Sammensætning af indvandrere kan påvirke PIAAC-resultat
Syrerne ankom i stort antal i 2015, da der brød krig ud i Syrien. Det samme gjorde ukrainere syv år efter, i 2022. På den måde ændrer sammensætningen af flygtninge og indvandrere i Danmark sig over tid – hvor de kommer fra, i hvilken alder, og hvilke skolekundskaber de har med sig fra hjemlandet.
Det betyder, at det er svært at sammenligne indvandreres udvikling i læse- og regnefærdigheder med for ti år siden, hvor man med den første store PIAAC1-analyse undersøgte danskernes kompetencer. Alligevel har man i den nye PIAAC2-undersøgelse forsøgt dette med forbeholdet: ”Hvis sammensætningen af indvandrere (…) har ændret sig over tid, kan det påvirke resultaterne”.
Hvem er med?
Gruppen af indvandrere er inddelt i vestlige og ikke-vestlige lande. Da der er meget få efterkommere i hovedundersøgelsen, har man valgt at inkludere efterkommere i gruppen af personer med dansk oprindelse.
Helt overordnet – og alt andet lige – viser PIAAC2-undersøgelsens resultater fra 2022/2023, at næsten to tredjedele af de ikke-vestlige indvandrere læser og regner på et lavt niveau.
Men, som Jacob Gjelstrup, der er formand for sektionen Danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet, påpeger:
– Det er selvfølgelig klart, at manglende danskkundskaber har betydning for, hvor godt man klarer sig i undersøgelsen – også i regning, da opgaverne jo her er formuleret på dansk.
Tilegnelsen af sproget tager tid
Danmark er et af de få deltagerlande, hvor indvandrere har oplevet en statistisk signifikant stigning i læsefærdighederne fra sidste PIAAC-undersøgelse til den nye. Ud over Danmark er det kun er Finland og Sverige, der har oplevet tilsvarende. Men det skyldes især vestlige indvandrere, hedder det i undersøgelsen.
Forbedringen kan dog også forklares med, at der nu er flere indvandrere med mere end fem års ophold i Danmark end i den første undersøgelse.
Både for vestlige og ikke-vestlige indvandrere har de personer, der har boet i Danmark i ti eller færre år, dog i gennemsnit lavere færdighedsscorer i læsning og regning end personer, der har boet 20 år i Danmark. Det forklarer undersøgelsen med, at ”tilegnelse af det danske sprog tager tid”.
Hvor meget sammensætningen af indvandrerbefolkningen har ændret sig mellem de to undersøgelser, varierer fra de 31 deltagende lande.
Viser behov for danskuddannelse
Alder ved indvandring hænger også sammen med, hvor god man er til at læse og regne. Jo ældre, man er ved indvandring, des lavere færdighedsscore. Generelt klarer de indvandrere, der er kommet til Danmark, før de fyldte 15 år, sig bedst, og dem, der er kommet hertil, efter de er fyldt 30 år, klarer sig dårligst.
Indvandrere, der er kommet til Danmark som 15-20-årige, skiller sig dog ud her: De er ikke signifikant bedre til dansk og regning end dem, der er kommet til Danmark som 31-65-årige.
Undersøgelsen konkluderer ikke, hvad det skyldes.
Så stor en andel udgør de
- Blandt de 15-64-årige var der i januar 2023 knap 600.000 indvandrere svarende til mere end 15 procent af aldersgruppen i befolkningen.
- Omkring ti procent af personer med dansk oprindelse har svært ved at læse og skrive dansk og regne. De tilsvarende tal for vestlige indvandrere er henholdsvis 42 procent og 40 procent, og for ikke-vestlige indvandrere 65 og 62 procent.
Cirka 5.100 indvandrere har deltaget i PIAAC2-undersøgelsen.
Forskellen mellem indvandreres og danskeres læse- og regnefærdigheder er større i Danmark end i de fleste andre deltagerlande i PIAAC2. Kun fem deltagerlande – heriblandt Finland og Tyskland – har et større gab i læsefærdigheder mellem de to grupper end Danmark. Og når det gælder regnefærdigheder, er gabet kun større i Tjekkiet og Finland.
Jacob Gjelstrup tror, at det kan skyldes, at en meget stor del af indvandrere i Danmark fra ikke-vestlige lande for eksempel inkluderer syriske flygtninge. De kom til Danmark med meget lidt skolegang fra deres hjemland, og en stor del af dem var også analfabeter.
– Men rapportens konklusioner viser, at der er god grund til, at vi argumenterer for, at en god danskuddannelse har betydning for, hvordan udlændinge generelt klarer sig i samfundet – især når man ved, hvor stor en del af vores arbejds- og hverdagsliv det er at kunne klare sig på sproget, siger han.y
