Sort samvittighed eller grøn gamechanger?

NEG: ChatGPT er kommet for at blive

– Man kan godt opleve det lidt som at blive spurgt, om det er sundt at stå stille, mens man venter for rødt lys, lyder reaktionen fra Steffen Lund, direktør ved Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG).

NEG ønsker at skabe et tydeligt brand som klimauddannelsesinstitution, og er en af de erhvervsskoler, som er længst fremme, når det kommer til implementeringen af AI. Flere undervisere anvender ChatGPT aktivt i undervisningen, og skolen har oprettet en portal til kompetenceudvikling inden for AI og ChatGPT. Da beslutningen om AI blev truffet, indgik energiomkostningerne ikke i overvejelserne.

– Vi beslutter lige inden ­sommerferien sidste år, at vi gerne vil omfavne ny teknologi og skyder det i gang i august. På det tidspunkt har vi ikke en viden om eller opmærksomhed på ChatGPT’s vand- og energiforbrug, forklarer Steffen Lund. 

– Men vi ser det nu sådan, at vi godt kan være en grøn skole og bruge AI, også selvom ChatGPT har en klimabelastning.

Må følge med udviklingen

Og så er vi tilbage ved det med at vente for rødt lys. For Steffen Lund har svært ved at se, at det er en reel mulighed for NEG at undlade at bruge AI.

– Vi er af den overbevisning, at ChatGPT er kommet for at blive. Ligesom lommeregneren og PC’en i sin tid. Redskaber, som eleverne anvender i deres opgaveløsning, er vi nødt til at sikre, at vores undervisere har en indsigt i og en viden om, hvis de skal kunne undervise på et kvalificeret niveau.

Steffen Lund forklarer dog, at NEG med den nye viden vil have øje for forskelle på AI-værktøjers klimabelastning, og at det vil indgå sammen med andre relevante parametre, når de skal vælge og indkøbe et produkt.

Tradium: Ikke et værktøj vi skal bruge uhæmmet

Hos Tradium i Randers tog man også stilling til brugen af AI sidste år. Institutionen udbyder en række erhvervsuddannelser og har FN’s verdensmål – herunder ansvarligt forbrug – som pejlemærker i både drift og undervisning. 

– Vi har i samarbejde med vores IT-leverandører vurderet sikkerhed og andre aspekter ved brug af AI-værktøjer. Ud fra det er det besluttet, at vi ikke anviser direkte til ChatGPT i undervisningen. Men på de merkantile uddannelser lærer vi eleverne om brugen af de her kunstige intelligenser, om det så er Google Bard, Bings version eller ChatGPT, så de får en forståelse af, hvad de kan, hvordan man prompter og så videre, siger uddannelses- og udviklingschef Michael Thomas Jacobsen. 

Behov for institutionelle ændringer 

Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut i København, har svært ved at se, at man som skole og underviser kan gøre andet end at forholde sig kritisk. Både ved valg af de formål, man ønsker at anvende AI til og i forbindelse med valg af produkt. Og så kan man selvfølgelig have fokus på at uddanne elever til at bruge det ansvarligt.

Skal det batte i det store regnskab, er der behov for mere end mikrohandlinger fra forbrugere.

– Om jeg som forbruger vælger ikke at bruge det, har ikke stor nok effekt. Der skal institutionelle ændringer til, siger Raghavendra Selvan.

Han håber på politisk handling, og at den bevågenhed, der er ved at komme på modellernes energiomkostninger, kan øge techgiganternes incitament til at reducere deres CO2-aftryk og foretage tekniske tiltag, der kan medvirke til, at drift og udvikling kan køre så grønt og energieffektivt som muligt. Og at netop det fremover vil blive et konkurrenceparameter, som forbrugere vælger ud fra. 

– Vi er nødt til at forholde os til energi­omkostningerne ved at træne modeller med så store datasæt. Ellers ender vi i en situation, hvor kunstig intelligens bidrager negativt til klimaforandringerne, siger han. 

Lad klimaaftryk indgå i valg 

Simone Sæderup Nielsen, partner i Simply Sustain, hjælper til dagligt virksomheder med at agere ansvarligt og bæredygtigt som led i den grønne omstilling. Selvom der i dag er øget fokus på greenwashing – altså det at tale sin virksomhed grønnere, end den i virkeligheden er – så mener hun ikke, at man som skole med grøn profil skal stå til ansvar for den klimapåvirkning, der er forbundet med brug af ChatGPT eller lignende værktøj. 

– Jeg synes selvfølgelig, at man skal tænke bæredygtighed ind i alle aspekter, hvis man som skole arbejder med grøn omstilling. Men det vil være uhensigtsmæssigt ikke at benytte de her nye teknologier, siger hun og fremhæver den rolle, AI kan spille i kampen mod klimaforandringer. Skal den udnyttes, kræver det, at elever lærer at bruge værktøjerne i praksis på de områder, hvor det giver værdi og mening. 

Som grøn skole kan man til gengæld have fokus på at vælge det grønneste produkt på markedet.   

– Ved indkøb af for eksempel digitale produkter bør man ikke kun se på pris og kvalitet, men også det aftryk, det har – både ved brug og i fremstillingen. Ofte er de produkter med bedst klimaaftryk og størst social ansvarlighed ikke de billigste, så her kan budgetterne måske nogle gange komme til at spænde ben.