Afmagt og manglende tid: Elevers psykiske mistrivsel sætter spor
Lærerne står ofte i situationer, hvor de må tage hånd om elever i psykisk mistrivsel. Det viser en undersøgelse blandt Uddannelsesforbundets medlemmer på erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse (FGU) og i ungdomsskolens heltidsundervisning og 10. klasse.
Det sker dagligt for 64 procent af lærerne på FGU, 62 procent i ungdomsskolen og 26 procent af erhvervsskolelærerne.
Det stiller høje følelsesmæssige krav. Og de krav sætter sine spor.
På æggeskaller
”Man får ondt i maven over at møde elever med så dårlig trivsel”, skriver en FGU-lærer, mens en lærer på EUD kalder det ”en øvelse på æggeskaller” at skulle håndtere elever med ADHD, der har svært ved at regulere følelser. Elever med autismespektrumforstyrrelser, som har brug for struktur og mange forklaringer. Og unge med angst, der har svært ved larm. Samtidig med at der også er elever på holdet med depression, misbrug, OCD og spiseforstyrrelse.
Flere fremhæver, at det er nødvendigt med både en plan A, B og C, når man går ind til undervisningen:
– Mit eget psykiske arbejdspres er udfordret, da jeg aldrig ved, hvad jeg går ind til, skriver en lærer på EUD.
– Det er udfordrende, at over halvdelen har specielle behov og ikke kan indgå i en normal hverdagsundervisning. Det giver søvnløse timer hver nat, lyder svaret fra en anden EUD-lærer.
Det viser resultaterne: Sådan er arbejdsmiljøet påvirket
- Knap seks ud af ti lærerne i Uddannelsesbladets undersøgelse svarer, at de er enige eller meget enige i, at elevernes psykiske mistrivsel påvirker arbejdsmiljøet.
- Fire ud af ti lærere på tværs af alle skoleområder har i løbet af de seneste tre måneder følt afmagt på grund af elevers psykiske mistrivsel.
- Elevernes psykiske mistrivsel har fået mere end hver fjerde lærer til at overveje, om de vil eller kan holde til at blive i jobbet.
Påvirkningen af arbejdsmiljøet er dog særligt tydelig hos lærere på FGU og i ungdomsskolen – begge undervisningstilbud, som er målrettet en elevgruppe med særlige behov.
På FGU og i ungdomsskolen oplever lige omkring syv ud af ti lærere, at deres arbejdsmiljø er påvirket. Over halvdelen har følt afmagt de seneste tre måneder, mens 42 procent af FGU-lærerne og 36 procent af ungdomsskolelærerne har overvejet, om de vil eller kan holde til at blive i jobbet.
Mening, men med risiko
Flere giver i deres besvarelser udtryk for, at jobbet og arbejdet med de unge er fyldt med stor mening.
En skriver, at det i høj grad er elevgruppen, der gør jobbet som FGU-lærer attraktivt:
- At kunne gøre en forskel for mine elever, også dem i psykisk mistrivsel, er en gave og en gnist, der får mig til at holde af mit job hver eneste dag. Også de dage, hvor jeg føler afmagt.
Fra en ungdomsskolelærer lyder det:
- Jeg arbejder med en speciel elevsammensætning. Det er problematisk og presset af og til, men jeg føler mig faktisk mere privilegeret over at være med til at rykke mange af dem i den rigtige retning.
Der er dog også flere beretninger om sygemeldinger med stress og depression.
Det tyder på, at de følelsesmæssige krav og omfanget af den psykiske mistrivsel gør det svært at holde til jobbet.
Herunder kan du bladre mellem forskellige svar i undersøgelsen – artiklen fortsætter under galleriet
Du har krav på et sundt psykisk arbejdsmiljø
Ifølge loven har arbejdsgiver pligt til at sikre, at arbejdet ” planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt.”
Følelsesmæssige krav er omfattet af særlige bestemmelser i loven sammen med faktorer som stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav og modstridende krav i arbejdet.
For at vurdere om følelsesmæssige krav udgør en helbredsrisiko for en person, skal man lægge vægt på forhold som omfang, varighed og karakteren af kontakten med de mennesker, der arbejdes med.
Bekendtgørelsen refererer til syv forebyggende tiltag, som kan bidrage til at sikre, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige:
- Forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
- Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.
- Effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
- Forsvarlig indretning af arbejdsstedet.
- Korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler, som skal være egnede eller tilpassede til arbejdet.
- Mulighed for støtte i arbejdet, herunder ledelsesmæssig og kollegial støtte.
- Mulighed for indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.
Følelsesmæssige krav udgør en helbredsrisiko
En række undersøgelser i psykisk arbejdsmiljø tyder på, at høje følelsesmæssige krav i jobbet øger risikoen for psykiske helbredsproblemer og langtidssygefravær. Det fortæller seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.
Hun forklarer, at mange studier særligt har fundet en overrisiko for depression.
NFA har blandt andet påvist, at høje følelsesmæssige krav kombineret med stor arbejdsmængde og tidspres giver mere end dobbelt så stor risiko for at blive ramt depression, som hvis man ikke var udsat for nogen af faktorerne. Er man udsat for en enkelt af de to faktorer, er risikoen også forøget, men ikke i samme omfang. Der sker altså en forstærkning af den effekt, de to påvirkninger hver især har, når de optræder i samspil. Og den forstærkning øger risikoen for depressive symptomer betragteligt.
Samme undersøgelse viste desuden, at undervisning er blandt de brancher, hvor kombinationen af følelsesmæssige krav samt stor arbejdsmængde og tidspres er størst.
Årsag ukendt
For øjeblikket er Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen sammen med kolleger ved at klarlægge, hvorfor det kan være farligt for helbredet at have et følelsesmæssigt krævende arbejde. Det har forskningen nemlig endnu ikke svar på.
- Der er nogle teorier om, at man kan blive fremmedgjort fra sine egne følelser, hvis man skal give udtryk for andre følelser, end dem man selv har. Andre teorier peger på, at mennesker grundlæggende set forventer en gensidighed i sociale relationer, hvilket der jo i sagens natur ikke er, når man drager omsorg for nogen, der ikke drager omsorg tilbage. Og det mener man kan medføre udbrændthed og depression på sigt. Men vi ved det ikke endnu.
- Vi har et stort projekt i gang, hvor vi kigger på, om vi kan bygge en teori for, hvad der kendetegner følelsesmæssige krav i arbejdet, og hvad det gør ved mennesker. Så vi arbejder på sagen, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.
Om Uddannelsesbladets undersøgelse
- Spørgeskemaet er sendt til 4978 medlemmer af Uddannelsesforbundet.
- Medlemmerne arbejder på erhvervsskoler og -akademier, AMU-centre, FGU og ungdomsskoler.
- 1624 har gennemført undersøgelsen - en svarprocent på 33 procent.
- 84 procent er lærere, 10 procent er vejledere, mens resten er ansat i anden funktion. Resultaterne i artiklen her bygger udelukkende på lærernes besvarelser.
- I forbindelse med undersøgelsen har vi fået 886 fritekstbesvarelser. Et udvalg af disse indgår i artiklerne - nogle i let redigeret form af hensyn til læsbarhed.
- I undersøgelsen er der spurgt til psykisk mistrivsel som samlet betegnelse for udfordringer som stress, angst, depression, psykiatriske diagnoser og mere generel mental mistrivsel.
- Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. februar til 2. april 2024.
Afmagt er en del af jobbet
Når arbejdet slider på ens overskud og helbred, kan det føre til forråelse – noget, vi tidligere har skrevet om i et tema her på uddannelsesbladet.dk. Forråelse kan komme til udtryk som omsorgstræthed, afmagt og moralsk stress.
I undersøgelsen har vi spurgt lærerne, om de har følt afmagt i løbet af de sidste tre måneder. Det var der på tværs af skoleområder 39 procent af lærerne, der erklærede sig enige i. På FGU og i ungdomsskolen var det 56 procent.
En FGU-lærer skriver om en frygt for at blive omsorgstræt, mens en EUD-lærer oplever en tendens til forråelse i kollegagruppen og hos sig selv. Der er også svar, der viser en afmagt over ikke at få lov til at yde sin kerneopgave – nemlig undervisning.
- Jeg har alt for mange elever, og alt for lidt tid til at tage mig af dem, lyder det fra en FGU-lærer.
Flere giver udtryk for at være drænede for energi, når de kommer hjem – særligt dem med børn har svært ved at få omsorgen til at række.
- Det presser mig, og det er svært at have overskud nok til begge dele, skriver en EUD-lærer, mens en anden EUD-lærer oplever at være sat skakmat i forhold til sit og kollegernes psykiske arbejdsmiljø:
- Når man arbejder med elever, der er selvskadende og har selvmordstanker dagligt, så påvirker det mig i høj grad, fordi eleverne ikke får tilstrækkelig støtte via psykolog, psykiatri eller gennem kommunen. Man føler, at ansvaret ligger på uddannelsesstedet, og hvis man ikke gør tilstrækkeligt, så kan det være, at eleven begår selvmord eller skader sig selv. Det er ikke rimeligt over for hverken eleven, underviserne, vejlederne eller SPS-rådgiverne.
- Alternativt kan uddannelsesstedet udmelde eleven, hvilket også kan føles som nederlag og sorg for eleven, der kan føre til yderligere mistrivsel og forstærke den negative psykiske situation og øge selvmordstanker og selvskade. På den måde er vi sat skakmat i forhold til personalets psykiske arbejdsmiljø.
Moralsk stress kan drive en til opsigelse
Elevernes psykiske mistrivsel har fået 28 procent af lærerne i undersøgelsen til at overveje, om de vil eller kan holde til at blive i deres job. For FGU-lærerne er det helt oppe på 42 procent.
Nana Katrine Vaaben, docent ved Københavns Professionshøjskole, har i en årrække forsket i, hvad der får medarbejdere i omsorgsfag, herunder lærere, til at forlade fag eller job. Ifølge hende fungerer moralsk stress i høj grad som en push-faktor, der kan drive medarbejdere til opsigelse.
Moralsk stress kan beskrives som en kropslig alarmklokke, der kalder på handling, forklarer hun. En menneskelig reaktion på, at man som medarbejder er forhindret i at gøre det, man ved, er det rigtige at gøre.
Det er altså ikke en klinisk diagnose eller sygdom, men den kan ende med at skubbe én ufrivilligt ud af et job, man ellers gerne ville være blevet i. Simpelthen fordi man føler, at man må lægge låg på sin faglighed.
Det hjælper ikke at slække på samvittigheden
- Hvis man står med ansvaret for børn eller unge mennesker, som ikke trives, og man ikke kan hjælpe dem, så mistrives man jo også selv som professionel, siger Nana Katrine Vaaben.
- Det hjælper simpelthen ikke, at arbejdsgiver siger: ”Så må du lige sænke dine ambitioner. 80 procent er rigeligt”.
- Fordi det er bare ikke okay at gå på kompromis og kun nå 80 procent af ungerne i en klasse, eller at kun 80 procent af de unge, som har det dårligt, får hjælp. Så det med at skulle gå på kompromis, når man står med ansvaret for andre mennesker, er faktisk en ret utålelig ting at blive bedt om, siger Nana Katrine Vaaben og spørger derefter retorisk:
- Vi har vel heller ikke som samfund lyst til, at folk parkerer samvittigheden derhjemme, når det handler om andre mennesker?
- Derfor er min anke, at vi bliver nødt til at rykke problemet væk fra den enkelte medarbejder, for de har prøvet de ting, de kan. De har prøvet med forråelse. De har måske prøvet at råbe op, at lave workarounds og alle mulige krumspring for at lykkes. Måske kan de også mærke, at forråelsen er ved at komme snigende, og til sidst vælger de opsigelse. Alle disse reaktioner er individuelle og helt forståelige, men de løser jo ikke problemerne. Vi er nødt til at få fat om, hvad det er for et systemproblem, vi har, og så prøve at finde nogle organisatoriske og lidt mere forebyggende løsninger.
Uddannelsesforbundet: Skolerne skal have en plan
Undersøgelsens resultater er ifølge Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan et klart signal til skolerne om at tage omfanget af elever i psykisk mistrivsel alvorligt og sørge for, at lærerne er klædt på.
- Undersøgelsen tydeliggør, hvor vigtigt det er, at skolerne har en plan for arbejdet med unge i mistrivsel. Hvordan sikres lærerne de nødvendige kompetencer? Sætter skolen fornuftige grænser for, hvor læreropgaven stopper, og andre tager over? Hvordan taler man om de unges problemer på skolen? Er der en politik for, hvad man gør, hvis man som lærer føler sig presset af elevernes adfærd? Og tilbyder skolen supervision og tid til refleksion for lærerne?
- Det må aldrig blive den enkelte lærer, der står med problemet, siger Hanne Pontoppidan.
Denne artikel udkom i Uddannelsesbladet nr. 2/2024 i en revideret udgave.
