Ny undersøgelse afslører massiv psykisk mistrivsel
Flere undersøgelser og rapporter har de senere år peget på, at de unges trivsel er nedadgående (vi har samlet links til udvalgte eksempler i bunden af artiklen).
Nu kaster en ny undersøgelse, som Uddannelsesbladet har lavet, lys på, hvordan Uddannelsesforbundets medlemmer oplever omfanget af unge i mistrivsel, og hvordan det påvirker deres arbejdsliv og undervisning.
Undersøgelsen er foretaget blandt lærere og vejledere på erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse FGU og i ungdomsskolens heltidsundervisning og 10. klasse.
Resultaterne viser, at omfanget af psykisk mistrivsel har nået et omfang, som både skader de ansattes arbejdsmiljø og den undervisning, de er i stand til at levere.
Om Uddannelsesbladets undersøgelse
- Spørgeskemaet er sendt til 4978 medlemmer af Uddannelsesforbundet.
- Medlemmerne arbejder på erhvervsskoler og -akademier, AMU-centre, FGU og ungdomsskoler.
- 1624 har gennemført undersøgelsen - en svarprocent på 33 procent.
- 84 procent er lærere, 10 procent er vejledere, mens resten er ansat i anden funktion. Resultaterne i artiklen her bygger udelukkende på lærernes besvarelser.
- I forbindelse med undersøgelsen har vi fået 886 fritekstbesvarelser. Et udvalg af disse indgår i artiklerne - nogle i let redigeret form af hensyn til læsbarhed.
- I undersøgelsen er der spurgt til psykisk mistrivsel som samlet betegnelse for udfordringer som stress, angst, depression, psykiatriske diagnoser og mere generel mental mistrivsel.
- Undersøgelsen er gennemført i perioden 20. februar til 2. april 2024.
Et arbejdsmiljø under pres
Adspurgt om elevernes psykiske mistrivsel påvirker arbejdsmiljøet, svarer 57 procent af lærerne, at de er enige eller meget enige.
En lærer giver blandt andet udtryk for en følelse af afmagt over at have for lidt tid til at tage sig af eleverne og ikke få lov til at yde sin kerneopgave – undervisning. En anden har en frygt for at være nødt til at forlade lærergerningen en dag på grund af at være blevet ”omsorgstræt for alvor”, mens en tredje mærker, at egne og kollegers manglende evner til at håndtere situationer med mistrivsel er med til at opbygge forråelse.
Fire ud af ti lærere i undersøgelsen har i løbet af de seneste tre måneder følt afmagt. Ser man isoleret på FGU og ungdomsskolen gælder det for mere end halvdelen.
Tanker om jobskifte fylder
Elevernes psykiske mistrivsel har også fremkaldt tanker om jobskifte blandt flere lærere. 28 procent svarer, at de har overvejet, om de vil eller kan holde til at blive i jobbet.
Det gælder blandt andet en lærer på ungdomsskolen, der lige nu er sygemeldt, men som inden lavede understøttende undervisning i sine pauser for ikke at bryde sammen i timerne:
- Jeg bliver kaldt alt muligt. Elever med autisme har ikke et filter. Det er for hårdt. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan vende tilbage til arbejdet som lærer. Jeg har været lærer siden 1995.
En EUD-lærer har allerede sagt op:
- Jeg har valgt at stoppe som underviser på grund af disse problemer. Jeg håber at finde et andet job, hvor jeg kan være 'fagmand', og ikke socialpædagog.
Bladr i grafikkerne for at se de forskellige skoleområders svar på de forskellige udsagn - artiklen fortsætter under
Uddannelsesforbundet: Kompetencer og opbakning er afgørende
Undersøgelsens resultater gør indtryk på Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan.
- Fælles for alle de uddannelser, vores medlemmerne dækker, må jeg sige, at det er imponerende, hvad lærerne formår at løfte. Jeg er dybt imponeret af den faglighed, vi ser på skolerne. Vi skal gøre alt for, at de dygtige lærere, vi har, føler sig klædt på og bevarer lysten til at være lærere.
- Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at lærerne får den rette kompetenceudvikling og den nødvendige opbakning fra ledelse og kolleger, siger Hanne Pontoppidan.
Hun appellerer til, at skolerne prioriterer at udarbejde en plan for arbejdet med elever i mistrivsel.
Daglig håndtering af mistrivsel
For at forstå, hvad der presser lærerne og fører til afmagt og tanker om jobskifte for flere, er det værd at kaste et blik på omfanget af psykisk mistrivsel på uddannelserne i undersøgelsen.
I ungdomsskolens heltidsundervisning og 10.klasse samt på FGU er er det på begge områder over 60 procent af lærerne, der dagligt håndterer situationer relateret til elevers psykiske mistrivsel. Begge tilbud er målrettet elever, der af den ene eller anden årsag har udfordringer. Det kan være såvel fagligt som personligt.
- Jeg oplever elever, som mistrives i høj grad. Det er stort set alle i klassen. Det er voldtægter, overfald, psykisk vold, depressioner, angst og så videre, som stort set alle eleverne er påvirket af. Og jeg føler mig ikke rustet til at varetage de samtaler med eleverne, som jeg har hver dag flere gange om dagen om disse ting, skriver en FGU-lærer for eksempel, mens en lærer i ungdomsskolen deler disse erfaringer:
- Der er jævnligt "nedbrud", hvor en elev begynder at græde, får angst eller overvældes af, at der er for mange i klassen. Eller at en elev er kravafvisende, har brug for en-til-en undervisning eller har en frustration over, at de ikke kan tilgå det, de skal, eller præstationsangst, eller at der har været forhindringer på vejen, der har skubbet til rækkefølgen på dagen. Det kan også være diagnosen, der fylder. Over halvdelen har autisme, og der er én lærer til 15.
På erhvervsskolerne svarer 26 procent af lærerne, at de dagligt må håndtere situationer relateret til elevers psykiske mistrivsel i undervisningen.
- Vores elever har næsten alle diagnoser af forskellig art. Dagligt har vi unge, der går hjem grundet angst, stress, depression eller andre psykiske eller fysiske udfordringer, skriver en lærer på EUD.
Seks eller flere i klassen
Flere giver udtryk for, at omfanget af elever i psykisk mistrivsel er steget over de seneste år. En EUX-lærer skriver for eksempel: ”Der bliver flere og flere. Jeg har de sidste godt to år sagt højt, at forsætter udviklingen, skal jeg have en specialpædagogisk uddannelse for at kunne udføre mit job”, mens en EUD-lærer skriver: ”Eleverne er blevet dårligere, og det kræver langt større ressourcer at undervise på en kompetent måde”.
På tværs af skoleområderne svarer 27 procent af lærerne, at de har seks eller flere elever i deres primære klasse eller hold, som – ifølge lærerens vurdering – oplever psykisk mistrivsel. Den gennemsnitlige størrelse på hold og klasser blandt disse besvarelser er 18 elever.
Der er dog forskelle at spore på tværs af skoleområderne. På erhvervsskolerne er der for eksempel større klasser og hold end blandt besvarelserne fra de øvrige skoler. En lærer på EUD skriver for eksempel:
- På mit hold med 31 elever er der, hvis ikke flere gange dagligt, så dagligt, elever, som kommer og har behov for et break. Jeg har lige nu 12 elever tilknyttet SPS (specialpædagogisk støtte, red.), og hvis man tog et kig på alle eleverne, kunne man nok godt få øje på en fire-fem stykker mere.
En øvelse på æggeskaller
Seks ud af ti lærere i undersøgelsen svarer, at de i meget høj grad (21 procent) eller i høj grad (39 procent) er nødt til at tage højde for elevers psykiske mistrivsel i forberedelse og/eller undervisning.
Flere besvarelser fremhæver, at det er et vilkår at skulle håndtere en kompleks blanding af psykiske problemer blandt eleverne.
”Det er en øvelse på æggeskaller!” beskriver en erhvervsskolelærer blandt andet og fortæller om at skulle tage hensyn til elever med ADHD, der har svært ved at regulere følelser, elever med autismespektrumforstyrrelser, som har brug for struktur og mange forklaringer, og unge med angst, der har svært ved larm. Samtidig med at der også er elever med OCD, spisevægring, depression og misbrug, som kræver en særlig opmærksomhed i løbet af undervisningen.
En FGU-lærer giver udtryk for at have elever på samme hold med angst, selvskadende adfærd som for eksempel cutting, socialfobi, borderline, infantil autisme og andre autismediagnoser, tics, elever, som hører stemmer og lyde, der ikke er der, og elever med spiseforstyrrelser, som enten ikke kan spise sammen med andre, kaster op efter måltider eller sulter sig selv.
Det går også igen i mange af besvarelserne, at mange oplever elever, der møder trætte i skole og ikke magter undervisning i mere end ganske kort tid, samt at højt fravær blandt denne gruppe af elever gør det svært at planlægge lange undervisningsforløb.
Man skal være omstillingsparat og klar til at sadle om i løbet af undervisningen, skriver flere. For eksempel en EUD-lærer, som fremhæver at have en plan a, b og c for sin undervisning, da stemning og dagsform på holdet varierer fra gang til gang.
Tre undersøgelser, der har sat tal på unges mistrivsel
- VIVE’s rapport Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022: Udkom i december 2022 og viste en stigning i andelen af 15-19-årige – særligt piger – der gav udtryk for, at de mistrives. Flere føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, lyder det blandt andet i rapporten, som også fandt et fald i skoleglæde blandt børn og unge samt udfordringer med social isolation og faglige vanskeligheder i kølvandet på covid-19-pandemien.
- Sundhedsstyrelsens seneste udgave af Danskernes Sundhed: Udkom i februar 2024 og viste en stigning i andelen af 16-24-årige kvinder med lav score på den mentale helbredsskala fra 16 procent i 2010 til 35 procent i 2023. I samme periode er der også kommet flere mænd med en lav score på den mentale helbredsskala – her ses den største stigning dog i gruppen af 25-44-årige.
- Statens Institut for Folkesundheds kortlægning af FGU-elevers trivsel og helbred: Udkom i april 2024 og viste, at 37 procent af FGU-eleverne i undersøgelsen har et lavt mentalt velbefindende, mens en tredjedel har moderate til alvorlige symptomer på depression og angst.
Konsekvenser for kvaliteten
Udover at arbejdsmiljøet blandt hovedparten af lærerne er påvirket, så har den psykiske mistrivsel også konsekvenser for den undervisning, der bliver leveret på skolerne.
66 procent af lærerne peger i undersøgelsen på, at den påvirker kvaliteten af deres undervisning og den faglige læring.
En lærer på FGU skriver:
- Undervisningen bliver udfordret i forhold til at favne de elever, der er parate til at modtage læring. På trods af min lange erfaring i at skabe differentieret undervisning oplever jeg, at der er for langt mellem elevernes læringsparathed.
Det går også igen blandt flere erhvervsskolelærere. En oplever, at elever uden udfordringer mister interessen og vælger andre retninger. En anden skriver:
- Det påvirker undervisningen på den måde, at elever uden diagnoser ikke får den nødvendige undervisning og ikke opnår den nødvendige læring, da der skal bruges alt for meget krudt på specialpædagogiske opgaver for at fastholde unge mennesker, som ikke er uddannelsesparate.
Forskellige rammer – forskellige løsninger
Ifølge Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan peger undersøgelsens resultater og de forskelle, der ses mellem erhvervsuddannelserne på den ene side og FGU og ungdomsskolen på den anden, i retning af, at rammerne på de enkelte skoletilbud varierer. Derfor vil det også være forskelligt, hvor der bør sættes ind, mener hun.
- På FGU og i ungdomsskolens heltidsundervisning er der i sagens natur mange unge, der har slået sig på livet – og måske også deres tidligere skolegang. Derfor møder lærerne her mange elever, der har brug for omsorg, stærk opmærksomhed, en ekstra hånd eller særlige pædagogiske tilgange ved siden af det fagfaglige. Den ekstra dimension i undervisningen skal skoler og ledere være opmærksomme på. Det er de heldigvis de allerfleste steder, men der er også et økonomisk pres på skolerne, der nogle gange kan gøre det svært at sikre den tilstrækkelige tid til lærerens arbejde med eleverne eller tilstrækkelige ressourcer til lærernes efteruddannelse, siger Hanne Pontoppidan.
- På EUD og EUX kan lærerne være presset af, at der er et fagligt niveau hos eleverne, som skal opnås på en given tid, samtidig med at elevernes mistrivsel stiller krav til mere tid og opmærksomhed i undervisningen. Udover lærernes kompetencer spiller SPS (specialpædagogisk støtte, red.) en central rolle her. Vejen til støtte skal være lettere, end den er i dag, siger hun.
Kompetencer ønskes
I undersøgelsen er lærerne spurgt til, hvilke tiltag eller ændringer der vil kunne gøre det lettere at rumme elever med psykisk mistrivsel i undervisningstilbuddet.
På en liste med forskellige tiltag og ændringer, hvor man kunne vælge tre, pegede flest på:
- Kompetenceudvikling (55 procent).
- Bedre tid til relationsarbejdet (42 procent).
- Færre elever i klasserne (35 procent).
En EUX-lærer skriver blandt andet:
- Det er mit ønske, at vi bruger flere ressourcer på kompetenceudvikling og tildeling af tid til at løfte og motivere de unge, når der er brug for det. At ruste fremtidens unge, så de står stærkt i sig selv, er en investering også i landets fremtid. Her kan skolen faktisk være med til at gøre en reel positiv forskel.
Tolærerordning og SPS fulgte efter på listen over de mest populære tiltag eller ændringer.
