Eksperter efterlyser nuancer i mistrivselsdebat
De 'klassisk' udsatte unge, som for eksempel lider under fattigdom eller dysfunktionelle familieforhold, er blevet dårligere over årene. Og samtidig er der opstået en ny udsathed, som rammer alle sociale lag og ofte kommer til udtryk i angst, depression og lignende mere ’indadvendte’ diagnoser.
Det vurderer Noemi Katznelson, professor og leder af CeFU (Center for Ungdomsforskning) ved Aalborg Universet. Hun har i flere år forsket i udsatte unge og ser de to tendenser, som bagvedliggende årsager til, at vi i dag – selvom ungdommen rummer mange ressourcer – ser en voksende psykisk mistrivsel.
Balance mangler
Den nye udsathed er ifølge professoren båret frem af et samfund og et uddannelsessystem med fokus på tempo og præstationer sammenholdt med en øget tendens til at mærke efter og være opmærksom på egne følelser – det Noemi Katznelson kalder psykologisering.
- Både psykologisering, præstation og tempo er jo sådan set gode ting, men ikke når det tager overhånd, som vi ser i dag. Det skal balanceres, siger hun.
Stigende mistrivsel påvirker undervisningen
Uddannelsesbladet sætter med en ny undersøgelse fokus på omfanget af elevers psykiske mistrivsel på de skoler, som ligger inden for Uddannelsesforbundets områder. Svarene viser, at andelen af elever med udfordringer er stigende, og at det kræver stor hensyntagen til elevernes forskellige behov i undervisningen.
- Der er sket en mærkbar stigning i elever med særlige behov henover de cirka 12 år, jeg har undervist på hovedforløb på erhvervsuddannelser.
Lærer, EUX
- Jeg har rigtig mange elever med ADHD, ADD, PTSD og andre ting, og det stiller krav til, både hvordan undervisningen planlægges og udføres, men også til en skærpet opmærksomhed på alle eleverne.
Lærer, EUD
- Jeg oplever elever, som faktisk rigtig gerne vil lykkes, men desværre har de så mange problematikker – alt fra misbrug til diagnoser. Ofte magter de ikke hverdagen og de krav, som der stilles, selvom vi differentierer i kravene. De er meget afhængige af mig som underviser, og det kan godt skræmme mig, når de skal ud på egne ben. Det er ikke bare unge, som lige kan eller skal fikses ved at få deres afgangsprøve, der er så meget andet på spil for dem.
Lærer, FGU
- Jeg arbejder inden for normalområdet, men oplever, at en stor del af vores elever har været i tidligere specialtilbud og alligevel har søgt ind på et almindeligt 10. klassescenter. Der er elever, der ikke kan deltage i undervisningen, fordi de har en dårlig dag. Elever, der pludselig stormer ud. Elever, der græder. Elever, der ikke trives i et klassefællesskab. Elever, der ikke kan tænke på det faglige, fordi andet fylder for meget. Elever med stor skolevægring.
Lærer, ungdomsskolen
Udskillelsesløb
Mange unge føler, at der er rigtig meget, de skal og skal lykkes med. At de skal leve op til idealer og krav.
Venskaber skal passes, kroppe trænes, udseendet plejes, følelser mærkes, instagram tjekkes, karakterer forbedres og fremtidsplaner lægges.
- Det her høje tempo har også en ret hård udskillelse i sig. Nogle af de unge – især dem, der er på FGU – oplever ikke nødvendigvis at være med, siger Noemi Katznelson.
- Så det belaster både de unge, som løber og løber for at nå at gøre det hele og gribe alle muligheder, og de unge, der på en måde har opgivet at følge med og står ved siden af og kigger på.
Ekskluderende rammer i skolen
Søren Rudbæk Juul, lektor ved Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, er sammen med sine kolleger Pia Ringø fra Aalborg Universitet og Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet på vej med bogen 'Unge i en præstations- og selvrealiseringskultur'.
Også han ser, at der er forskel på, hvordan udsathed kommer til udtryk.
- Vi har interviewet unge mennesker i 9. klasse, på gymnasiet og på det specialiserede område. Og det, der presser de grupper, er meget forskelligt. Der er ingen tvivl om, at der er en præstationskultur, der presser unge i dag. Men hvor nogle unge kommer såret ud på den anden side, så bliver andre presset helt udover kanten, siger Søren Rudbæk Juul og peger på ekskluderende processer i skolen, som årsag til, at et stigende antal børn og unge får problemer med for eksempel skolevægring, der er et stigende problem i grundskolen.
- Der er flere, der kommer i specialtilbud, fordi de simpelthen ikke kan være i ungdomskulturen, som den har udviklet sig. Og de kan ikke holde ud at være i skolen, som den er i dag, hvor der er så mange krav, de skal honorere. Så ender de i skolevægring eller får psykiatriske diagnoser.
Overgeneraliseret billede
Søren Rudbæk Juul mener, at forskellene på, hvordan og hvor hårdt udsathed rammer, kalder på nuancer i den måde, vi taler om de unge og mistrivsel. Han savner med forsker-ord ”en bedre teoretisk forståelse og en empirisk nuancering af de mange tal”.
Han håber med sin kommende bog at bidrage til netop det.
- Ikke for at afdramatisere problemet, for der er grund til bekymring over udviklingen, forklarer han.
- Men når det i medierne bliver fremstillet, som at ”aldrig har unge 15-årige piger været i så dårlig trivsel som i dag”, så er det selvfølgelig en helt overgeneraliseret måde at tale om det på. Vi vil gerne kvalificere det lidt overgeneraliserede billede, der fylder i debatten.
Sociale krav presser
Han fremhæver, at der er forskel på at have det skidt på grund af tempo og krav og komme såret ud på den anden side af gymnasiet, og så på at være i den gruppe af unge, der må opgive at følge med.
- Meget af det, der presser disse unge, er sådan set slet ikke de almindelige faglige præstationskrav. Det er langt mere de sociale og implicitte krav om at finde vej ind i en verden med flere muligheder end nogensinde tidligere. At finde ud af at passe ind i gruppen af jævnaldrende og navigere i skolen og uddannelsessystemet på egen hånd, samtidig med at kravene ændrer sig hurtigere end nogensinde før.
- På et tidspunkt bliver det for meget for nogle af de her unge mennesker. Og så begynder de at fjerne sig fra skolen og kommer ud i ensomhed, isolation og får diagnoser. Så det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget de forskellige ungdomsgrupper lider under de her krav, siger Søren Rudbæk Juul.
Dobbeltblik fremfor kaninhul
Noemi Katznelson kalder udviklingen blandt de unge stærkt bekymrende, men også hun fremhæver, at vi bør have blik for nuancer, når vi debatterer og taler om den stigende mistrivsel.
- Vi skal passe på med at ryge ned i et kaninhul, hvor vi tror, at alle unge mistrives og er stakkels ofre for nogle fæle strukturer. Det er et for unuanceret billede af, hvad der foregår blandt unge i dag.
- Jeg vil insistere på et dobbeltblik i hele den her snak om trivsel og mistrivsel. Der er rigtig mange unge, der har gode ungdomsliv og masser af ressourcer. Også blandt dem, der er i mistrivsel. De unge handler og gør en masse ting. Dem, der er allerhårdest ramt her, er dem, der er ramt af både ny og klassisk udsathed på samme tid. Så det er også noget med at få sorteret lidt i de forskellige grader og se på, hvornår der er tale om forbigående mistrivsel, og hvornår det er den langvarige, komplekse og vedvarende mistrivsel.
Særligt den langvarige udsathed kalder på handling, pointerer Noemi Katznelson. Og her har skoler og ungdomsuddannelser en vigtig opgave at løfte.
- Vi skal tage det alvorligt og blive skarpe på at sætte ind. Lærerne og vejlederne er samfundets forpost. De ser og møder de unge i hverdagen, så de er kæmpe vigtige. Og det er dem, der står tilbage med balladen, når politikerne ikke gør noget.
