Unge uden uddannelse og job er ingen ”sællert” i valgkampen
Forskere, uddannelseseksperter, fonde og politikere har i årevis med bekymring talt om de 45.000-50.000 unge, der ikke har uddannelse eller job. Men det er ikke dem eller FGU, der har det store fokus hos flertallet af de partier, der stiller op til Folketingsvalget 1. november.
Det undrer ikke Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, som siger:
- Igennem alle de år, jeg har været med, har der været en stor bekymring for, at vi ikke får alle med. Alligevel må vi desværre gang på gang konstatere, at det ikke er en politisk sællert i valgkampen.
Hvad betyder valget rent uddannelsespolitisk?
Uddannelsesbladet har bedt de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, forholde sig til konkrete uddannelsesspørgsmål fra Uddannelsesforbundets verden. Langt de fleste partier har svaret, og det er blevet til den artikelserie, som du finder her. Du kan se hele partiets svar foldet ud i listen herunder – ligesom du kan se resten af artiklerne i serien både nederst i denne artikel og i temaboksen. Godt valg.
Hver femte ung ladt i stikken
I en rundspørge, som Uddannelsesbladet har lavet blandt alle de opstillede partier, har vi spurgt, hvilket uddannelsesproblem, partiet især har fokus på. Og ikke mange nævner de unge uden uddannelse og job.
Enhedslisten nævner som det eneste parti direkte den store gruppe af unge uden uddannelse og job som fokusområde:
”Enhedslisten har særligt fokus på de unge og voksne, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet, og de knap 50.000 unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Det er hver femte unge, vi lader i stikken, som ikke får de samme muligheder i livet som deres jævnaldrende – det er ikke godt nok”, hedder det i et svar fra partiet.
Går efter stemmerne
Umiddelbart før valget blev udskrevet, indgik regeringen en række aftaler på flere af Uddannelsesforbundets områder. Blandt andet om et stort økonomisk løft af FGU to dage før.
Men Socialdemokratiet skriver på linje med flere andre af partierne, at det er uddannelsessektoren bredt, der skal sikres: ”lige fra folkeskole til EUD, professionshøjskoler, FGU og universiteterne”. Og SF vil også styrke uddannelsesområdet bredt. For eksempel ved at sikre, at ”flere udfordrede elever kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Eksempelvis ved, at elever med behov kan få udvidet grundforløbet og mulighed for 3. årige HF flere steder i landet”, hedder det fra partiet.
SF foreslår også et bedre socialt taxameter til de skoler, der har flest socialt udsatte elever, og vil ligeledes sikre midler til værksteder og materialer på FGU og ret til specialpædagogisk støtte.
Dansk Folkeparti har som hovedfokus, at ”vi har brug for, at alle kan få en nyttig uddannelse – også tømrere og elektrikere – og at alle kan opnå lige akkurat den plads i livet, de ønsker”.
Det betyder, skriver partiet, at man også skal se på dem, ”som har haft det svært i skolen, eller som i en sen alder skal oplæres eller uddannes til at lave noget andet”.
Radikale Venstre fokuserer ligeledes på en investering i uddannelserne over hele linjen. Et af de store problemer i uddannelsessektoren er, at alt for mange børn og unge mistrives og har ondt i livet, skriver partiet. Ønsket er derfor at sætte ind på alle fronter på tværs af skole, psykiatri, sundhed og socialområdet og ”investere massivt i de børn, der har det værst, lette presset på dem samt sætte fokus på den unge frem for systemet”.
Partiet ønsker også et historisk højt løft af uddannelseskvalitet og muligheder – ”både på erhvervsuddannelser, FGU, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhed mv.”.
FGU er ikke ”en trylleformular”
Det Konservative Folkepartis hovedfokus uddannelsesmæssigt er regeringens ”tvangsfordeling” af elever på gymnasierne afhængigt af forældreindkomst. Partiet nævner dog også i deres svar – men ikke som fokusområde – at man gerne vil løfte FGU-området:
”Når der i dag er så mange unge, som hverken arbejder eller er ved at uddanne sig, bør vi kigge på, om vi på den ene eller anden måde kan løfte FGU-området, så det kan komme flere unge til gode”, hedder det fra partiet, som dog valgte at stå uden for aftalen om et økonomisk løft af FGU.
Partiet understreger også, at ”når det er sagt, skal vi også have i mente, at FGU ikke er en eller anden trylleformular, som får samtlige af den unges problemer til at forsvinde som dug for solen. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter ind tidligere”.
Venstre er på samme måde optaget af tvangsfordelingen af elever på gymnasierne, men har også fokus på, at man sikrer, at der findes gode ungdomsuddannelser og andre uddannelser i hele Danmark – ”også uden for de store byer i en periode med faldende ungdomsårgange”, skriver partiet.
De hotte emner
Formanden for Uddannelsesforbundet mener, at den manglende fokus på de unge uden uddannelse og job skyldes, at politikerne har blikket ”stift rettet mod, hvor stemmerne er”:
- Og her er klima, sundhedsvæsnet, vælgernes privatøkonomi og til dels gymnasierne mere hotte. Desværre. Tænk, hvis politikerne turde komme med et bud på en reel indsats for - og prioritering af - uddannelse til alle unge, siger Hanne Pontoppidan.
Efter valget vil det vise sig, om den økonomiske aftale af 3. oktober for blandt andre FGU vil holde, hvis det flertal, der stod bag, skifter. Og om de lovede penge, der rækker ud over 2022, kommer.
Det fokuserer partierne på uddannelsespolitisk
A - Socialdemokratiet
Det vigtigste for Socialdemokratiet er, at alle kan få en god uddannelse, uanset hvem de er eller hvor i landet de bor. I vores regeringstid har vi fjernet den blå grønthøster, der årligt har skåret to procent på vores uddannelsesinstitutioner. Vi har investeret i uddannelse, investeringer der skal sikre en højere kvalitet og uddannelser til alle. Ingen uddannelser er mere værd end andre. Derfor har vi fokus på at styrke alle dele af uddannelsessektoren, lige fra folkeskole til EUD, professionshøjskoler, FGU og universiteterne.
B - Radikale Venstre
Vi er et uddannelsesparti og ønsker at investere i uddannelser over hele linjen. Men et af de store problemer i vores uddannelsessektor er, at alt for mange børn og unge mistrives og har ondt i livet. Der kan vi simpelthen ikke lade stå til. Vi ønsker at sætte ind på alle fronter på tværs af skole, psykiatri, sundhed og socialområdet, investere massivt i de børn, der har det værst, lette presset på dem samt sætte fokus på den unge frem for systemet. Foruden at løse trivselskrisen hos de unge ønsker vi et historisk højt løft af uddannelseskvalitet og muligheder - både på erhvervsuddannelser, FGU, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhed med videre. Men også på universiteter, gymnasier og videreuddannelse. Vi mener, at bedre uddannelser og flere uddannelsesmuligheder er vigtige på alle områder. Det vil vi investere tre milliarder kroner ekstra i hvert år udover de nuværende uddannelsesbevillinger.
C - Det Konservative Folkeparti
Det allermest magtpåliggende for os er at rulle regeringens tvangsfordeling af gymnasieelever tilbage. Det er absurd, at Socialdemokratiet sammen med et smalt flertal har insisteret på at gennemtrumfe en aftale, der erstatter frihed med tvang.
Hvor meget ens forældre tjener skal selvfølgelig ikke være afgørende for, hvor man kan gå i gymnasiet. Dertil kommer, at aftalen ifølge eksperter vil medføre mere mistrivsel, øget frafald og mindre motivation.
Vi vil annullere aftalen og bevare det frie gymnasievalg - og hvis vi får et borgerligt flertal, kan vi gøre det med det samme.
D - Nye Borgerlige
Overuddannelse. Politisk har der i alt for mange år været fokus på at få flere unge til at tage en gymnasial uddannelse, og det er simpelthen på høje tid at udbrede mulighederne for de unge – også de erhvervsfaglige muligheder.
F - Socialistisk Folkeparti
SF vil styrke uddannelsesområdet bredt. Det gælder for eksempel om at sikre, at flere udfordrede elever kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Eksempelvis ved at elever med behov kan få udvidet grundforløbet og mulighed for 3. årige HF flere steder i landet, bedre hjælp ved ordblindhed og et bedre socialt taxameter til de skoler der har flest socialt udsatte elever. Vi vil ligeledes sikre midler til værksteder og materialer på FGU og ret til specialpædagogisk støtte, ligesom vi vil øge stabiliteten på VUC’erne.
I - Liberal Alliance
Vi har især fokus på, at der skal være en bedre balance mellem universitetsuddannelser og faglærte uddannelser. Vi skal være forsigtige med, at vi ikke uddanner for mange akademikere på bekostning af de faglærte. Det er et stort problem for arbejdsmarkedet, at vi i de kommende år kommer til at mangel tusindvis af faglærte.
O - Dansk Folkeparti
Der har alt for længe været fokus på højere uddannelse. Der har været en udbredt idé om, at vejen til et rigt og lykkeligt samfund gik gennem universitetet, og at alle skulle læse statskundskab og design. Det er en tankegang, som er skadelig for et godt og helt samfund – vi har brug for alle. Vi har brug for, at alle kan få en nyttig uddannelse – også som tømrere og elektrikere – og at alle kan opnå lige akkurat den plads i livet, de ønsker. Man er ikke et bedre menneske, fordi man har en uddannelse fra universitetet eller tjener flere penge. Det betyder for os, at det er vigtigt at se på uddannelse til alle, også dem som har haft det svært i skolen, eller som i en sen alder skal oplæres eller uddannes til at lave noget andet. Vi har også fokus på, om der er skævheder i uddannelsessystemet, som kan have en udslagsgivende effekt senere i livet. Det kunne være drengenes trivsel eller det faktum, at blot 30 procent af lærerne i grundskolen er mænd.
V - Venstre
Venstre er optaget af give flere muligheder – også uddannelsespolitisk. Derfor vil vi også tilbagerulle regeringens tvangsfordeling på gymnasierne på baggrund af forældres indkomst. Samtidig vil vi uddanne flere faglærte til den grønne omstilling. Det er også et behov for, at vi får et mere fleksibelt uddannelsessystem med bedre mulighed for at kombinere uddannelse og arbejde, og som har mange uddannelsesveje. Grundlæggende handler det om at sikre, at vores uddannelsestilbud er tidssvarende og attraktive. Vi vil sikre, at der findes gode ungdomsuddannelser og andre uddannelser i hele Danmark – også uden for de store byer. I en periode med faldende ungdomsårgange er det kun rimeligt, at vi sikrer ungdomsuddannelser og opretter studiepladser uden for de store byer.
Q - Frie Grønne
Vi er stærkt kritiske overfor denne og tidligere regeringers udflytningspolitik, som langt hen af vejen er baseret på ideologiske magtkampe uden empiri og tilbundsgående undersøgelser af behovet. Dette gælder både de videregående uddannelser og under et – professionsuddannelserne.
Æ - Danmarksdemokraterne
Der er mangel på medarbejdere indenfor rigtig mange områder. Men der er to helt centrale udfordringer uddannelsespolitisk i disse år, som der skal særligt i fokus. Dels manglen på erhvervsuddannede – ikke mindst medarbejdere til at sikre at den grønne omstillings helt lavpraktisk kan blive gennemført ude i den virkelige verden. Og så fagligt uddannet personale til vores sundhedsvæsen – herunder ikke mindst psykiatrien.
Ø - Enhedslisten
Der er behov for et økonomisk løft af hele uddannelsesområdet efter årevis med uddannelsesbesparelser under den tidligere blå regering. Vi skal starte et sted, og vi har særligt fokus på de unge og voksne, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet, og de knap 50.000 unge der aldrig får en ungdomsuddannelse. Det er hver femte unge, vi lader i stikken, som ikke får de samme muligheder i livet som deres jævnaldrende – det er ikke godt nok. Samtidig er det behov for nye grønne kompetencer hos både voksne og unge for at nå i mål med den grønne omstilling. Derfor vil vi styrke FGU-, VUC- og AMU-sektoren, så vi kan fastholde uddannelsestilbud tæt på de unge og voksne, der har behov for en ekstra uddannelsesindsats, og så vi samtidig kan hæve kvaliteten af tilbuddene, så flere søger derhen og får de nødvendige kompetencer.
Å - Alternativet
Uddannelsessektoren står overfor to problemer; det ene er detailstyringen, det andet er manglende midler, der er blevet taget af flere års nedskæringer. Det har ført til dårligere uddannelse og dannelse i hele sektoren, og derfor vil vi gerne tage et opgør med det.
Derudover vil vi gerne understøtte udviklingen og afviklingen af bæredygtig uddannelse samt afviklingen af præstationspresset
