Guide: Spot de typiske diagnoser – og få redskaber til at støtte eleverne

Diagnoser med A topper listen

Ser man på gruppen af børn og unge op til 17 år, er ADHD og autisme de to hyppigst forekommende diagnoser. I ungdomsårene begynder andre psykiatriske lidelser imidlertid at vinde frem. Derfor er billedet anderledes, hvis man ser på de mest udbredte diagnoser blandt voksne (fra 18 år og op) – her er angst og depression de mest udbredte diagnoser. 

I denne guide har vi derfor fokus på netop disse fire diagnoser. 

Spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd er også udbredt blandt unge og optræder ofte i kombination med andre diagnoser. Ligesom du vil kunne opleve elever med bipolar lidelse og skizofreni, da disse lidelser typisk opstår i løbet af ungdomsårene. 

Har du behov for viden om disse eller andre psykiske lidelser, kan du læse mere på blandt andet Psykiatrifondens hjemmeside.  

Sådan kan du gribe diagnoserne an i undervisningen

Vi gennemgår de fire diagnoser i denne rækkefølge: 

1. Autisme.
2. ADHD.
3. Angst. 
4. Depression.

Du kan læse, hvilke kendetegn der er ved hver enkelt diagnose, og hvad du kan gøre for at hjælpe og støtte eleven i undervisningen. 

Autisme i undervisningen

Elever med autisme har behov for struktur, forudsigelighed og klare rammer for at trives bedst muligt. 

Det kan du sikre ved, at klassen kender dagens program på forhånd, og ved at sørge for at få kommunikeret eventuelle ændringer ud. 

På Danmarks læringsportal emu.dk kan man i et notat om undervisning af elever med autisme i grundskolen læse følgende råd:

• Visualiser dagens skema på tavlen, så indhold og rækkefølge på dagens aktiviteter er lette at afkode.
• Skal I på tur, så giv eleverne en oversigt med beskrivelse af, hvor I skal hen, hvordan I kommer dertil, og hvad I skal se/lave. Visualiser gerne med billeder af udflugtsmål og aktiviteter.
• Inddel opgaver i mindre dele, så det bliver overskueligt. Lav tydelige planer for opgaveløsningen inklusive en tidslinje. I beskrivelsen kan det være en hjælp for eleven, at de vigtigste beskeder er understreget. Gennemgå gerne planen for opgaven individuelt med de elever, der har autisme.

Det kan også være en hjælp at indrette undervisningsmiljøerne, så pauseområder er adskilt fra aktivitets- og læringsområder. Jo mere struktureret, tydeligt og forudsigeligt et læringsmiljø er, jo lettere bliver det for autister at deltage. 

Sociale hensyn

Elever med autisme kan have problemer med at afkode uudtalte regler og forventninger. Det kan for eksempel være at vente på tur – og det kan være svært for dem at rumme andres tanker og følelser samt give udtryk for egne. Disse manglende sociale færdigheder kan skabe udfordringer i forhold til at indgå i fællesskabet.

Du kan støtte elever med autisme i undervisningen ved at give dem en plads i lokalet, hvor risikoen for at blive distraheret er så lille som muligt. Det kan være for enden af en række eller på forreste række. 

Er der mulighed for det, så indret gerne steder i eller omkring klassen, hvor elever kan trække sig tilbage og sidde alene. Det vil være en stor hjælp, når der er behov for ro og afskærmning fra indtryk.

Kommunikative hensyn 

Selvom mange autister har et veludviklet talesprog, så er en af de udfordringer, der følger med autismen, at de kommunikative færdigheder er svækkede. Det kan blandt andet være svært for elever med autisme at forstå beskeder, krav eller forventninger, hvis der ligger mere mellem linjerne end det, der bliver sagt. De forstår ofte sproget meget bogstaveligt. 

Tal derfor i korte sætninger med et så præcist ordvalg som muligt. Og pas på med sarkasme, ironi og talemåder. Giv også gerne individuelle beskeder, når det er muligt.

Eksempler på konkret kommunikation kan være ’du skal gå på gangen’ i stedet for ’du må ikke løbe på gangen’ eller ’det er et billede af et hus’ i stedet for ’det er et hus’. Skal elevernes varsles om, at timen er ved at slutte, vil en besked som ’om fem minutter lukker vi bøgerne’ være mere hjælpsom, end et åbent spørgsmål som ’Er I ved at være færdige?’. 

Hensyn til begrænset forestillingsevne 

Fordi elever med autisme har en begrænset forestillingsevne, finder de ofte tryghed i rutiner og kan derfor reagere på skemaændringer eller aktiviteter og lege, der ikke har samme udfald som normalt.

Det kan være svært for dem at udvikle ideer og træffe valg. Mens opgaver, som kræver organisering og planlægning, samt opgaver, der rummer flere budskaber eller valgmuligheder, også kan være problematiske for dem at håndtere. Det kan være godt at have øje for i din forberedelse.  

Du kan også opleve, at elever med autisme er optaget af egne særinteresser. Denne evne til at fokusere på bestemte interesser kan du forsøge at udnytte ved at inddrage dem i din vejledning eller undervisning. Det vil kunne øge motivationen og meningen for den enkelte elev.

ADHD i undervisningen

Har man ADHD, kan det være svært at gå i skole og indgå i sociale relationer.

De mange krav, man møder i undervisningen, er vanskelige at leve op til. Ikke fordi eleven ikke gider, men fordi ADHD’en påvirker elevens koncentration og adfærd. At en elev med ADHD reagerer på krav og forventninger kan også være et udtryk for, at det, du beder eleven om at gøre, ikke matcher elevens evner. Den kognitive udvikling hos elever med ADHD er typisk et par år efter jævnaldrende.

På Danmarks læringsportal, emu.dk, kan man i et notat om undervisning af elever med ADHD i grundskolen læse, at ADHD kan komme til udtryk i undervisningen ved, at eleven:

• Har svært ved at bevare koncentrationen.
• Mangler overblik og evne til planlægning.
• Distraheres af uvedkommende ting.
• Bevæger sig meget og på uheldige tidspunkter.
• Har svært ved at komme i gang med og fuldføre opgaver.
• Afbryder og gør eller siger ting, som de bagefter fortryder. 
• Udmattes og stresses hurtigere end deres jævnaldrende. 

Notatet råder til, at du som lærer eller vejleder forsøger at se bag om elevens adfærd. Og at du tænker over, hvordan du kan skabe et inkluderende læringsmiljø, der kan hjælpe med at lægge låg på elevens udfordringer.  

Her kan det være en hjælp at:

• Skabe forudsigelighed og overblik.
• Være tydelig og konkret.
• Bevare roen i konflikter.
• Kommunikere med anerkendelse og opmuntring.

Herunder uddyber vi de fire punkter med konkrete råd til, hvad du kan gøre i praksis. 

Skab overblik for eleven

Flere af rådene i afsnittet ovenfor om autisme, vil også kunne hjælpe elever med ADHD. Det gælder for eksempel de ti hv-spørgsmål, som kan bruges til at ramme en opgave ind, men også visualisering af dagens skema på tavlen og brug af billeder, symboler og korte tekster. 

En timetimer (et ur, som viser, hvor meget tid, der er tilbage) kan være et andet konkret værktøj, som kan hjælpe med at skabe overblik for eleven med ADHD. En bedre tidsfornemmelse vil kunne mindske uro og stress hos eleven. 

Vær tydelig og konkret

Giv korte beskeder og overvej at gentage kollektive beskeder over for den enkelte elev. Ligesom det er tilfældet med autisme, forstår elever med ADHD sproget meget bogstaveligt. Undgå derfor sarkasme, ironi og talemåder.

Hvis eleven opfører sig uhensigtsmæssig i en situation – det kan være ved at ødelægge en aktivitet, fordi eleven i virkeligheden gerne vil være med – så støt med konkret anvisning til, hvordan eleven kan handle anderledes og på en bedre måde give udtryk for, at han/hun gerne vil med i aktiviteten.

Bevar roen i konflikter

Elever med ADHD oplever ofte at få skældud, hvilket kan give en følelse af at være forkert og udenfor og føre til lavt selvværd.   

Som underviser eller vejleder vil det være en hjælp for eleven, hvis du kan se bagom adfærden og få øje på, hvorfor eleven handler, som han eller hun gør. 

Anerkendelse og afledning kan være to effektive værktøjer. Vis, at du ser og forstår eleven – for eksempel ’Jeg kan godt se på dig, at du er sur over, at Mads kom til at skubbe dig, da I spillede fodbold. Det er ikke rart at blive skubbet’. Eller se, om du kan nedtrappe en konflikt ved at spore elevens opmærksomhed i en anden retning – for eksempel ’Jeg kan godt se, at du er vred over, at frikvarteret er slut. Men hvordan gik det for resten med at starte til motocross i går?’.

Kommunikér med anerkendelse og opmuntring

Fokuser på, hvad eleven må og skal, i stedet for hvad eleven ikke må og ikke skal. Så guider du bedst muligt og giver eleven en forudsætning for at gøre det rigtige.

Husk ros og opmuntring. Det vil dels hjælpe med at opbygge elevens selvværd, men det kan også hjælpe eleven med at fastholde motivation og opmærksomhed på en opgave.  

Angst i undervisningen

Angst kan komme til udtryk ved pludselige anfald af panikangst i timen. Ved et angstanfald hamrer hjertet hårdt og hurtigt. Det kan være svært at trække vejret, og det sortner for øjnene. På mange måder kan det minde om et hjertetilfælde. Derfor kan et angstanfald være voldsomt at opleve – ikke kun for den elev, der er ramt, men også for jer andre. 

I situationen handler det først og fremmest om at få afklaret, at der ikke er tale om et hjertetilfælde eller anden alvorlig sygdom. Når du er sikker på, at det er et angstanfald, så hjælper du bedst eleven ved at bevare roen. Fortæl, at det, der sker, ikke er farligt, og at det snart vil gå over. Forsøg at få eleven til at trække vejret kontrolleret. Typisk varer et angstanfald 10-20 minutter. 

Psykiatrifonden har disse råd til, hvordan du kan handle, hvis der opstår et muligt angstanfald, og hvad du kan gøre for at hjælpe.

Sørg for at samle op med eleven efterfølgende. Hvis det var en bestemt episode i timen, der triggede angsten, så kan du være opmærksom på at undgå, at det gentager sig.

Tag snakken med eleven

Et andet symptom på angst er, at eleven ikke kommer i skole. Fravær og tegn på skolevægring bør derfor altid få advarselslamperne til at blinke, lyder det fra Nicolaj Christiansen, uddannelses- og kursuschef i Psykiatrifonden.  

- Mit bud er, at i tre ud af fire tilfælde vil fravær have en psykisk overbygning af en eller anden art – herunder angst.

Han anbefaler, at du som underviser eller vejleder handler på din bekymring ved at tage en snak med eleven. Spar eventuelt med kolleger først for at afdække, om de oplever det samme. 

- Det er bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget. Vi mennesker kan godt lide omsorg, og at andre er opmærksomme på os, hvis vi har det skidt. De unge skal nok sige fra, hvis man kommer for tæt på, siger Nicolai Christiansen. 

Lav aftaler med eleven

Samtalens overordnede formål er, at du får henvist eleven til egen læge og professionel behandling. Men du kan også være nysgerrig på, hvordan du bedst skaber et mere trygt læringsmiljø for eleven.  

Det kan for eksempel være svært for en elev med social angst at præsentere noget for de andre elever, hvis det op til fremlæggelsen skaber en masse negative tanker og en frygt for, hvad de andre vil tænke om en, og om man får sagt noget dumt

- I sådan et eksempel vil det være godt, at man fik den type opgaver doseret i samarbejde med eleven, så det ikke bliver for meget. Og at man får lavet nogle aftaler om, at eleven kan sige fra, når noget er svært, siger Nicolai Christiansen.

Depression i undervisningen

En elev med depression får ikke noget ud af at gå i skole. Han eller hun vil kun opleve det som en kamp at komme afsted og udholde at være der. Der er ingen gevinst at hente, da elevens verden er grå og trist. 

Med en mild depression, hvor eleven kun har nogle af kendetegnene, vil det være lettere at overvinde at komme i skole. Eleven kan måske også med nød og næppe kæmpe sig igennem, men det vil være synligt, at han eller hun ikke trives mentalt. Måske ser du også tegn på adfærdsændringer? Det kan være, at eleven trækker sig socialt og sidder for sig selv i pauser og til frokost. Sådanne adfærdsændringer kan være tegn på mental mistrivsel og diagnoser som blandt andet angst og depression. 

Tal med eleven om din bekymring

Den eneste måde, du kan finde ud af, hvad der er på spil, er ved at spørge eleven. 

Nicolaj Christiansen, uddannelses- og kursuschef i Psykiatrifonden har disse råd til samtalen: 

• Gå efter at finde et tidspunkt, hvor du vurderer, at eleven har bedst overskud, og hvor du også selv føler dig oplagt. 
• Vælg et sted til samtalen, hvor I ikke bliver forstyrret. Førstevalget vil være et fysisk møde, men er det ikke muligt, så kan en samtale på SMS være næstbedst. Det kan opleves mindre konfronterende end at blive ringet op, og eleven får mulighed for at svare på egne præmisser. Mødes du fysisk med eleven, så overvej at tage snakken i det fri, for eksempel under en gåtur.
• Udtryk din bekymring ved for eksempel at fortælle om den adfærdsændring, du har set. Du kan for eksempel sige: Jeg er bekymret for dig og tænker på, hvordan du har det. Jeg har lagt mærke til, at …
• Respektér elevens grænser, hvis han eller hun ikke ønsker at snakke. Vær forberedt på at tale med den unge igen på et senere tidspunkt.
• Fortæl, at det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man ikke har det godt. Henvis eleven til at opsøge egen læge.

Depression vil i de fleste tilfælde være behandlingskrævende. I tilfælde med moderat og svær depression kan indlæggelse også være nødvendigt.