Uddannelse skal klæde alle på – også til arbejdsmarkedet
Uddannelse bør være en naturlig del af en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Men den skal ikke kun fokusere på kortsigtet beskæftigelsespolitik. Og uddannelse har en værdi i sig selv, for eksempel i forhold til dannelsen som demokratisk borger. Det er holdningen i Uddannelsesforbundet.
Udfordringen er, at det kan være billigere for kommunen på kort sigt at sende de ledige i jobtilbud i stedet for uddannelse. Men på lang sigt klæder det ikke de kortuddannede tilstrækkeligt på til at modsvare fremtidens kompetencekrav, hvis de ikke får de basale færdigheder på plads og får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Kortuddannede ledige har tiden til fordybelse. Og det vil da være tudetosset ikke at udnytte denne tid fornuftigt. Derfor bør de som en helt central del af deres ledighedsforløb klædes på med både almene og erhvervsfaglige kompetenceløft, siger formand Hanne Pontoppidan.
Hvad betyder valget rent uddannelsespolitisk?
Uddannelsesbladet har bedt de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, forholde sig til konkrete uddannelsesspørgsmål fra Uddannelsesforbundets verden. Langt de fleste partier har svaret, og det er blevet til den artikelserie, som du finder her. Du kan se hele partiets svar foldet ud i listen herunder – ligesom du kan se resten af artiklerne i serien både nederst i denne artikel og i temaboksen. Godt valg.
Værdi på arbejdsmarkedet
Samtidig bør man gribe chancen til at udnytte jobrotationsprincippet bedre for at sørge for, at alle – både beskæftigede og ledige – oplever at have værdi på arbejdsmarkedet og bliver inkluderet i udviklingen, lyder det fra formanden for Uddannelsesforbundet.
Men hvad siger de enkelte partier til spørgsmålet, om uddannelse og beskæftigelse skal kobles bedre sammen – og i givet fald hvordan? Det har vi spurgt dem om.
Partierne om kobling af uddannelse og beskæftigelse
R: Mulighed for uddannelse uanset job eller ledighed
Der er allerede sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse. Det mener Socialdemokratiet og henviser til det uddannelsesløft, partiet har fået gennemført i regeringsperioden. Det betyder, at ledige kan starte på en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen.
”Men der er brug for yderligere indsatser”, skriver partiet i svaret til Uddannelsesbladet og nævner det fokus på livslang læring, partiet fremstiller i reformudspillet Danmark kan mere III.
Fra regeringens støttepartier lyder det næsten enslydende, at ja, uddannelse bør i langt højere grad end i dag være en grundsten i beskæftigelsesindsatsen.
”Uddannelse skal være en integreret del af arbejdslivet, så vi kan udvikle os og tilpasse vores arbejdsliv til vores livssituationer”, skriver blandt andre Radikale Venstre.
Derfor mener partiet, at det skal være muligt at videreuddanne sig og skifte spor i sin karriere hele livet – ”uanset om man oplever ledighed eller ej”.
K: Virksomhedernes behov skal i centrum
Samme holdning går igen hos flere af de borgerlige partier – dog med forskellige udgangspunkter afhængigt af, om uddannelse skal være ud fra virksomhedernes, samfundets eller den enkeltes behov.
Det Konservative Folkeparti mener, at det er afgørende, at vi møder virksomhedernes behov for arbejdskraft i forhold til uddannelse. Nogle sektorer kommer til at opleve enorm mangel på arbejdskraft, og derfor ”skal vi selvfølgelig have det med i vores overvejelser, når vi taler uddannelsesindsatser”.
Danmarksdemokraterne er på linje i sit svar: ”Uddannelsespolitik er jo også beskæftigelsespolitik i og med, at vi som samfund skal pejle uddannelsesmæssigt efter, hvad der vil være behov for i fremtiden”, lyder det.
LA: Noget for noget
Dog erkender partiet, at det er svært ”at spå præcist om fremtiden”. Derfor er det vigtigt, at uddannelser skaber generelle grundkompetencer hos den enkelte til at lære og udvikle måder at arbejde på, som ”altid vil være relevante”.
Nye Borgerlige og Liberal Alliance nikker ja til, at tingene hænger sammen. For, som LA skriver, er det ”kun rimeligt”, når danske skatteydere skal betale uddannelse, at der også bliver udbudt uddannelser, der kan bruges på arbejdsmarkedet og ”kommer skatteyderne og samfundet som helhed til gavn på sigt”.
SF: Behov for grøn prognose
De enkelte partier har flere forslag til, hvordan man i højere grad kan koble uddannelsespolitik og arbejdsmarked. SF mener, det bør overvejes, om uddannelse og opkvalificering er mere relevant for den ledige end virksomhedspraktik. Og at retten til jobrettet uddannelse bør udvides, samt at man ser på satsen for støtten til de voksne under uddannelse, SVU og Omstillingsfonden:
”Vi bør desuden styrke jobrotationsordningen og fjerne det sidste bureaukrati i voksenlærlingeordningen”, hedder det fra partiet.
SF ønsker også at de lediges uddannelse i højere grad retter sig mod kompetencer, der er brug for til den grønne omstilling. Derfor vil man gerne have udviklet et grønt prognose-værktøj.
EL: Frit valg for uddannelse til ledige
Som det eneste parti foreslår Radikale Venstre, at sprogundervisning skal spille en større rolle for ”integrationsborgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet”. Og at det fortsat skal være muligt at få dagpengene med, hvis man som ledig tager en uddannelse på et område, hvor der mangler arbejdskraft.
Enhedslisten vil gerne have øget uddannelsesincitamenterne i både arbejdsforløb og ved ledighed, fjernet ”snubletrådene” i beskæftigelseslovgivningen, udvide retten til jobrettet uddannelse fra seks til 12 uger og have fjernet alle positivlister, så der ikke længere er begrænsninger på, hvilke uddannelsesforløb man kan tage.
Endelig bør man også forbedre mulighederne for at lade erhvervserfaring være adgangsgivende til videreuddannelse, lyder det.
DF: Uddannelse skal føre til bedre beskæftigelse
Fra Dansk Folkeparti lyder svaret, at uddannelse kun giver mening, hvis den opkvalificerer mennesker til at opnå et højere niveau af viden, som kan stille dem bedre på arbejdsmarkedet. Derfor hænger uddannelse uløseligt sammen med beskæftigelse.
Partiet ser gerne, at ”vi skaber mere fleksible rammer for efter- og videreuddannelse, eventuelt i samspil med virksomhederne, så de får den arbejdskraft, de har behov for”.
Å: Behov for dannelse og at nørde igennem
Frie Grønne og Alternativet er ikke fortalere for, at uddannelses- og beskæftigelsespolitik nødvendigvis skal kobles tættere sammen. Og uddannelse skal da slet ikke baseres på fremskrivninger, ”der ofte rammer ved siden af skiven”, skriver Frie Grønne.
Partiet vil gerne inddrage den unge generation på en helt ny måde i forhold til uddannelsespolitikken. Samfundet står over for kolossale forandringer, ”hvor tidligere metoder og udregningsmodeller vil komme til kort”. Og Frie Grønne foreslår derfor en uddannelseskommission, der for samtlige uddannelser og på tværs af alle partier skal lave ”en gennemgribende analyse af problemer og udfordringer”.
Alternativet melder ligeledes klart ud, at uddannelse har en berettigelse i sig selv, som ”ligger ud over blot at få et arbejde”.
”Det handler om at blive dannet og at nørde med interessante emner, og det skal vi ikke degradere til blot at handle om arbejdsmarkedskompetencer”, lyder det fra partiet.
Venstre ser mere på den enkeltes behov. Det kan give mening, at vi oftere tænker uddannelse sammen med beskæftigelsesindsatsen. For vi skal tænke i, hvordan vi løfter de lediges kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Samtidig henviser partiet dog til deres forslag om at afskaffe beskæftigelsessystemet, som vi kender det i dag, og bygge det op på ny. Og her skal det sikres, at ”den enkelte ledige kommer i fokus og får frit valg, samtidig med at vi giver en støtte til dem, der har behov”.
Partiernes fokus på kobling mellem beskæftigelse og uddannelse
A - Socialdemokratiet
Ja, det mener vi den skal. Vi har blandt andet indført et uddannelsesløft, hvor man som ledig kan påbegynde en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen. Men der er brug for yderligere indsatser og derfor har vi med vores seneste reformudspil Danmark kan mere III foreslået at sætte mere fokus på livslang lærling.
B - Radikale Venstre
Ja, uddannelse er en hjørnesten i vores arbejdsmarked og derfor også i beskæftigelsespolitikken. Vi mener, uddannelse skal være en integreret del af arbejdslivet, så vi kan udvikle os og tilpasse vores arbejdsliv til vores livssituationer. Derfor skal det være muligt at videreuddanne sig og skifte spor i sin karriere hele livet – uanset om man oplever ledighed eller ej. Det skal også fortsat være muligt at få dagpengene med, hvis man er ledig og tager en uddannelse på et område, hvor vi mangler arbejdskraft – for eksempel som social- og sundhedsassistent. Derudover ønsker vi, at sprogundervisning skal spille en større rolle for integrationsborgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
C - Det Konservative Folkeparti
Det er afgørende, at vi også tager højde for virksomhedernes behov, når vi snakker uddannelse. Når vi ser ind i en tid, hvor nogle sektorer kommer til at opleve enorm mangel på arbejdskraft, skal vi selvfølgelig have det med i vores overvejelser, når vi taler uddannelsesindsatser.
I dag bliver alt for mange uddannet til arbejdsløshed, mens virksomhederne skriger på arbejdskraft. Det er afgørende, at vi møder virksomhedernes behov for arbejdskraft, så vi kan sikre den velstand, der skal finansiere vores velfærd.
D - Nye Borgerlige
Ja, flere skal vælge en erhvervsuddannelse, for vi har i den grad brug for alle kompetencer og særligt de kloge hænder.
F - Socialitisk Folkeparti
Uddannelse bør i langt højere grad være en grundsten i beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis bør det som udgangspunkt overvejes, om uddannelse og opkvalificering er mere relevant for den ledige end virksomhedspraktik, retten til jobrettet uddannelse bør udvides, og man bør se på SVU-satsen og Omstillingsfonden. Vi bør desuden styrke jobrotationsordningen og fjerne det sidste bureaukrati i voksenlærlingeordningen. Vi ønsker også, at der udvikles et grønt prognose-værktøj i forhold til at bevilge uddannelse til ledige i kobling til hvilke kompetencer, der er brug for til den grønne omstilling. Man skal styrke mulighederne for sporskifte, og der bør arbejdes med systematisk uddannelsesplanlægning på arbejdspladserne. Vi er en del af Danmark Kan Mere I-aftalen, hvor vi permanentgør erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen til ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år.
I - Liberal Alliance
Det er afgørende, at vi fører en uddannelsespolitik, som passer til det danske arbejdsmarked. Når de danske skatteydere påkræves at finansiere uddannelser, er det kun rimeligt, at vi også udbyder uddannelser, der kan bruges på arbejdsmarkedet – og som derfor vil komme skatteyderne og samfundet som helhed til gavn på sigt.
O - Dansk Folkeparti
Både og. Først og fremmest skal vi fange de unge, når de skal til at vælge, i hvilken retning de vil i livet. Dernæst skal vi samle mennesker op, som ikke får uddannelse i en ung alder, og til sidst skal vi efteruddanne og videreuddanne mennesker, som skal lave noget andet end det, de uddannede sig til for årtier siden. På den måde hænger uddannelse uløseligt sammen med beskæftigelse. Uddannelse giver kun mening, hvis den opkvalificerer mennesker til at opnå et højere niveau af viden. Viden som blandt andet skal stille dem bedre på arbejdsmarkedet.
Vi ser dog gerne, at vi skaber mere fleksible rammer for efter- og videreuddannelse, eventuelt i samspil med virksomhederne, så de får den arbejdskraft, de har behov for.
V - Venstre
Ja, det kan give mening, at vi oftere tænker uddannelsesammen med beskæftigelsesindsatsen. Ofte skal vi tænke i, hvordan vi løfter de lediges kompetencer, så de matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det kan kræve, at den ledige får tilbudt en efteruddannelse. Vi har fremlagt vores forslag til en ny og mere fri beskæftigelsesindsats. Vi vil afskaffe systemet, som vi kender det i dag og bygge det op på ny efter en række principper. Her vil vi sikre, at den enkelte ledige kommer i fokus og får frit valg, samtidig med at vi giver en støtte til dem, der har behov – for eksempel en videreuddannelse.
Q - Frie Grønne
Ikke nødvendigvis - og slet ikke baseret på fremskrivninger der ofte rammer ved siden af skiven. Uddannelsespolitik skal inddrage den unge generation på en helt ny måde. Vores samfund står overfor kolossale forandringer, hvor tidligere metoder og udregningsmodeller vil komme til kort. Vi foreslår en uddannelseskommission, der skal lave en gennemgribende analyse af problemer og udfordringer, som skal baseres på faglig viden og empiri og på tværs af alle partier og med studenterrepræsentanter fra de forskellige fakulteter. Dette gælder for samtlige uddannelser.
Æ - Danmarksdemokraterne
Uddannelsespolitik er jo også beskæftigelsespolitik i og med, at vi som samfund skal pejle uddannelsesmæssigt efter hvad der vil være behov for i fremtiden. Samtidig er det svært at spå præcist om fremtiden. Derfor er det vigtigt, at uddannelser skaber grundkompetencer hos den enkelte til at lære og til at udvikle måder at arbejder på, som er generelle, og som derfor altid vil være relevante. Vi har også en stor gruppe unge, som ikke tager en uddannelse. Unge med mange forskellige udfordringer og handicaps. Vi har brug for at sikre deres mulighed for uddannelse via FGU, VUC og andre tiltag. Det at søge at motivere og skabe rammer for at alle kan få en uddannelse, de har evner til, er også en beskæftigelsespolitisk opgave, som offentlige og private virksomheder også skal være en del af, for at vi kan lykkes.
Ø - Enhedslisten
Ja. Vi mener, at man skal øge uddannelsesincitamenterne både i arbejdsforløb og ved ledighed. Ved ledighed skal alle snubletråde i beskæftigelseslovgivningen fjernes, så der blandt andet ikke er karensperiode før eventuel kursusstart. Der bør heller ikke være sluttid på, hvornår i et ledighedsforløb man kan starte uddannelse. Retten til ”jobrettet” uddannelse bør udvides fra 6 til 12 uger, og alle positivlister bør fjernes, så der ikke længere er begrænsninger på, hvilke uddannelsesforløb man kan tage. Retten til 125% dagpenge skal genindføres, hvis man uddanner sig under ledighed. Man bør desuden forbedre mulighederne for at lade erhvervserfaring være adgangsgivende til videreuddannelse. Det vil være relevant at indføre en ’uddannelsesrepræsentant’ på arbejdspladserne for at øge brugen af retten til efteruddannelse. De skal vælges på lige fod med tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, og virksomhederne pålægges at lave efteruddannelsesplanlægning på samme måde som ferieplanlægning.
Å - Alternativet
Det mener vi ikke. Uddannelse har i sig selv en berettigelse, som ligger ud over blot at få et arbejde. Det handler om at blive dannet og at nørde med interessante emner, og det skal vi ikke degradere til blot at handle om arbejdsmarkedskompetencer.
