FGU Danmark trods tanker om jobskifte: Det går fremad med arbejdsmiljøet
Selvom de oplevede mening i arbejdet, fyldte afmagt og tanker om jobskifte hos flere af Uddannelsesforbundets medlemmer, da Uddannelsesbladet tidligere på året lavede en undersøgelse blandt medlemmerne på erhvervsuddannelser, FGU og i ungdomsskolen.
FGU var det område, hvor flest lærere (56 procent) svarede, at elevers psykiske mistrivsel har været årsag til, at de i løbet af de sidste tre måneder har følt afmagt. Også ved udsagnet ”Elevers psykiske mistrivsel har fået mig til at overveje, om jeg vil eller kan holde til at blive i mit job” var der størst enighed at spore blandt FGU-lærerne. Her svarede i alt 42 procent, at de var enige eller helt enige.
Et vilkår
Uddannelsesbladet har derfor bedt FGU Danmark, som er en fælles forening for FGU-institutionernes bestyrelser samt direktører og rektorer, om at forholde sig til tallene.
Og meldingen er klar. Tallene vækker ærgrelse.
- Der jo læsning, som man godt kunne tænke sig var anderledes, siger næstformand i FGU Danmark Brian Vittrup.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at så mange af vores lærere – og lærere i uddannelsessektoren i det hele taget – har det på den måde, som er angivet i undersøgelsen.
Fire ud af ti FGU-lærere svarer, at de har overvejet, om de vil eller kan holde til at blive i jobbet. Hvorfor tror du, at de har det sådan?
- Jeg tror, det er et vilkår, for vores arbejde rummer møder med unge mennesker, der har nogle svære ting med i bagagen. Det åbner en del op for, når de oplever at få tillid. Der er selvfølgelig balancen i, at vi er en skole og ikke et behandlingstilbud. Dog må man også sige, at for, at vi kan lykkes med vores opgave, så kræver det af vores lærere, at de formår at give noget af sig selv og være tæt på eleverne. Men at de skal gøre det på en måde, så de ikke tager de unge så meget ind under huden, at de ”tager dem med hjem”.
- Det er jo let at sidde og sige, og det er megasvært at gøre i praksis. For når lærerne har en elev med en problemstilling, som ligger uden for skolen, så er problemet jo stadig en del af det menneske, de sidder overfor – og hvordan håndterer de så det? Det er et dilemma. Så jeg kan sådan set godt forstå, at der er lærere indimellem, som føler, at de sidder med nogle opgaver, de ikke er kompetente til at løse. Her er det så en ledelsesmæssig opgave at hjælpe dem ved at sige, at det faktisk heller ikke er en opgave, de skal løse.
Fokus på at samle op på det svære
Den ledelsesopgave sidder Brian Vittrup selv med i det daglige som direktør på FGU Kolding & Vejen. Han oplever, at lærere løbende kommer til både ham selv og til skolelederen, når de gennem samtaler med en elev har fået kendskab til forhold af tungere karakter.
Udover at lede den enkelte lærer på vej med råd til den akutte håndtering af sagen, så forsøger begge ledere at følge op og spørge ind til, hvordan oplevelsen har påvirket læreren, og om vedkommende har brug for at tale oplevelsen igennem.
- I forhold til supervision, debriefing og den slags, så oplever jeg, at det er et område, som mange skoler arbejder med. Jeg kan i hvert fald bekræfte, at det er noget, der er en opmærksom på i direktørgruppen, siger Brian Vittrup.
Efterlyser SPS
I Uddannelsesbladets undersøgelse er lærerne blevet spurgt til, hvilke ændringer eller tiltag der i deres optik kan gøre det lettere at rumme elever med psykisk mistrivsel i undervisningen. Blandt FGU-lærerne var kompetenceudvikling, tolærerordning og mere tid til relationsarbejdet de tre muligheder, som blev valgt af flest.
Spørger man FGU Danmark står muligheden for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) til eleverne højest på ønskesedlen.
- Hvis der er en ungdomsuddannelse, der har meget specialpædagogisk arbejde, så er det FGU. Derfor, synes vi, at det er decideret mærkeligt, at vi som den eneste uddannelse ikke får SPS-midler eller kan søge det, siger Brian Vittrup
Fordi man ved oprettelsen af FGU vurderede, at SPS ville være relevant for en stor del af eleverne, valgte man fra politisk side at fjerne muligheden for SPS i form af støttetimer og i stedet give skolerne et større tilskud pr. elev. Tanken var, at FGU’s inkluderende læringsmiljø skulle være tilstrækkeligt støttende for elever med særlige behov.
I FGU Danmark oplever man dog ikke, at tilskuddet modsvarer opgavens omfang. Netop SPS vil i Brian Vittrups optik kunne gøre en stor forskel – både for lærere og elever.
- Med SPS vil vi have flere lærerressourcer. Ganske enkelt. Tolærerordninger kan i nogle tilfælde være det rigtige, og i andre tilfælde er det ikke nødvendigvis det rigtige. Men alt andet lige, så vil SPS betyde, at vi vil have flere ressourcer at bruge på eleverne og dermed flere hænder. Der er derfor ingen tvivl om, at det vil betyde noget for lærerne. Men det vil også betyde noget for eleverne.
Mere ro efter turbulent start
I sommer var det fem år siden FGU’s på mange måder turbulente start, hvor undervisere fra de daværende produktionsskoler og AVU-undervisere fra VUC-centre blev samlet i det nyetablerede tilbud. De startede op stort set samme tid, som eleverne trådte ind i klasselokalerne. Hvordan er det så gået siden?
Brian Vittrup oplever, at FGU som uddannelsestilbud har gennemgået en positiv udvikling, siden den lidt hovedkuldse etablering, og at man i dag blandt andet er blevet skarpere på målgruppen, og at elevtallet overordnet set har stabiliseret sig.
- De kæmpestore udsving i elevoptaget gjorde, at vi har været nødt til hele tiden at tilpasse medarbejdergruppen. Og i de der perioder, hvor vi skulle afskedige, har folk jo gået og kigget på hinanden og tænkt ’er det dig, eller er det mig?’ Det siger sig selv, at det ikke gør noget godt for et arbejdsmiljø, siger han.
Personaleomsætning er faldet
Ser man på personaleomsætningen på FGU-institutionerne, så bærer den også præg af mere positive takter. Tal fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen viser, at den i 2. kvartal 2022 lå på 27,4 procent – altså et godt stykke over de ti procent, der bliver vurderet som en naturlig balance mellem tilgang og afgang på en arbejdsplads.
I 2. kvartal 2024 var personaleomsætningen på landets FGU-institutioner faldet til 15,7 procent.
Brian Vittrup fortæller, at mange skoler oplevede en del virksomhedsoverdragede medarbejdere, der ikke kunne se sig selv i FGU, og som derfor valgte at søge videre.
- Det er helt fair og meget naturligt. Men det har jo ikke gjort det mindre turbulent, mens det har stået på, siger han og fremhæver, at der blandt medarbejderne i dag er en stor del, som selv aktivt har søgt job på FGU.
- Og det gør en verden til forskel. De medarbejdere, vi har i dag, er her på grund af elevgruppen. Velvidende, at det også er hårdt at arbejde, og at vi derfor både som kolleger og som ledelse skal støtte og hjælpe hinanden, når tingene bliver svære, siger han.
Tanker om jobskifte er naturligt
Hvor vurderer I, at skolerne står i dag i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på FGU?
- Helt overordnet, tror jeg, at vi står et godt sted. På FGU Kolding & Vejen har vi lige afsluttet arbejdet med dette års APV, og den er rigtig fin. Når jeg snakker med mine kolleger rundt omkring, får jeg også den oplevelse, at det faktisk går pænt fremad med arbejdsmiljøet og herunder også det psykiske arbejdsmiljø. Dermed jo ikke sagt, at der ikke kan være steder, hvor det er problematisk. Det er på ingen måde det, jeg forsøger at sige.
Hvis det er indtrykket, at det går så godt, hvordan kan fire ud af ti så overveje, om de har et for hårdt job?
- Jeg tror, at det har at gøre med elevgruppen og den psykisk belastning, der er ved at arbejde med unge, som kan være uligevægtige af forskellige grunde. Det er hårdt. Så jeg tror faktisk, at det er helt naturligt.
- Så kan vi altid diskutere, om fire ud af ti er naturligt. Det er måske højt, men det er også et hårdt arbejde.
