Nu kommer VEU-forslagene op af partiernes skuffe
Omkring en million voksne danskere mangler basale færdigheder i enten dansk, matematik, it. De kan derfor have svært ved at begå sig på arbejdspladsen, i vores vidensamfund – og i den grønne omstilling, som er eller skal i gang.
Alligevel har de ikke haft den store bevågenhed hos politikerne eller i medierne den forgange valgperiode.
Det mener Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan blandt andet skyldes, at det de sidste år er gået ”forrygende” på arbejdsmarkedet. Virksomhederne har haft brug for alle, de kunne få fat på.
- Derfor har det ikke været tydeligt, hvor vigtige især de basale kompetencer er. Der skulle bare produceres og serveres, siger hun.
Når vi atter får mere normale tilstande på arbejdsmarkedet, forudser hun, at virksomhederne igen vil stille krav til, hvem de vil ansætte – ligesom de basale kompetencer ganske enkelt også er en forudsætning, når Danmark skal omstilles til grøn energi og bæredygtighed.
Hvad betyder valget rent uddannelsespolitisk?
Uddannelsesbladet har bedt de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, forholde sig til konkrete uddannelsesspørgsmål fra Uddannelsesforbundets verden. Langt de fleste partier har svaret, og det er blevet til den artikelserie, som du finder her. Du kan se hele partiets svar foldet ud i listen herunder – ligesom du kan se resten af artiklerne i serien både nederst i denne artikel og i temaboksen. Godt valg.
S: Dedikerede på at løfte området
Vi har spurgt de forskellige partier, der stiller op til folketingsvalget, hvad de mener, der er brug for, hvis vi skal give de kortuddannede en ny uddannelsesmæssig chance – og ikke mindst: Hvordan de skal motiveres til det.
Stort set alle partier erkender i deres svar, at der er en kæmpe udfordring med de mange voksne uden basale kompetencer. Og flere giver også forslag til, hvad der kan gøres.
Socialdemokratiet understreger, at man er ”dedikerede på at løfte danskernes basale færdigheder” og henviser til, at partiet har præsenteret og forhandlet fire ordblindepakker, mens man har siddet i regering.
Aftale indebærer måske lidt hjælp
Helt konkret foreslår Socialdemokratiet nu, at man sammen med arbejdsmarkedets parter laver en handlingsplan på området. Den skal forpligte ”alle relevante aktører på at gøre deres for, at flere får de kompetencer, der skal til for at kunne klare sig på et moderne arbejdsmarked”.
Partiet har dog, mens det har siddet med regeringsmagten, forlænget trepartsaftalen på området to gange. I samme periode har de institutioner, der skal løfte de basale og faglige kompetencer hos de kortuddannede voksne, mere og mere højlydt bedt om hjælp til at overleve, fordi man mangler kursister og penge.
To dage før valget blev udskrevet, skete der dog noget: En aftale blev indgået mellem regeringen, støttepartierne og Dansk Folkeparti. Den betyder 10 millioner kroner ekstra til puljen for de økonomisk udfordrede VUC-afdelinger i 2023, samt 10 millioner kroner til et særtilskud til offentlige udbydere af de seks AMU-centre.
Store dele af sektoren mener ikke, det er tilstrækkeligt i forhold til behovet. Heller ikke i Uddannelsesforbundet, hvor man først og fremmest ser aftalen som et udtryk for en politisk forståelse for situationens alvor.
Brug erfaringerne
Socialistisk Folkeparti er også fortaler for en national handlingsplan på området med arbejdsmarkedets parter. Der skal i langt højere grad sikres systematisk uddannelsesplanlægning på arbejdspladserne, lyder det fra SF. FVU og opkvalificering skal være let tilgængeligt og muligt for gruppen af kortuddannede, og ”desuden skal målgruppen for FVU digital og engelsk udvides, så den både omfatter ansatte og ledige”.
Danmarksdemokraterne synes, man skal bruge de gode erfaringer, der er med særlige forløb på området. Partiet henviser til forløb, hvor rammerne er sat i et samarbejde mellem de faglige organisationer og virksomhederne – og hvor ”tillidsrepræsentanter og virksomhedsledere sammen søger at motivere medarbejderne til at tage uddannelsen”.
Vælg en uddannelsesrepræsentant
Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for god planlægning, hvis efteruddannelse skal være en reel mulighed for den enkelte. Det slår Enhedslisten fast og foreslår, at virksomhederne skal pålægges at lave efteruddannelsesplanlægning på samme måde som ferieplanlægning.
Partiet mener, at man på arbejdspladserne skal vælge en ’uddannelsesrepræsentant’ på lige fod med tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Og samtidig skal det gøres nemmere og mere attraktivt at blive opkvalificeret. Deltagerbetaling skal afskaffes, så tilbuddene bliver gratis ligesom ordinær uddannelse, og der skal være uddannelsestilbud tilgængeligt tæt på, hvor man bor:
”Det kræver bedre økonomiske rammer for blandt andet VUC- og AMU-udbuddene, som flere steder er lukningstruede”, skriver Enhedslisten.
Uddannelseskonto á la feriekonto
Også Frie Grønne taler for gratis efteruddannelse. Partiet mener dog, at uddannelse skal være med socialt indhold på for eksempel højskoler, ”hvor det faglige kombineres med socialt netværk og genkendelighed”.
Og fra Radikale Venstre kommer dette forslag: Alle skal have en uddannelseskonto, der skal fungere efter samme princip som feriekontoen.
Det vil sige, at man sparer op i takt med, at man arbejder. De opsparede midler udbetales, når man tager efteruddannelse, så man har midler svarende til løn i den periode, man trækker på kontoen.
Både Venstre og Nye Borgerlige ønsker et mere fleksibelt uddannelsessystem, så der bliver bedre mulighed for at skifte retning og efteruddanne sig. Venstre vil reformere systemet, så der skabes mere fleksible uddannelser og mange uddannelsesveje. Dermed har for eksempel en håndværker ”bedre mulighed for at videreuddanne sig”.
Sæt ind tidligere
Det spørgsmål, som har martret uddannelsesforskere i årevis – hvordan vi motiverer de voksne kortuddannede til uddannelse – er der imidlertid få af partierne, som forholder sig direkte til.
Alternativet erkender, at de faktisk ikke ved, hvordan man gør det. Partiet forklarer, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilke barrierer der står i vejen for disse gruppers motivation.
Og to af partierne foreslår, at man i højere grad skal forbygge, at voksne overhovedet går ud af grundskolen og videre i systemet uden basale færdigheder.
Alle skal have en succesoplevelse
Dansk Folkeparti mener for eksempel, at det handler om, at vi skal løfte undervisningsniveauet i grundskolen, ”så alle danskere får en succesoplevelse med at læse og regne, så de senere kan dygtiggøre sig og tilegne sig kompetencer gennem netop grundfagene dansk og matematik”.
Og det nikker Det Konservative Folkeparti til: Man skal sætte ind tidligere med mere faglighed på skemaet i folkeskolen.
Partiet forholder sig ikke som sådan til de kortuddannede voksne, men skriver, at det er vigtigt, at man har mulighed for at søge en FGU, så man kan blive hjulpet fagligt på vej. Derfor bør man kigge på, om ”vi på den ene eller anden måde kan løfte FGU-området, så det kan komme flere unge til gode”.
Gør efteruddannelse naturlig
I Uddannelsesforbundet er man ikke så meget i tvivl om, hvordan de kortuddannede skal motiveres til uddannelse. Det skal gøres til en naturlig del af arbejdslivet – noget, alle gør som en del af jobbet.
- Når man bliver ansat, ved man, at man skal deltage i efteruddannelse hvert år, og de konkrete uddannelsesforløb aftales lokalt. Det har ledelserne og tillidsrepræsentanterne et stort ansvar for at gøre naturligt, siger Hanne Pontoppidan, som tilføjer, at det samtidig er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at bruge det, de har lært.
Vi er nødt til at hæve blikket
Hanne Pontoppidan understreger samtidig, at vi også skal have fokus på dem, der står uden for arbejdsmarkedet og venter på at komme ind. De ledige. Uddannelse skal være en central del af indsatsen for dem. Og så har hun et dybt hjertesuk. For fokus er stort set hele tiden på virksomhederne og deres behov:
- Men vi er altså også nødt til at hæve blikket og se på, hvilket samfund vi vil have. For mig er det vigtigt, at der er sammenhængskraft, og at alle borgere både kan og føler ansvar for at påvirke retningen. Vi skal sikre, at alle borgere til enhver tid har reel adgang til at få uddannelse på niveau med det, vi forventer af de unge. Det gælder også de ældre generationer, som ikke må blive dekoblet, fordi de unges kompetencer løber foran, siger hun.
Partiernes fokus på VEU
A - Socialdemokratiet
Mens vi har siddet i regering, har vi præsenteret og forhandlet i alt 4 ordblindepakker. Fordi vi er dedikerede på at løfte danskernes basale færdigheder. Meget er sat i gang, men der er brug for at styrke indsatsen yderligere. Én af de ting, som vi helt konkret foreslår er, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter laver en handlingsplan på området. Handlingsplanen skal forpligte alle relevante aktører på at gøre deres for, at flere får de kompetencer der skal til, for at kunne klare sig på et moderne arbejdsmarked.
B - Radikale Venstre
Vi tror på, at man gennem uddannelse får muligheder og frihed til at skabe det liv, der giver mening for den enkelte. Derfor er det et stort problem, at en stor del af befolkningen mangler basale færdigheder i dansk, matematik og IT. Det giver dem både udfordringer på arbejdspladsen, men også i hjemmet når de for eksempel skal hjælpe deres børn med lektierne eller ordne ting ved computeren. Vi skal sørge for at investere i uddannelsessektoren over hele linjen – også på voksen- og efteruddannelsesområdet. Men det er heller ikke noget en regering eller Folketinget kan løfte alene – det kræver fokus på området og et stærkt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Et af vores forslag er blandt andet, at alle får en uddannelseskonto, som skal fungere efter samme princip som feriekontoen, så man sparer op i takt med, at man arbejder. De opsparede midler kan så udbetales, når man tager efteruddannelse, så man har midler svarende til løn i den periode, som man trækker på kontoen. Derudover vil vi også gøre det nemmere for alle, der vil, at tage en uddannelse. Vi vil også gøre deltidsuddannelser gratis og give alle ret til en videreuddannelsesplads, mens de er i job.
C - Det Konservative Folkeparti
Vi skal forbygge, at voksne går ud af grundskolen og videre i systemet uden basale færdigheder. Derfor er det er vigtigt, at man har mulighed for at søge en FGU, så man kan blive hjulpet fagligt på vej. Men det er klart, at når der i dag er så mange unge, som hverken arbejder eller er ved at uddanne sig, bør vi kigge på, om vi på den ene eller anden måde kan løfte FGU-området, så det kan komme flere unge til gode.
Når det er sagt, skal vi også have i mente, at FGU ikke er en eller anden trylleformular, som får samtlige af den unges problemer til at forsvinde som dug for solen. Derfor er det også vigtigt, at vi sætter ind tidligere.
Derfor vil vi have mere faglighed på skemaet i folkeskolen. Konkret vil vi afskaffe understøttende undervisning og tvungne lektiecafeer og gøre skoledagen kortere. I stedet skal ressourcerne bruges på at styrke undervisningen i bl.a. dansk og matematik.
D - Nye Borgerlige
Det skal være sådan, at man har mulighed for at dygtiggøre sig hele livet. Derfor skal vi sikre et fleksibelt uddannelsessystem, så man har bedre muligheder for at skifte retning og efteruddanne sig.
F - Socialistisk Folkeparti
Der er tale om et samfundsproblem, som ikke kun kan lægges over på den enkelte med manglende færdigheder. SF mener således også, at det handler om mere end motivation. FVU og opkvalificering skal være let tilgængeligt og muligt for gruppen. Vi bør se på at lave en national handlingsplan på området – sammen med fagbevægelse og arbejdsgivere – for i langt højere grad at sikre systematisk uddannelsesplanlægning på arbejdspladserne. Desuden skal målgruppen for FVU digital og engelsk udvides, så den både omfatter ansatte og ledige.
I - Liberal Aliance
Det problem kan spores tilbage til, at uddannelsessektorens fokus på faglighed og konkrete færdigheder i de seneste år er blevet sendt på retræte. Et godt eksempel er folkeskolereformen. I alt for mange år har man i det danske uddannelsessystem nedprioriteret faglighed og konkrete kundskaber til fordel for abstrakte læringsmål.
O - Dansk Folkeparti
Færdighederne måles op mod andre landes befolkninger samt naturligvis vores egne forventninger til, hvad man skal kunne i Danmark for at få et godt liv, et meningsfuldt arbejde samt kommunikere med hinanden og med det offentlige.
Det handler derfor ikke kun om, hvordan vi motiverer den enkelte i den gruppe, som har mangelfulde færdigheder i dansk, matematik og IT. Det handler også om, hvordan vi løfter undervisningsniveauet i grundskolen, så alle danskere får en succesoplevelse med at læse og regne, så de senere kan dygtiggøre sig og tilegne sig kompetencer gennem netop grundfagene dansk og matematik.
Vi foreslår at indføre et kernepensum, der skal fastlægge størstedelen af pensum, så læreren ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Det vil frigive tid og ressourcer til at fokusere på at lære noget i klasselokalet, i stedet for at det hele går op i pædagogik og i forskellige læringsplaner fra år til år og fra skole til skole.
V - Venstre
Videreuddannelse spiller en vigtig rolle i at sikre, at erhvervslivet kan besætte ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft. Nogle danskere oplever, at de kompetencer, de fik fra deres uddannelse for mange år siden, ikke længere matcher den efterspørgsel, som arbejdsmarkedet har i dag. Videreuddannelse skal derfor også ses i sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen. Vi ønsker at skabe mere fleksible uddannelser og mange uddannelsesveje, så for eksempel en håndværker har bedre mulighed for at videreuddanne sig. Og vi ønsker en gennemarbejdet reform af efteruddannelsessystemet, da det generelt er udfordret.
Q - Frie Grønne
Dette er et stort problem, som skal tages alvorligt, så vi ikke risikerer yderligere polarisering med et stort mindretal, der føler sig overset og glemt. Et af de værktøjer, der skal tages i brug, kunne være gratis efteruddannelse med socialt indhold på for eksempel højskoler, hvor det faglige kombineres med socialt netværk og genkendelighed.
Æ - Danmarksdemokraterne
Der er desværre mange, som ikke har haft den bedste oplevelse i grundskolen og ikke har lært det, de skulle. For mange handler det om, at de ikke ønsker at vende tilbage til den dårlige oplevelse, de havde der. Det er helt centralt at skabe tilbud, som er nemt tilgængelige for den gruppe. Tilbud som foregår i rammer, som de er trygge ved, og som ikke er som den skole, de har dårlige oplevelser med. Der er gode erfaringer med forløb, hvor rammerne sættes i et samarbejde mellem de faglige organisationer og virksomhederne – hvor tillidsrepræsentanter og virksomhedsledere sammen søger at motivere medarbejderne til at tage uddannelsen.
Ø - Enhedslisten
Det kræver først og fremmest god planlægning fra arbejdsgivers side, hvis efteruddannelse skal være en reel mulighed for den enkelte. Samtidig skal det gøres nemmere og mere attraktivt at blive opkvalificeret. Deltagerbetaling skal afskaffes, så tilbuddene bliver gratis ligesom ordinær uddannelse, og der skal være uddannelsestilbud tilgængeligt tæt på, hvor man bor. Det kræver bedre økonomiske rammer for blandt andet VUC- og AMU-udbuddene, som flere steder er lukningstruede.
På den lange bane er der behov for bedre undervisning og mere opmærksomhed på blandt andet ordblindhed helt ned i folkeskolen. Det kræver, at der er lærere og pædagoger nok med de rette kompetencer, for eksempel gennem udbredelse af to-voksenordninger, og det kræver investeringer i folkeskolen.
Å - Alternativet
Det er et godt spørgsmål. Der må jeg nok svare på en af de modigste måder, man kan i politik. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har ikke nok viden om hvilke barrierer, der står i vejen for disse grupper. Men jeg vil meget gerne høre mere, hvis der er nogen af jer, hverdagens eksperter, der vil gøre mig og Alternativet klogere.
