Store ambitioner for uddannelserne – men hvor skal pengene komme fra?
Skal universiteterne have færre penge og erhvervsuddannelsesområdet flere? Eller skal de rige betale mere i skat til uddannelsesområdet? Det afhænger af, hvilket parti man spørger.
Derfor har Uddannelsesbladet forud for folketingsvalget bedt partierne svare på, hvordan de vil finansiere deres uddannelsesønsker.
Hvad vil partierne uddannelsespolitisk?
Uddannelsesbladet har bedt de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, forholde sig til konkrete uddannelsesspørgsmål fra Uddannelsesforbundets verden. Langt de fleste partier har svaret, og det er blevet til den artikelserie, som du finder her. Du kan se hele partiets svar foldet ud i listen herunder – ligesom du kan se resten af artiklerne i serien både nederst i denne artikel og i temaboksen.
Rige skal betale mere skat
Enhedslisten vil løfte hele uddannelsesområdet økonomisk efter ”årevis med besparelser”. Partiet har særligt fokus på de unge og voksne, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet eller får en ungdomsuddannelse. Partiet vil også sikre nye grønne kompetencer hos både voksne og unge, og vil derfor styrke FGU-, VUC- og AMU-sektoren for at hæve kvaliteten og fastholde uddannelsestilbud tæt på.
- Hvordan skal det betales? Ved at få dem, der tjener flest penge, til at bidrage mere. Partiet vil for eksempel afskaffe skatterabatter til kapital- og aktieindkomster og genindføre formuebeskatning for 0,5 procent af de rigeste danskere. Det kan indbringe cirka 16 milliarder kroner til statskassen om året.
Frie Grønne foreslår en uddannelseskommission, der skal lave en gennemgribende analyse af problemer og udfordringer for samtlige uddannelser. Partiet ønsker også gratis efteruddannelse med socialt indhold på for eksempel højskoler for de voksne kortuddannede. Partiet vil også gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ved at oprette kollegier med fokus på blandt andet sociale aktiviteter og gode introforløb.
- Hvordan skal det betales? Ved at genindføre formueskatten samt indføre en ny skat på overskud ved salg af bolig.
Flere skal kræve skat op
Alternativet vil også råde bod på år med nedskæringer og detailstyringen af uddannelsessektoren. Partiet vil derudover understøtte udviklingen og afviklingen af bæredygtig uddannelse og afvikle præstationspresset.
- Hvordan? Ved at ”omprioritere midler fra jobcentre(s forfølgelse af borgere) og beskatte aktiehandel og lignende”, lyder svaret fra partiet.
SF vil styrke uddannelsesområdet bredt. Flere udfordrede elever skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, der skal være en treårig HF-mulighed flere steder i landet, være bedre hjælp ved ordblindhed og et stærkere socialt taxameter. Partiet vil også sikre midler til værksteder og materialer på FGU og ret til specialpædagogisk støtte samt øge stabiliteten på VUC.
- Men hvordan? Partiet henviser dels til de 700 millioner kroner, som stadig skal udmøntes i ”Danmark kan mere I”-aftalen. Men SF ønsker også at ansætte flere medarbejdere til at styrke indsatsen med at opkræve skat og lukke hullerne i selskabsskatten. En del af provenuet ved det bør bruges på uddannelsesområdet.
Omfordel pengene
Socialdemokratiet har fokus på at styrke alle dele af uddannelsessektoren. Det vigtigste for partiet er, at alle kan få en god uddannelse, uanset hvem de er, eller hvor i landet de bor.
- Hvordan? Ved at gøre halvdelen af kandidatpladserne til 1-årige kandidatuddannelser, vil der være et provenu på to milliarder kroner. De penge skal geninvesteres i universiteterne, mens den ene milliard skal gå til forbedringer i det øvrige uddannelsessystem. Senest har partiet spillet ud med at ville give en halv milliard til erhvervsskolerne – efter 2024.
Radikale Venstre ønsker ”et historisk højt løft” af uddannelseskvalitet og muligheder på både EUD og FGU, men også på alle de øvrige uddannelsesområder. Partiet ønsker blandt andet gratis videregående efter- og videreuddannelse og oprettelse af nye uddannelsestilbud, mens man er i job. Partiet vil styrke kvalitet og læring, det grønne område og digitalisering.
- Hvordan? De tre milliarder kroner ekstra hvert år skal dels findes i partiets 2030-plan. Pengene skal i øvrigt findes gennem reformer og omprioriteringer, men partiet foreslår også at sænke rentefradraget og afskaffe efterlønnen, ligesom det vil arbejde for at få flere deltidsansatte op på fuldtid.
Tag ”fråsen” fra det offentlige
Dansk Folkeparti vil gøre det ”attraktivt, sjovt og lærerigt” at tage en erhvervsuddannelse, så eleverne ikke skal opleve nedslidte lokaler og defekt værktøj.
- Hvordan? Partiet vil starte med at flytte 2,3 milliarder kroner fra kandidatuddannelserne til erhvervsuddannelserne. Generelt bliver der brugt alt for mange penge på universiteterne, lyder det.
Liberal Alliance har ligeledes fokus på balancen mellem universitetsuddannelser og faglærte uddannelser. Partiet advarer mod at uddanne for mange akademikere på bekostning af de faglærte.
- Hvordan? Partiet forventer, at hvis man skærer ned på mængden af ”bureaukratisk bøvl og papirarbejde”, vil der hurtigt kunne frigives midler til for eksempel flere faglærte uddannelser.
Nye Borgerlige har et lige så stort ønske om at fjerne ”overuddannelse”. Det er på høje tid at udbrede også de erhvervsfaglige muligheder for de unge blandt andet ved at styrke erhvervsuddannelserne i form af bedre faciliteter, flere kompetencer til lærerne, ordentligt værktøj og tidssvarende teknologi, skriver partiet,
- Hvordan? Ved hvert år at fjerne for seks milliarder kroner ”frås” i det offentlige. Halvdelen skal tilbage til danskerne i form af skattelettelser. Den anden halvdel skal gå til kernevelfærd – blandt andet ved at styrke af erhvervsuddannelserne.
Det betaler sig – på sigt
Venstre har især fokus på at tilbagerulle regeringens tvangsfordeling på gymnasierne og uddanne flere faglærte til den grønne omstilling. Partiet mener, vi skal have et mere fleksibelt uddannelsessystem med bedre muligheder for at kombinere uddannelse og arbejde og med mange uddannelsesveje. Partiet vil også sikre, at der er ungdomsuddannelser og andre uddannelser i hele Danmark.
- Hvordan? Partiet henviser til, at det har afsat penge til et løft af erhvervsuddannelserne, herunder en ny udstyrspulje og bedre praktikmuligheder til 250 millioner. Tilsvarende er der afsat penge til et nyt taxametersystem og en række andre uddannelsestiltag i partiets program Mere Frihed – flere muligheder.
Det Konservative Folkeparti vil tilføre penge til udkantsgymnasierne og tilbagerulle aftalen om tvangsfordeling af gymnasieelever samt løfte FGU-området. Partiet vil afskaffe understøttende undervisning og tvungne lektiecafeer i folkeskolen, gøre skoledagen kortere og i stedet bruge ressourcerne til at styrke undervisningen i kernefag.
- Hvordan? Partiet giver ingen svar på, hvor pengene i givet fald skal komme fra.
Og endelig vil Danmarksdemokraterne gøre en indsats for, at alle får uddannelse, og at alle kan komme til at bidrage til samfundet med, hvad de kan.
- Hvordan vil de finansiere det? De investeringer, der kræves nu, vil betale sig tilbage senere ved øget beskæftigelse, øget trivsel og mindre behov for offentlige ydelser og hjælp. Det må komme an på konkrete forhandlinger, men løsningen er ikke at hæve skatterne, lyder det fra partiet.
Hvor skal pengene komme fra?
A: Socialdemokratiet
Regeringen har fra dag ét prioriteret uddannelsesområdet, men der er brug for et endnu højere ambitionsniveau. Med Danmark kan mere III lægger vi op til at tage endnu et skridt. Vi skal turde tale om kvaliteten af vores uddannelser og koblingen til arbejdsmarkedet. Ved at gøre halvdelen af kandidatpladserne til 1-årige kandidatuddannelser, vil der være et provenu på 2 milliarder kroner. Det er penge, vi dels ønsker at geninvestere i universiteterne, men den ene milliard skal gå til forbedringer i det øvrige uddannelsessystem.
B: Radikale venstre
I vores 2030-plan har vi afsat 1,5 milliarder kroner til at gøre videregående efter- og videreuddannelse gratis, oprette nye uddannelsestilbud, mens man er i job, og give unge ret til en videreuddannelsesplads senere i livet. Vi har også afsat yderligere 500 millioner kroner til at styrke kvalitet og læring, det grønne, digitalisering, og moderne dannelse i de videregående uddannelser. Vi finder finansiering gennem reformer og omprioriteringer. Vi foreslår blandt andet at sænke rentefradraget og afskaffe efterlønnen. Derudover skal vi have flere deltidsansatte op på fuldtid.
C: Det konservative folkeparti
Vi vil tilføre penge til udkantsgymnasierne efter valget, når vi samtidig tilbageruller aftalen om tvangsfordeling af gymnasieelever. Dertil vil vi løfte FGU-området, så flere kan få glæde af uddannelsestilbuddet.
Vi vil også afskaffe understøttende undervisning og tvungne lektiecafeer i folkeskolen og gøre skoledagen kortere. I stedet skal ressourcerne bruges på at styrke undervisningen i blandt andet dansk og matematik.
D: Nye borgerlige
Der er behov for bedre faciliteter, flere kompetencer til lærerne, ordentligt værktøj og tidssvarende teknologi på erhvervsuddannelserne. Hvert år fjerner vi i Nye Borgerlige for 6 milliarder kroner frås i det offentlige. Halvdelen går tilbage til danskerne i form af skattelettelser, og resten skal bruges på kernevelfærd. Vi vil benytte nogle af disse midler til at styrke erhvervsuddannelserne.
F: Socialistisk folkeparti
Dels er der 700 millioner kroner i Danmark Kan Mere I-aftalen, som stadig skal udmøntes. Derudover ønsker SF at ansætte flere medarbejdere i skat til at styrke indsatsen og at lukke hullerne i selskabsskatten, hvoraf en del af provenuet bør bruges på uddannelsesområdet.
L: Liberal alliance
I Liberal Alliance har vi en ambition om at skære ned på det bureaukrati, der plager især den offentlige sektor. Konkret vil vi indføre et princip om, at hvis man tilføjer én ny regel, så skal man minimum fjerne to eksisterende. Vores forventning er, at når vi skærer ned på mængden af bureaukratisk bøvl og papirarbejde, så vil der hurtigt kunne frigives midler til eksempelvis flere faglærte uddannelser.
O: Dansk folkeparti
Vi har foreslået at flytte midlerne fra SU på kandidatuddannelsen til erhvervsskolerne. Det er en start. Der er allerede rigtig mange penge i uddannelsesindsatsen, men det giver helt klart mening at kigge på, hvordan de bliver brugt. Her tror jeg helt generelt, at der er for mange penge på universiteterne. Det bliver jeg bekræftet i, når jeg læser at universiteterne ansætter diversitetskonsulenter (hvad laver de egentlig?) og eksempelvis på KU udbyder over 100 kurser i køn. Det er for tosset. Vi skal tilbage til kernen – også i humaniora.
V: Venstre
Venstre har løbende foreslået investeringer i undervisning og uddannelse og peger i hvert eneste af de konkrete forslag på finansiering. Vi har afsat penge til et løft af erhvervsuddannelserne, herunder en ny udstyrspulje og bedre praktikmuligheder til 250 millioner. Tilsvarende har vi afsat penge til et nyt taxametersystem og en række andre uddannelsestiltag. Venstre står på et skattestop, som gør, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Vi vil omvendt gennemføre reformer, som skal gøre Danmark rigere, så vi ad den vej kan prioritere for eksempel uddannelsesområdet.
Q: Fri grønne
Frie Grønne ønsker genindførelse af formueskatten samt en ny skat på overskud ved salg af bolig til finansiering af blandt andet uddannelsesområdet.
Æ: Danmarksdemokraterne
Vi mener, at der er behov for at sikre en indsats for, at alle får uddannelse og alle kan komme til at bidrage til samfundet med, hvad de kan. Det vil kræve investeringer nu – men vil betale sig tilbage senere ved øget beskæftigelse, øget trivsel og mindre behov for offentlige ydelser og hjælp. Finansieringen må komme an på konkrete forhandlinger, men jeg mener ikke, at løsningen er at hæve skatterne.
Ø: Enhedslisten
Der er behov for investeringer i uddannelsesområdet og regningen skal deles retfærdigt - ved at bede dem, der tjener allerflest penge, om at bidrage mere til fælleskassen. Enhedslisten vil for eksempel afskaffe skatterabatter til kapital- og aktieindkomster og sikre, at aktieejere fremover betaler den samme skatteprocent af kapital- og aktieindkomster, som vi i dag betaler af vores arbejdsindkomster. Desuden mener Enhedslisten, at formuebeskatning skal genindføres i Danmark, hvor formuer over 35 millioner kroner skal beskattes med én procent. Det tiltag vil omfatte cirka 0,5 procent af de absolut rigeste danskere, og formueskatten kan indbringe cirka 16 milliarder kroner til statskassen om året.
Å: Alternativet
Vi skal omprioritere midler fra jobcentre(s forfølgelse af borgere) og beskatte aktiehandel og lignende.
