Skolen skal indrettes efter eleverne: På FGU Trekanten står eleverne selv for indretningen
I hjørnet står to blå sofaer med høje ryglæn og sider, som man kan gemme sig lidt bag og sidde for sig selv i. Bagest i lokalet rager høje smalle barborde op, og langs en væg står to sækkestole på gulvet. Cirka midt i lokalet står mere traditionelle skoleborde og stole.
Det er langt fra tilfældigt, at netop disse møbler står, som de gør i klasselokalet. Det er nemlig eleverne, der i samarbejde med indretningsarkitekter har udvalgt og indkøbt møblerne, så de passer til netop deres behov og sandsynligvis også til de elever, som skal bruge møblerne senere.
Vi er på FGU Trekanten i Vejle, hvor projektet med indretning af klasseværelset har været en del af et forløb i faget PASE – en forkortelse af privatøkonomi, arbejdslære, samarbejdslære og erhvervslære – af en måneds varighed. To undervisere fik ideen til at kombinere indretning med pædagogik.
- Der har generelt være fokus på fravær på FGU, men vi har oplevet det anderledes her, måske fordi vi har indrettet undervisningen anderledes. Da vi skulle flytte i nye lokaler, spurgte eleverne, om de kunne være med til indretningen. Det var en god mulighed for at gøre forløbet både vedkommende og praksisnært, fortæller Anne Marie Kjærsgaard Petersen, som er projektleder og har undervist på forløbet, der nu er afsluttet.
Koordinator Birgitte Tremlett tilføjer, at man på skolen generelt er meget opmærksom på at adskille sig fra elevernes tidligere erfaringer med undervisning.
- Det er ikke en kritik af folkeskolen, men for vores elever har der meget ofte været noget, som ikke fungerede, så vi skal gøre noget andet. Derfor skal både undervisning og de fysiske rammer passe til den enkeltes måde at lære på, siger hun.
Om PASE
PASE står for privatøkonomi, arbejdslære, samarbejdslære og erhvervslære. Faget er en blanding af teori, virksomhedsbesøg, projekter og øvelser.
Det skal blandt andet hjælpe eleverne til at blive selvforvaltende og kunne indgå i samarbejdet på en arbejdsplads eller på en uddannelse.
Eleverne styrer processen
I et PASE-forløb skal eleverne blandt andet øve sig i at samarbejde og lære, hvordan samarbejde kan foregå på en arbejdsplads. Det fik eleverne mulighed for, da de et stykke inde i forløbet blev præsenteret for opgaven med at indrette lokalet, og det blev gjort klart for dem, at de selv skulle stå for det.
- Der var bomstille. Så spurgte jeg, hvad det værste, de havde prøvet på deres tidligere skoler, var. Så kom der gang i samtalen, og bagefter satte de ord på, hvad de gerne ville have, hvis det skulle fungere, fortæller Anne Marie Kjærsgaard Petersen.
Generelt havde eleverne dårlige erfaringer med traditionelle klasseværelser, hvor de har oplevet, at de er blevet tvunget til at sidde stille mange timer i træk og ifølge deres forklaringer knap fik lov at dreje hovedet. Med de erfaringer i baghovedet fortsatte eleverne med at udvikle deres nye klasseværelse.
De spurgte underviserne om mange ting, men udgangspunktet var, at de selv skulle finde deres vej både i forhold til selve indretningen og i forhold til at styre det budget, de havde fået. Det var krævende for både eleverne og for deres underviser, fortæller Anne Marie Kjærsgaard Petersen:
- Som underviser kan det nogle gange være lidt svært at give slip og lade eleverne styre processen. Jeg er vant til, at jeg ved, hvad de skal lære og også hvordan. Men her har de en opgave, de skal løse, og så skal de langt hen ad vejen selv finde ud af hvordan.
Elever hjalp hinanden
Gevinsten og udfordringerne ved at lade eleverne have initiativet viste sig blandt andet i projektets første fase, hvor eleverne skulle afdække deres behov og udvikle ideer til, hvordan klasselokalet kunne komme til at se ud.
Eleverne havde en tendens til at springe planlægningsfasen over. I stedet for at fokusere på, hvad de havde behov for, begyndte de for eksempel at kigge i møbelkataloger. De stillede også mange spørgsmål, men efter at Anne Marie Kjærsgaard Petersen havde holdt sig tilbage i et stykke tid, skete der noget.
- De begyndte at stilladsere hinanden. Nogle ville tage i IKEA og købe møbler, men så sagde andre, at de skulle vente, for de var slet ikke nået til det punkt endnu. De skulle først indrette og finde ud af, hvad de havde brug for, fortæller hun.
Eleverne tog altså ikke i IKEA. Til gengæld besøgte de kontorforsyningsfirmaet Mogens Daarbaks afdeling i Vejle. Det var ikke som almindelige kunder, men de holdt møde med to at firmaets indretningsarkitekter.
Dermed kunne de både komme videre med deres indretningsprojekt og få et indblik i, hvordan arbejdslivet foregår i virksomheden. Også her havde underviserne en tilbagetrukket rolle, hvilket var en fordel.
- Nogle gange fik vi sagt mere, når læreren ikke var der, og vi selv skulle finde ud af det sammen med arkitekterne, siger Lise Bruhn Larsen, der var en af eleverne på forløbet.
Lise Bruhn Larsens klassekammerat Dulijeta Salijevic er enig.
- Det var fedt, at vi selv havde ansvaret. Vi havde forskellige forslag, og det havde de også. Så fandt vi ud af det sammen, fortæller hun.
I processen var eleverne generelt meget bevidste om, at lokalet skulle tilgodese alle, og samtidig skal det også kunne bruges af andre elever i de kommende år, fortæller Magnus Bjørndal Knudsen.
- Nogle har brug for at kunne sidde lidt for sig selv, og det kan man i sofaen. Andre vil gerne sidde på stole, der kan vippe, så vi har forskellige typer møbler. På et tidspunkt ville nogle have lyserøde møbler, men der måtte jeg sætte foden ned. Det skulle vi ikke have, siger eleven, der også var en del af forløbet.
Virtuelt forløb på vej
Projektet passer godt ind i FGU Trekantens overordnede strategi, som blandt andet går på i høj grad at involvere eleverne i at tilpasse undervisningen og lokalerne til deres behov.
- Det er et vigtigt interesseområde for os at høre elevernes stemme, fortæller Birgitte Tremlett og fremhæver en detalje, hun selv blev overrasket over, da eleverne fik lov at ønske, havde der skulle være i klasseværelset.
De mener nemlig, at til et klasselokale hører også en boghylde. Skolen havde dog skilt sig af med alle sine bøger, da de forskellige skoler blev til FGU Trekanten, så de måtte ud at skaffe nogle nye, som nu er en del af klasseværelset. Netop at eleverne er kommet til orde, er en af flere gevinster ved projektet.
- Det er fedt, at vi nu har fået et eksempel på, hvordan eleverne reelt gerne vil have det. Samtidig har vi i processen oplevet, at de er blevet enormt gode til at tage hensyn til hinanden og meget forstående over for de udfordringer, de andre har. De er blevet gode til at støtte hinanden, siger Anne Marie Kjærsgaard Petersen.
De gode erfaringer skal nu videreføres i et lignende projekt i lokalet ved siden af. Her er væggene bare, og der er sparsomt møbleret, men det skal endnu et hold elever ændre på. Denne gang skal de dog ikke i første omgang mødes fysisk i klassen, for eleverne på det næste hold er kendetegnet ved, at de – blandt andet på grund af angst – har svært ved at møde op på skolen. Derfor skal de gennem et virtuelt PASE-forløb være med til at indrette det nye klasseværelse, så de fysiske rammer – og selve forløbet – forhåbentlig kan være med til at gøre det lidt lettere at møde fysik op på skolen.
