københavns Professionshøjskole Stine Rahr Bruzelius hører ofte lærere efterlyse bedre og mere effektive møder.
De fortæller om manglende dagsordener. Tid, der skrider. Beslutninger, som ikke bliver truffet. Og om mødereferater og opsamling, der ikke bliver lavet.
– Det er en udfordring mange steder. Og fordi lærerne er presset på opgaver og tid, kan det ende med, at de vælger møder fra eller kun deltager halvt ved at sidde med computeren åben og arbejde samtidig, siger Stine Rahr Bruzelius.
Hvis mødedeltagelsen og engagementet på møderne først daler, er det svært at holde liv i en udvikling og sikre, at beslutningerne fra møderne bliver til noget i praksis.
Om Stine Rahr Bruzelius
- Lektor og udviklingskonsulent ved Københavns Professionshøjskole.
- Cand.pæd. i pædagogisk psykologi.
- Arbejder særligt med områderne:
- Inklusion og deltagelsesmuligheder
- Legende tilgange og kreativitet som tilgang til at udvikle praksis og deltagelse.
- Supervision og vejledning. - Er vært på podcasten Velfærdsprofeten.
Læs her om et af de projekter med PLF, som hun har gennemført
Møder påvirker læring
Stine Rahr Bruzelius har et bud på, hvordan I undgår at ende i den situation. Hun har givet flere lærerteams råd og redskaber til en ny mødekultur. Gode personale- og teammøder er nemlig en vigtig forudsætning, hvis man som skole eller institution ønsker at skabe professionelle læringsfællesskaber.
– Dårlige møder går ud over samarbejdet mellem de professionelle. Og samarbejdet er en kilde til at styrke praksis og dermed børn og unges læring og udvikling, siger Stine Rahr Bruzelius.
– Forskningen i professionelle læringsfællesskaber viser, at møderne betyder rigtig meget. Det handler ikke kun om at få mere ud af dem. Man kan faktisk se, at der er en sammenhæng med, hvordan eleverne trives og udvikler sig, og i øvrigt hvordan læringen blomstrer.
Hvad er professionelle læringsfællesskaber
Et professionelt læringsfællesskab (PLF) kan defineres som: En pædagogisk gruppe, der deler og kritisk reflekterer over deres praksis med henblik på at fremme både elever og læreres læring og dermed støtte skoleudviklingen.
PLF er kendetegnet ved, at gruppen:
- Deler deres viden og erfaringer med hinanden.
- Indgår i kritiske og reflekterende dialoger, der går tæt på undervisningen.
- Har en undersøgende tilgang til egen praksis og systematisk inddrager data og ny viden for at blive klogere på praksis og udvikle den.
Kilde: Emu.dk
Kompleksitet kræver kollektiv
Samarbejdet om den faglige praksis er også afgørende, hvis man som skole skal løse komplekse udfordringer, som elever i mistrivsel, store forskelle på elevernes faglige formåen og udfordrede fællesskaber.
– Det er svære problemstillinger, som man ikke kan klare som enkelt lærer. Det kræver kollektive løsninger at løfte miljøet eller kulturen. Og det opnår man igennem det her samarbejde, hvis det er velfungerende, forklarer Stine Rahr Bruzelius.
Refleksion og inddragelse af alle
Når man skal udvikle og styrke et professionelt læringsfællesskab, er refleksion et vigtigt element. Her er der fokus på nysgerrighed og udforskning af flere perspektiver.
– Når vi hører noget, så vurderer vi det ofte meget hurtigt eller evaluerer det i forhold til, om vi er enige eller uenige. Det kan være et benspænd for de reflekterende dialoger, forklarer Stine Rahr Bruzelius, som også fremhæver, at man kan have fokus på at få så mange perspektiver som muligt frem, når et emne vendes.
– Ved bare at give ordet frit risikerer man, at kun nogle særlige perspektiver kommer med. Der sker nemlig ofte det, at de dominerende eller meget talende i gruppen får en stærkere definitionsmagt, i forhold til hvad der er vigtigt.
I rådene herunder kan du læse om to øvelser: En, der kan sikre jer flere perspektiver på et emne, og en, der hjælper jer med at opnå reflekterende dialoger.
Fem råd til møder med struktur
1. Lav en udrettedagsorden – og hold den
Med en udrettedagsorden kategoriserer I hvert punkt efter, om det er et beslutnings-, drøftelses- eller orienteringspunkt. Det gør det lettere som deltager at forholde sig til, hvad der skal ske på mødet og forberede sig.
Sæt tid af til de enkelte punkter. Overvej eventuelt også, om orienteringspunkter hører til på mødet, inden de kommer på dagsordenen. Nogle beskeder kan blive givet på mail.
2. Vælg ordstyrer og referent
Det er vigtigt at facilitere møderne. Har I en teamleder eller en koordinator i gruppen, kan det være naturligt, at vedkommende påtager sig ordstyrerrollen. I kan også lade opgaven gå på tur. Vælger I den model, kan det være bedst for kontinuiteten at køre med den samme person over en møderække.
Vælg også en referent. Det behøver ikke at være omfattende referater. Notér for eksempel, hvad der er besluttet, samt hovedpointerne fra drøftelsespunkterne.
3. Brug spiralrunder, så alle pointer kommer frem
Spiralrunden er god at arbejde med, når I gerne vil understøtte, at alle kommer til orde. I skal på skift fortælle, hvad I tænker om det, I skal beslutte eller drøfte. Sæt tid af til hver taler, og tal kun fra jeres eget ståsted. Undlad altså at kommentere på det, dine kolleger har sagt.
Når alle har haft ordet, kan I vælge at køre endnu en runde, hvor I hver vælger en af ideerne fra runden og bygger videre på den. På den måde kommer I hele vejen rundt om en tematik, inden I snævrer ind.
4. Skab refleksion gennem samtalemodeller
En af de samtalemodeller, I kan gribe til for refleksion, er ’Det bevidnende team’. Her fortæller en i teamet om enten en personlig eller en fælles faglig problemstilling. Et tænkt eksempel kan være, at I vil styrke elevernes gruppearbejde. En kollega starter med at fortælle, hvordan han eller hun tilrettelægger gruppearbejde, hvornår det er svært, og hvornår det fungerer godt.
I andre lytter og sætter efterfølgende ord på, hvad I har hørt. Hvad var jeres kollega optaget af? Hvad lagde I mærke til, at han eller hun bestræbte sig på? Hvilke værdier kom frem i det, der blev fortalt?
Er I et stort team kan det være en idé at lave øvelsen i mindre grupper og eventuelt lave en opsamling i plenum, hvor I vender de overordnede tematikker.
5. Vær tålmodige og husk, I alle har et ansvar
Det bevidnende team og lignende samtalemodeller kræver øvelse. Man kan nemt føle, at det er en kunstig måde at tale sammen på, og de første mange gange kan I derfor opleve, at det mest handler om at lære metoden at kende.
Sørg for at bakke op alligevel. I er alle ansvarlige for udbyttet af jeres møder. Bidrag derfor gerne med input til dagsordenen og deltag, når I drøfter emner eller skal træffe beslutninger i teamet.
