Partierne: Det skal være attraktivt og sejt at være faglært
Det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Ja, ligefrem sejt. Og det skal tælle lige så meget som en boglig uddannelse. Det er stort set alle partier i Folketinget enige om forud for valget.
”Der er brug for tiltag på en stribe områder”, mener for eksempel Socialdemokratiet, og peger på, at et af de vigtigste områder er at få gjort folkeskolen mere bred i sit sigte ved at indføre langt flere praktiske fag.
Partiet giver svaret i den rundspørge, som Uddannelsesbladet har lavet blandt de opstillede partier forud for Folketingsvalget. Her har vi blandt andet spurgt partierne, hvordan vi får flere til at søge en erhvervsuddannelse, når forskellige analyser peger på, at vi får hårdt brug for op imod 100.000 faglærte inden for de næste 10 år.
Og samlet set viser svarene fra partierne en stor bekymring for manglen på faglærte – og et ønske om at gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Der er dog ikke mange konkrete forslag til, hvordan man vil nå i mål med dén opgave, som har været forsøgt i mere end 20 år – eller vilje til at pege helt konkret på flere penge til området, viser svarene fra flere af partierne.
Hvad betyder valget uddannelsespolitisk?
Uddannelsesbladet har bedt de partier, som i dag er repræsenteret i Folketinget, forholde sig til konkrete uddannelsesspørgsmål fra Uddannelsesforbundets verden. Langt de fleste partier har svaret, og det er blevet til den artikelserie, som du finder her. Du kan se hele partiets svar foldet ud i listen herunder – ligesom du kan se resten af artiklerne i serien både nederst i denne artikel og i temaboksen. Godt valg.
En giftig kobling
Formanden for Uddannelsesforbundet kunne ellers godt have brugt lidt mere økonomisk velvilje til området gennem årene. Der er nemlig sparet store summer på EUD:
- Og der har på ingen måde været kø fra politisk side for at finde økonomi til at dække underskuddene ude på skolerne, siger Hanne Pontoppidan.
Hun peger på, at man fra politisk hold har sparet på puljer og takster, samtidig med, at antallet af elever, der er optaget på uddannelserne, er faldet.
- Det er en uendelig giftig kobling! Mange lærere er blevet fyret, og økonomien har ført til, at lærerne både har samlæsning af hold og uddannelser, samt at de ofte skal lave flere arbejdsopgaver på samme tid. Det dur bare slet ikke, hvis man vil have uddannelse i verdensklasse eller bare kvalitet.
Hanne Pontoppidan tilføjer, at når man ved, at læreren er den, der har størst betydning for elevernes udbytte:
- så nytter det ikke, at man forringer deres muligheder for at kunne levere kvalitetsundervisning.
Mere praksisfaglighed i folkeskolen
Flere andre partier peger også i deres svar på behovet for at få introduceret mere praksisfaglighed i folkeskolerne, så eleverne kan stifte bedre kendskab med en erhvervsuddannelse.
Det Konservative Folkeparti vil for eksempel give elever fra 7. klasse og frem, mulighed for at erstatte op til en hel dags undervisning om ugen med et praksisfagligt spor. Det vil give dem bedre mulighed for at kende og prøve fagene af i praksis, inden de skal tage stilling til deres videre uddannelse.
Men, understreger partiet: ”Det skal selvfølgelig være valgfrit og ikke påvirke mulighederne for alligevel at ende med at vælge en stx, hhx eller htx”.
Nye Borgerlige vil have genindført den traditionelle mesterlæreordning, fordi et ”ensporet fokus på teoretisk viden” ikke er vejen til et godt liv for nogle unge – særligt drenge”.
Partiet foreslår derfor, at de unge, der ikke trives i skolen, og som selv ønsker andre muligheder, skal have det: ”De unge skal kunne kombinere undervisning i dansk og matematik med mesterlære på en arbejdsplads fra 8. klasse”, lyder forslaget fra partiet.
Praktikplads-garanti, tak
Også Socialistisk Folkeparti mener, der skal skabes ”bedre bånd” mellem folkeskole og ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse. Men man skal også sikre, at flere gennemfører deres uddannelse: ”Blandt andet vil vi have fokus på, at elever med behov kan få udvidet grundforløbet med mere”, lyder det fra SF. Partiet peger også på, at undervisningen og tilbuddene på skolerne skal være af ”høj kvalitet”, og at der skal sikres praktikpladser. Dog fremgår det ikke af partiets svar, hvordan det konkret skal ske.
Enhedslisten peger på behovet for en ”ægte praktikpladsgaranti”, så alle unge kan gennemføre deres drømmeuddannelse. Partiet mener derfor, at virksomheder skal straffes med en langt større bøde end i dag, hvis de ikke opretter de praktikpladser, de er forpligtiget til.
Samtidig skal der investeres massivt i erhvervsskolerne, ”så der bliver råd til tidssvarende udstyr, bedre faciliteter og kompetenceudvikling til lærerne”, mener Enhedslisten, som også foreslår mere erhvervspraktik og en ret til individuel uddannelsesvejledning i folkeskolen.
Tal uddannelserne op
Flere partier nævner behovet for at tale erhvervsuddannelserne op. Alternativet mener, at man skal arbejde mere aktivt med at ændre omdømmet, ”så folk kan se, hvor seje erhvervsuddannelser er”.
Frie Grønne vil gøre det ”lige så spændende at tage en erhvervsuddannelse som en boglig uddannelse”. Partiet foreslår derfor kollegier med fokus på sociale aktiviteter, gode introforløb og ikke mindst gode praktikmuligheder, ”hvor de unge føler sig set og hørt svarende til nutidige forventninger”.
Dansk Folkeparti skriver direkte, at man skal holde op med at tale om erhvervsuddannelser som ”lavere uddannelse” end en universitetsuddannelse. Det er en anden uddannelse, understreger partiet:
”Vi skal blive bedre til at fortælle, at drømmen for alle ikke nødvendigvis er at sidde på et kontor, men at en dygtig elektriker kan rejse verden rundt og installere pumper og turbiner, at han kan drive en kæmpe fabrik med komplekse installationer eller opfinde robotter. Derudover skal vi gøre det attraktivt, sjovt og lærerigt at tage en erhvervsuddannelse. Eleverne skal ikke have nedslidte lokaler og defekt værktøj”.
Karrieremuligheder skal øges
Også Danmarksdemokraterne har lyttet til Lærlingeoprøret og nikker til behovet for at tale erhvervsuddannelserne op og give dem mere prestige. De vil finde veje til at investere i erhvervsskolerne, så man på skolerne oplever, ”at det, man lærer, og de maskiner og værktøjer man bruger, er helt opdaterede”.
Partiet vil også sikre gode muligheder for at uddanne sig videre ovenpå en erhvervsuddannelse, så man ikke er ”bange for at blive låst uddannelses- og karrieremæssigt ved at vælge en erhvervsuddannelse”, ligesom man vil introducere børnene (og deres forældre) i grundskolen meget mere aktivt til mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse.
De skal have flere penge
Få af partierne forholder sig til, at initiativerne kan koste penge – og hvor de i givet fald skal komme fra. Socialdemokratiet peger på de ændringer, partiet foreslår i reformudspillet Danmark kan mere III, ”der vil give os mulighed for at gennemføre et stort løft af bevillingerne til erhvervsuddannelserne”. SF henviser til reformudspillet Danmark kan mere I og millioner der, som endnu ikke er udmøntet. Og Dansk Folkeparti foreslår at flytte 2,3 milliarder kroner fra kandidatuddannelserne til erhvervsuddannelserne.
Også Venstre vil give penge til området, så det bliver attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Derfor har partiet tidligere foreslået at afsætte 250 millioner kroner til erhvervsuddannelserne i prioriteterne til finansloven for 2022, skriver partiet. Pengene skal blandt andet skal bruges på en udstyrspulje:
”Den grønne omstilling øger kun behovet for faglærte. Og det er vigtigt, at der uddannes med øje for de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger”, skriver partiet, der mener, at der er behov for, ”at alle erhvervsskoler og -uddannelser moderniseres og undergår en grøn transformation, så man følger med udfordringerne bredt set”.
Ingen tvang
Radikale Venstre ønsker et ”historisk højt løft af uddannelseskvalitet og muligheder - både på erhvervsuddannelser, FGU, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhed med videre”, hedder det fra partiet, som også nævner universiteter, gymnasier og videreuddannelse.
Radikale Venstre henviser til, at partiet i deres 2030-plan har afsat milliarder af kroner til dette løft og vil finde pengene gennem reformer og omprioriteringer – blandt andet en sænke rentefradraget og afskaffe efterlønnen.
”Bedre uddannelser og flere uddannelsesmuligheder er vigtige på alle områder. Vi vil gøre det attraktivt at blive faglært eller uddanne sig til velfærdsområdet igen ved for eksempel at give bedre mulighed for videreuddannelse og investere i bedre uddannelser”. Men, understreger partiet, man mener ikke, at nogle skal tvinges til at søge velfærds- eller erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til alle andre uddannelser. ”Dem har vi også brug for i samfundet”.
Og endelig hedder det kort og godt fra Liberal Alliance, at vi skal ”tilbagerulle masseuniversiteternes dominans. Vi uddanner alt for mange akademikere med tvivlsomme jobfunktioner, der ville kunne bidrage langt mere til samfundet, hvis de havde taget en faglært uddannelse”.
Partiet nævner dog ikke konkrete forslag til, hvordan dette i givet fald kan ske.
Det er ellers netop konkrete forslag, Hanne Pontoppidan mener er nødvendige. Hun siger derfor:
- Jeg håber, mange vil benytte valgkampen til at spørge politikerne til, hvordan de faktisk vil sikre faglærte til den grønne omstilling og til fremtiden i det hele taget. Nu har vi brug for konkrete tilsagn, hvis vi ikke skal komme for sent til den grønne omstilling.
Partierne om at få flere faglærte
A - Socialdemokratiet
Der er brug for tiltag på en stribe områder. Et af de vigtigste er at få gjort vores folkeskole mere bred i sit sigte. Når folkeskolen er blevet så smalt i sit fokus på de boglige fag, så er det klart at det har en afsmittende betydning for de unges videre uddannelsesvalg. Vi skal derfor have langt flere praktiske fag tilbage i folkeskolen. Derudover er der brug for, at vi investerer mere i vores erhvervsuddannelser, for at få dem gjort endnu mere attraktive. Med vores reformudspil Danmark kan mere III peger vi på ændringer, der vil give os mulighed for at gennemføre et stort løft af bevillingerne til erhvervsuddannelserne.
B - Radikale Venstre
Det faldende optag på velfærdsuddannelserne og erhvervsuddannelserne de seneste par år er et stort problem. Vi mangler allerede veluddannet arbejdskraft her, og vi kommer til at mangle endnu flere, hvis vi ikke får vendt udviklingen. Vi tager også lærlingeoprøret alvorligt. Der er mangel på blandt andet udstyr ud på erhvervsuddannelserne. Derfor ønsker vi et historisk højt løft af uddannelseskvalitet og muligheder - både på erhvervsuddannelser, FGU, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhed med videre. Men også på universiteter, gymnasier og videreuddannelse. Bedre uddannelser og flere uddannelsesmuligheder er vigtige på alle områder. Vi vil gøre det attraktivt at blive faglært eller uddanne sig til velfærdsområdet igen ved for eksempel at give bedre mulighed for videreuddannelse og investere i bedre uddannelser. Men vi mener heller ikke, det er den rigtige vej at gå ved at tvinge nogen til at søge velfærds- eller erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til alle andre uddannelser på for eksempel universiteter og gymnasier. Dem har vi også brug for i samfundet.
C - Det Konservative Folkeparti
Desværre hersker der i dag den misforståelse, at det er dårligere at tage en erhvervsfaglig uddannelse end en boglig uddannelse. Det får rigtig mange til at vælge erhvervsfagene fra på forhånd.
Vi vil lade elever fra 7. klasse og frem få mulighed for at erstatte op til en hel dags undervisning om ugen med et praksisfagligt spor. Det kan bestå af besøg på en lokal virksomhed, undervisning på en erhvervsskole eller ved en erhvervsskolelærer, der kommer ud og underviser på folkeskolen.
Målet er at lade folkeskoleeleverne stifte konkret bekendtskab med de erhvervsfaglige uddannelser og prøve fagene af i praksis, inden de skal tage stilling til deres videre uddannelse. Det skal selvfølgelig være valgfrit, og det skal ikke påvirke mulighederne for alligevel at ende med at vælge en stx, hhx eller htx.
Det vigtigste er, at vi giver eleverne de bedste muligheder for at tage det rette valg, når de vælger uddannelse.
D - Nye Borgerlige
Vi vil målrette vejledningen i folkeskolen mere mod erhvervsuddannelserne og hæve karakterkravet for at komme i gymnasiet. Vi vil også genindføre den traditionelle mesterlæreordning. For nogle unge – særligt drenge – er et ensporet fokus på teoretisk viden nemlig ikke vejen til et godt liv. Derfor foreslår vi, at de unge, der ikke trives i skolen og som selv ønsker andre muligheder, skal have det. De unge skal kunne kombinere undervisning i dansk og matematik med mesterlære på en arbejdsplads fra 8. klasse.
F - Socialitisk Folkeparti
Erhvervsuddannelserne skal styrkes, og en erhvervsuddannelse skal være et attraktivt valg. Det betyder både, at der skal skabes bedre bånd mellem folkeskole og ungdomsuddannelse/erhvervsskole, så flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne gennem blandt andet praksisfaglighed i folkeskolen, og at undervisningen og tilbuddene på skolen skal være af høj kvalitet, ligesom der skal sikres praktikpladser. Samtidig skal vi sikre, at flere gennemfører deres uddannelse. Blandt andet vil vi have fokus på, at elever med behov kan få udvidet grundforløbet, bedre hjælp ved ordblindhed og et bedre socialt taxameter til de skoler der har flest socialt udsatte elever.
I - Liberal Alliance
Vi skal tilbagerulle masseuniversiteternes dominans. Vi uddanner alt for mange akademikere med tvivlsomme jobfunktioner, der ville kunne bidrage langt mere til samfundet, hvis de havde taget en faglært uddannelse.
O - Dansk Folkeparti
Uddannelseskulturen er en udfordring, som vi skal løse som land og som samfund. Vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse ved at holde op med at tale om erhvervsuddannelser som ”lavere uddannelse” end en universitetsuddannelse. Det er en anden uddannelse – ikke en lavere. Vi skal blive bedre til at fortælle at drømmen for alle ikke nødvendigvis er at sidde på et kontor men at en dygtig elektriker kan rejse verden rundt og installere pumper og turbiner, at han kan drive en kæmpe fabrik med komplekse installationer eller opfinde robotter.
Derudover skal vi gøre det attraktivt, sjovt og lærerigt at tage en erhvervsuddannelse. Eleverne skal ikke have nedslidte lokaler og defekt værktøj, som er et problem mange steder i landet. Til at starte med vil vi flytte 2,3 milliarder kroner fra kandidatuddannelserne – hvor dem med den største livsindkomst studerer – til erhvervsuddannelserne.
V - Venstre
Det er vigtigt, at det er attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Derfor foreslog vi i vores finanslovsprioriteter for 2022 at afsætte 250 millioner kroner til erhvervsuddannelserne, der blandt andet skal bruges på en udstyrspulje. Den grønne omstilling øger kun behovet for faglærte, og det er vigtigt, at der uddannes med øje for de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Den socialdemokratiske regerings forslag om tre klimaerhvervsskoler er både uambitiøst og ugennemtænkt. Der er i stedet behov for, at alle erhvervsskoler og -uddannelser moderniseres og undergår en grøn transformation, så man følger med udfordringerne bredt set.
Q - Frie Grønne
Vi skal gøre det lige så spændende at tage en erhvervsuddannelse som en boglig uddannelse. Det vil sige kollegier med fokus på sociale aktiviteter, gode introforløb og ikke mindst gode praktikmuligheder, hvor de unge føler sig set og hørt svarende til nutidige forventninger. Desuden skal studievejlederne i folkeskolen være langt bedre til at foreslå en erhvervsuddannelse som et alternativ til en boglig uddannelse, og dette skal gøres tidligt i skoleforløbet, så potentielle elever ser det som en seriøs mulighed.
Æ - Danmarksdemokraterne
Der er behov for at tale erhvervsuddannelserne op og give dem mere prestige. Dels skal vi finde veje til at investere i erhvervsskolerne, så man på skolerne oplever, at det, man lærer, og de maskiner og værktøjer man bruger, er helt opdaterede. Dels skal vi sikre gode muligheder for, at man kan uddanne sig videre ovenpå en erhvervsuddannelse, så man ikke er bange for at blive låst uddannelses- og karrieremæssigt ved at vælge en erhvervsuddannelse. Og endelig skal vi introducere børnene (og deres forældre) i grundskolen meget mere aktivt til mulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse.
Ø - Enhedslisten
Der er behov for en ægte praktikpladsgaranti. Alle unge, der begynder på en erhvervsuddannelse, skal være sikret en praktikplads. I dag mangler der over 10.000 praktikpladser, og mange unge kan derfor ikke gennemføre deres drømmeuddannelse, selvom der er hårdt brug for dem. I dag straffes virksomheder med en bøde på 27.000 kroner, hvis de ikke opretter de praktikpladser, de er forpligtiget til. Det er for lidt. Vi vil hæve bøderne til arbejdsgivere, der svigter deres praktikpladsansvar, til 100.000 kroner og lade bøderne stige med 10 pct. om året derefter. Ved offentlige udbud bør arbejdet med ’sociale klausuler’ desuden forstærkes.
Vi mener samtidig, at der skal investeres massivt i erhvervsskolerne, så der bliver råd til tidssvarende udstyr, bedre faciliteter og kompetenceudvikling til lærerne. Man bør også i højere grad arbejde med erhvervspraktikforløb i folkeskolen og styrke vejledningen, så alle får ret til individuel uddannelsesvejledning.
Å - Alternativet
Ved at tilbageføre midler til de uddannelser, også så de kan arbejde mere aktivt med at ændre omdømmet, så folk kan se, hvor seje erhvervsuddannelser er.
