Bliv ikke skræmt af de kunstige intelligensteknologier, men sæt dem på skemaet, råder digital eksperter, Peter Svarre.
Bag om

AI er en bombe under uddannelsessektoren, som lærer må du i offensiven

Det nytter ikke at grave skyttegrave og opsætte panser for den trussel, ChatGPT og andre kunstige intelligenser udgør, mener digital ekspert Peter Svarre. Han råder skoler til at omfavne de nye teknologier og sætte dem på skoleskemaet.

ChatGPT tog mange med storm, da den ramte markedet tilbage i november 2022. Og i uddannelsesverdenen bredte bekymringen sig hurtigt.

For hvordan garderer man sig som skole og underviser mod en chatbot, der på få sekunder kan levere svar og tekst i et menneskeligt sprog?

- Det er jo vildt, at man har lanceret et produkt uden at gøre sig overvejelser om konsekvenserne for særligt uddannelsessektoren, og uden at indbygge en sikring mod det fra start, siger digital ekspert Peter Svarre.

I hans øjne er ChatGPT en bombe under uddannelsesområdet.

- Men der er ret stor forskel på, hvem det er en bombe for. Der er man nødt til at se på, hvad den er god til.

Det ”perfekte” svar

Peter Svarre har teknologisk udvikling som sit primære arbejdsfelt og underviser til dagligt erhvervslivet i brugen af kunstig intelligens, også kaldet AI. Han har derfor et godt blik for ChatGPT’s styrker og svagheder.

Dens stærkeste side er evnen til at efterligne menneskers måde at kommunikere på. En evne, den har trænet gennem analyse af statistiske sammenhænge og mønstre i gigantiske datasæt.

Når den får stillet et spørgsmål, dykker den ned i disse analyser, finder det mest sandsynlige svar og leverer det i et sprog, som kan få en til at tvivle på, om der er et menneske i den anden ende. Flydende og grammatisk korrekt.

Der er et åbenlyst behov for, at vi alle lærer at anvende værktøjerne.
Peter Svarre
Digital ekspert

Træn elevernes selvstændighed

I afleveringer og eksamensopgaver, hvor der ikke stilles krav om en selvstændig opgaveløsning, kan ChatGPT derfor udgøre en stor trussel.

- Der er den bare sindssygt god, og eleverne kan få løsninger serveret, der er bedre, end dem, langt de fleste kan lave. Så der vil jeg for alvor være bekymret som underviser, siger Peter Svarre.

Han peger på, at groft sagt alle stile og opgaver, som bliver skrevet fra 5. klasse og op til afslutningen på ungdomsuddannelserne kan være i risiko for snyd. Derfor anbefaler han i stedet at give elever og kursister opgaver, der kræver, at de tænker ud af boksen. Det vil sige opgaver, hvor der i højere grad end blot analyse, fortolkning og diskussion efterspørges originalitet, personlighed og intention i opgaveløsningen.

- Fordi ChatGPT er så dygtig til at imitere mennesket, så begynder man hurtigt at tro på, at den tænker som mennesker og kan de samme ting. Men der bliver vi snydt.

- Det er bare en kæmpestor statistisk maskine, som kan finde og kopiere mønstre og sende dem tilbage i hovedet på os. Ikke andet. Den har ikke en bevidsthed eller evne til at tænke og skabe noget, der er virkelig kreativt eller anderledes. Så ved eksamener og opgaver, hvor der forventes en vis grad af selvstændig opgaveløsning, vil det være svært at bruge ChatGPT til mere end at forbedre sprog og grammatik, forklarer Peter Svarre.

Hvordan klarer ChatGPT sig på Uddannelsesforbundets områder?

Vi har sendt ChatGPT til eksamen på tre af Uddannelsesforbundets skoler – EUX, VUC og ungdomsskolen. Læs, hvordan den klarede sig her:

ChatGPT regner dårligt

ChatGPT er heller ikke programmeret til at regne. Så har du elever og kursister, som skal anvende beregninger i opgaveløsningen, vil de fortsat være bedst hjulpet af en god, gammeldags lommeregner.

Dens paratviden er også udfordret, da den i hvert fald i skrivende stund (april 2023, red.) kun er blevet trænet på datasæt, der stammer fra før 2022.

Og endelig er der ChatGPT’s tendens til indimellem at opdigte ting. Peter Svarre har oplevet det, da han bad om at få skrevet en dansk stil om Dan Turèll. Her stod blandt andet, at Turèlls største værk hedder ’Sønnen’. En titel, der slet ikke indgår i hans forfatterskab.

Hvordan ’Sønnen’ endte i teksten, vides ikke. Men netop fordi ChatGPT og lignende AI-teknologier anvender machine learning - det vil sige, at den bruger analyse af egne tekster, som afsæt for nye tekster - kan en fejl eller usandhed hurtigt få ben at gå på. Der er simpelthen ingen stopklods, der forhindrer forkerte oplysninger i at formere sig.

- Det er et åbenlyst problem. Om få år vil nettet være oversvømmet af computergenereret tekst, som de her kunstige intelligenser bruger, når de bliver trænet. På den måde kommer de til at lære af sig selv, og der opstår et underligt loop, hvor det kan ende som hallucinerende tekst, siger Peter Svarre. Han forudser, at det på sigt vil få konsekvenser for både tilliden til ChatGPT og den information, der ligger på nettet.  

Bring AI ind i undervisningen

Mens ChatGPT’s faldgruber er mange, er potentialet også stort. Derfor synes Peter Svarre, at det er vigtigt, at skoler inddrager kunstige intelligenser i undervisningen, fremfor kun at forsøge at undgå elevers snyd.

- Det vil være helt tosset ikke aktivt at inddrage ChatGPT og andre kunstige intelligenser i undervisningen. Der er et åbenlyst behov for, at vi alle lærer at anvende værktøjerne, for de kommer til at blive brugt i den virkelige verden, og de kommer til at være alle vegne. Hvis man ikke forbereder eleverne på det, er de ikke klar på noget som helst af, hvad der foregår ude i den virkelige verden.

Her handler det både om indsigt i, hvordan systemerne fungerer, og hvad de bliver brugt til. Men ikke mindst også de etiske dilemmaer, der kan være forbundet med brugen af AI, og den sunde skepsis, som det er godt at bevare, når man anvender dem.    

- Det er vigtigt, at vi forstår, at systemerne ikke er menneskelige eller bevidste. Der tror jeg, at uddannelsessystemet har en ret vigtig rolle at spille. Vi har behov for en langt større forståelse i vores samfund af, at de ikke er andet end statistiske sandsynlighedsberegnere.

Hvis jeg var lærer, ville jeg rive det til mig og sætte mig ind i det.
Peter Svarre
Digital ekspert

Det er pissesjovt

Selvom AI er endnu et emne, der potentielt kan slutte sig til pensum-puljen, så er det heldigvis hverken tørt eller kedeligt, trøster Peter Svarre.

- Det er pissesjovt. Da ChatGPT kom, var noget af det første, jeg gjorde med mine børn, at lade den fortælle aftenens godnathistorie. Det blev til en historie om en kanin, der fik lort på hovedet, og de var flade af grin. 

- Hvis jeg var lærer, ville jeg rive det til mig og sætte mig ind i det. Det kan der komme alle mulige sjove ting ud af, og det er ikke svært. Men det kræver selvfølgelig, at man sætter sig ind i, hvordan det virker, og hvad begrænsningerne og farerne er.

Du kan også overveje, om du kan udnytte chatGPT eller andre former AI i din forberedelse. Her er Peter Svarres bedste råd at gå efter at finde et værktøj, som supplerer det, du er dårlig til eller hader at lave.

 – Jeg kan godt lide at skrive, så jeg synes, at ChatGPT’s tekster er flade og uinteressante. Til gengæld bruger jeg Midjourney som billedgenerator og bliver gang på gang begejstret over, at jeg prompter noget - altså giver den en opgave - og får den til at skabe billeder, jeg aldrig ville være i nærheden af at lave selv. Fordi jeg er meget lidt visuel kreativ, bliver jeg virkelig hjulpet der. Så det handler om at finde ud af, hvor AI kan hjælpe dig.

Brug bliver betegnet som snyd

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udtalt, at elever ikke må ikke anvende ChatGPT til at løse afleveringer eller eksamensopgaver. Gør man det, er besvarelsen ikke længere selvstændig.

En undersøgelse af fagbladet Gymnasieskolen viste, at hver sjette gymnasieelev havde brugt ChatGPT til at generere indhold til skriftlige afleveringer bare to uger efter lanceringen.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har for en midlertidig periode taget drastiske midler i brug for at undgå misbrug. I flere fag skal elever nu til eksamener i hånden. 

Senest i denne uge har Dansklærerforeningen været ude og efterspørge fælles regler og dialog med Børne- og Undervisningsministeriet. Det kan du læse på dr.dk.

Dato
Af
Foto
iStock