Væk dine elevers læseglæde
Du har sikkert ikke tænkt over det. Hvordan du automatisk satte dig ned på en stol med bladet her og måske lavede en kop kaffe, før du gik i gang med at læse denne artikel.
– Du ved, at en artikel som denne typisk har en ekspert bag, og alene den erfaring gør, at du koncentrerer dig og har skærpet din opmærksomhed, når du går i gang med at læse. Artiklen fortæller dig helt ubevidst, at nu skal du koncentrere dig, forklarer Theresa Schilhab, der er dr.pæd., ph.d. og lektor i biologisk kognition ved DPU under Aarhus Universitet.
Om Theresa Schilhab
- Hun er dr.pæd. og lektor i biologisk kognition ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.
- Hun har specialiseret sig i pædagogisk neurovidenskab og forsket i menneskers interaktion med teknologi.
Hun er specialiseret i pædagogisk neurovidenskab og forsker i den tavse videns indflydelse på den sproglige viden – altså hvordan det, man ikke er bevidst om, påvirker det, man er bevidst om.
– Hjerneforskningen viser, at alt det, vi forstår, beror på kropslige erfaringer. Det vil sige ting, vi ikke er bevidste om. Så når du læser i et fysisk magasin eller en bog, får du en række sanseoplevelser, der trigger en masse erfaringer, forklarer hun.
På samme måde fortæller en bog ubevidst unge og voksne, der tidligere har oplevet, at det var svært og måske kedeligt at læse, at læsning er en dårlig oplevelse. Så i samme øjeblik, de får en bog i hånden, vil de have en forventning om, at det at læse er en dårlig oplevelse.
Det er måske en af grundene til, at børn og unges læselyst er faldende i en tid, hvor digitale medier stjæler opmærksomheden. I den offentlige debat bliver der talt om læsekrise og endda om ’læsehad’, som det kaldes i en artikelserie i Politiken. Så hvor stiller det dig som underviser? Skal du bare give op og droppe bogen i undervisningen? Det kan du få svar på her.
Hvad sker der, når vi læser?
For det første fortæller den fysiske bog dig en hel masse, allerede inden du har slået op på første side. Når du tager en bog i hånden, får du straks en kropslig genkendelse. Din krop sanser tyngden – er bogen let eller tung? For er den tung, betyder det mange sider og måske også små bogstaver og dermed noget mere akademisk og bogligt. Bogen giver dig også en tydelig fornemmelse af, hvor langt du er kommet i forhold til, hvor mange sider den har, og du kobler automatisk det, du læser, til hvordan der ser ud, dér hvor du er.
– Som mennesker er vi altid kropsligt til stede i verden. Og det, vores krop fortæller os, påvirker vores neurologiske opfattelse. Derfor læser og forstår vi på en anden måde, når vi sidder med en bog i hånden, end når vi står i kø hos bageren og læser på vores telefon, forklarer Theresa Schilhab og understreger, at det er en vigtig pointe:
– Når du læser en bog, er alle sanser i spil. Den dybe, koncentrerede læsning aktiverer et væld af centre i hjernen, der blandt andet har med erindringen med tidligere erfaringer at gøre, som kommunikerer med hinanden og skaber nye forbindelser. Derfor kan det at fordybe sig i læsning give et større indblik i et emne og en større forståelse for mangfoldighed.
Ifølge Therese Schilhab siger man også, at gode læsere er mere empatiske. Simpelthen fordi du ved at læse bøger får et indblik i mange forskellige menneskers tanker og følelser. Læser du for eksempel en krimi, får du indblik i den menneskelige baggrund for, hvad der sker i den kriminelles hjerne af tanker, følelser og erfaringer.
Hjerneforskningen viser, at det er muligt at opnå samme fordybelse, når du læser på en tablet, telefon eller pc, men det kræver, at der ikke er nogen forstyrrelser.
– De digitale medier kan så meget andet, så det er svært at forbinde dem med kun én ting som for eksempel læsning. Din telefon siger ubevidst til dig: Jeg kan bruges til en masse andet, og du kan hurtigt komme til at tænke, at du lige skal tjekke din mail, eller se om der er billige flybilletter til Italien. Så allerede der er du mere løs i kanten, i forhold til hvordan du fordyber dig. Det digitale medie i sig selv forstyrrer vores evne til at dybdelæse, understreger hun.
Gå mere i dybden
- Decreasing Materiality from Print to Screen Reading af Theresa Schilhab
- Tre tips til at give fordybet læsning mere plads i skolen af Kristiane Hauer
- Adaptive Smart Technology Use: The Need for Meta-Self-Regulation af Theresa Schilhab
- Politikens serie om børn og unges manglende lyst til at læse
Kræver opmærksomhed
Når elever skal læse en tekst i skolen, kræver det en ret skarp opmærksomhed. De skal læse bogstaver, omdanne dem til ord og skabe betydning ud af ordene, og her er det afgørende, hvilke læseerfaringer, de har med sig fra tidligere.
– Hvis du skal få en tekst til at give mening, kræver det, at du er god til at koncentrere dig i alle faserne. Hvis dine erfaringer med at læse en bog er, at du ikke rigtig forstår, hvad der står, og at det i det hele taget er kedeligt, er du bagud, allerede inden du går i gang. Vi har alle noget i bagagen, der har stor betydning for, hvordan vi lærer, forklarer hun.
Det er ikke nødvendigvis noget, eleverne er bevidste om, men det kan være en følelse i kroppen af ubehag, der ødelægger deres oplevelse og opmærksomhed på teksten.
Samtidig har det, at vi ofte læser artikler, posts og beskeder online, skubbet til vores opfattelse af, at dybdelæsning er sværere at opnå. Der er ikke mange af os, der bruger en til to timer på at sidde uforstyrret og læse i en lænestol.
– Vi har vænnet os til at multitaske, så når vi endelig får sat os ned med en bog, forstyrrer vi os selv, fordi vi har en forventning om at blive forstyrret. Så skal vi lige tjekke, om vi har fået svar på en sms, eller vi kommer pludselig i tanke om, at vi ikke fik set den der sjove video, som nogen delte med os. Det kræver et aktivt tilvalg at fordybe sig i læsning.
Læs også:
Læseglæde kan trænes
Den nye teknologi har altså gjort det sværere for mange at fordybe sig i at læse. Noget, som ellers typisk hjælper med at udvide vores horisont. Men Theresa Schilhab understreger, at det er vigtigt at tale om fordybelse i forskellige kontekster. For selvom der går noget tabt med den nye teknologi, bliver der også vundet noget.
– Nogen frygter, at så snart vi bruger teknologi, kan vi ikke længere fordybe os. Men hvis du for eksempel leder efter noget viden ved at søge på Wikipedia, YouTube og ChatGPT, fordyber du dig også, fordi du er på jagt efter noget viden.
Børn og unge kan nogle andre ting i dag, fordi teknologien forandrer vores nervesystem. Det har den altid gjort, i takt med at der er kommet nye ting: Bilen, radioen, fjernsynet, internettet, ChatGPT. Det ændrer vores nervesystem hver gang, for nervesystemets opgave er at sørge for, at vi tilpasser os til det, vi bliver udsat for.
Og her ligger den gode nyhed. For på spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at vende læseubehag til læseglæde, er svaret fra eksperten et rungende ja!
Fem råd til at skabe mere læselyst
- Træning, træning, træning
Læseevnen skrumper, hvis den ikke bliver holdt i form. Derfor er det vigtigt at blive ved med at introducere eleverne for læsning. Det, de bliver udsat for, er det, de lærer. - Skab god læseenergi
For nogle kan det være nemmere at læse, hvis de sidder sammen med andre, der også læser. Det giver god læseenergi. Prøv at skabe fysiske rammer med for eksempel 15 minutters læsetid. - Husk helkropsoplevelsen
Alle sanser er i spil, så gør læsningen til noget rart. Det kan være at spille afslappende musik imens, eller at lade eleverne sidde et mere blødt sted at læse end i klasselokalet. - Inddrag teknologi
Hvis en elev har svært ved at sætte sig ned med en bog, kan det mindske ubehaget at lade dem læse inden for rammer, de er trygge ved. Brug for eksempel en e-læser, der føles som en tablet, men som du kun kan læse bøger på. - One size doesn’t fits all
Alle har ikke brug for det samme, så det gælder om at kigge på, hvad der fungerer for den enkelte. Det kræver flere ressourcer, men det er det, der virker.
Kilde: Theresa Schilhab
Du kan altid ny-lære
– Du kan altid ny-lære eller om-lære. Det handler blot om træning. Nervecellerne er lige som muskler: De skal trænes. Vores hjerner bliver gode til det, de bliver udsat for. Så når unge i dag ikke kan læse, er det fordi de ikke har øvet sig og udelukkende blive underholdt af læsning. For at forbedre evnen til at dybdelæse kræver det, at de får den træning, slår Theresa Schilhab fast.
Så der er håb. Hvis dine elever eller kursister har oplevet mange nederlag i forhold til at læse bøger, skal der meget til, før de oplever det som noget trygt og godt at læse, men det kan lade sig gøre.
– Vi kan alle sammen lære at dybdelæse. Det kræver, at vi siger til os selv, at nu læser vi, og så slukker vi for alt andet.
Brug alle medier
Selvom det ikke er lige så nemt at dybdelæse på digitale medier, behøver det ifølge Theresa Schilhab ikke at være sort-hvidt. Det kan sagtens være en løsning at inddrage de digitale medier i undervisningen som et værktøj til at styrke læselysten.
– Børn og unge, der er vokset op med digitale medier, føler sig trygge ved dem. Så hvis en elev har svært ved at sætte sig med en bog, kan det mindske ubehaget at lade dem læse inden for nogle rammer, de er trygge ved, forklarer hun.
For at skærpe opmærksomheden på læsning kan det være en god ide at bruge en e-læser frem for en computer eller tablet. Den føles som en tablet, men du kan kun læse bøger på den. Den vil ikke forstyrre opmærksomheden i samme grad. For andre vil det også være en hjælp med lydbøger, hvor nogen læser teksten op.
– Lydbøger aktiverer ikke lige så mange sanser som fysiske bøger, og du får formentligt ikke de helt samme koblinger i hjernen, som hvis du læste selv, men det gælder om at bruge alle midler, der kan bidrage til læselyst. Jo flere succesoplevelser, eleverne får med at læse, jo flere positive erfaringer har deres kroppe at trække på fremover. Og så vil det blive lettere at gribe en fysisk bog.
Når det gælder om at skabe mere læselyst ude på skolerne, er der altså flere konkrete ting, du kan gøre som underviser for at skrue lidt op for læseglæden og finde ud af, hvad der kan fungere og motivere den enkelte.
God læselyst!
