”Hov, kig lige op fra bundlinjen. Vi taler EGU”

Og det er dét, de har gjort på FGU Syd- og Midtfyn i Svendborg, der flyttede ind i denne tidligere AMU-skole 1. marts 2021: Tænkt anderledes. Blandt andet i forhold til EGU'en, men også ved købet af bygningen, der signalerer ’rigtig’ uddannelsesinstitution.

- Æstetik hænger sammen med pædagogik. Det gør det også for vores unge. Ved at have denne bygning viser vi dem, at de er så betydningsfulde, at de skal have et sted, der er smukt, forklarer Ene Wolfsberg, direktør for FGU Syd- og Midtfyn, og tilføjer:

- Læring er jo at være kreativ og tænke i nye mønstre. Og hvis man er kreativ i nye rum, så initierer de til en anden adfærd.

Vi kunne have mistet pusten

FGU Syd- og Midtfyn har på mange måder været tvunget til at tænke kreativt. Blandt andet for at holde fast i et stærkt EGU-spor. Det er nu det andet største spor med 25 procent af de 296 elever på de fire skoler, mens det på landsplan for de 88 FGU-skoler i gennemsnit kun udgør en meget lille andel.  

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, peger i sin følgerapport om FGU på, at EGU er det af de tre FGU-spor, som ser ud til at virke bedst i længden for mange unge. Men at når FGU-skolerne generelt ikke har tilbudt det til flere, skyldes det, at EGU kan være en underskudsforretning. Skolerne får kun taxameterpenge for den tid, eleverne går på skolen, og på den praktiske EGU sker det kun en fjerdedel af tiden. Resten foregår i praktik. Dermed er EGU-sporet en langt dårligere ’forretning’ end Produktionsgrunduddannelsen PGU, som er et andet af FGUs tre spor. 

Alligevel er det lykkedes at få tingene til at hænge sammen på FGU Syd- og Midtfyn. Men hvordan? Uddannelsesbladet har besøgt skolen i Svendborg for at høre om netop dét hos EGU-vejleder Kristian Holm Damsgaard og direktør Ene Wolfsberg. 

Begge understreger, at det bestemt heller ikke her har været uden bump på vejen at gøre EGU-en til en succes.  

- FGU'en betød forringede vilkår for EGU i forhold til på de tidligere produktionsskoler – samtidig med, at der var skift af ledere og medarbejdere. Vi kunne have mistet pusten, stået af og holdt i pit. Men det gjorde vi ikke, siger Ene Wolfsberg.

To uforandrede parter

Ene Wolfsberg forklarer, at selv om FGU forandrede vilkårene for EGU-eleverne på skolerne voldsomt, så var der dels noget at bygge på i form af de tidligere produktionsskoler med velfungerende EGU-spor, dels et ansvar over for de to parter, som var uforandrede: Eleverne og de virksomheder, som gerne påtog sig et socialt ansvar. Derfor handlede det om at arbejde videre på det og tro på, at det nok skulle gå. Og ikke mindst få andre overbevist om det samme. 

- Lige fra starten af FGU sagde jeg til min bestyrelse, at når vi taler EGU, så kigger vi ikke ned på bundlinjen. Vi taler i stedet elever og resultater. Så hver gang de i bestyrelsen kiggede ned, lagde jeg hånden under hagen og sagde: ”Hov, kig lige op, vi snakker EGU”. Vi har to parter, som vi har forpligtet os til, siger hun, der også sidder i forretningsudvalget i FGU-Danmark og er formand for pædagogisk udvalg. 

Vi henter dem på andre måder 

Kristian Holm Damsgaard syntes dog, det var svært at være i: Han vidste, at jo mere succes, han havde med at få PGU-eleverne i EGU-praktik, som det typisk sker, jo flere penge mistede skolen i taxameter – og des større risiko var der også for, at hans PGU-kolleger mistede jobs:

- Men Ene sagde, at det skulle jeg ikke tænke på. ”Dem henter vi på andre måder”. Og det var en stor lettelse, at der ikke var nogen, der så skævt til, at man faktisk gik ud og lavede underskud, hver gang man signede en elev. Det var ofte penge direkte ud ad vinduet for skolen. Men det var det langt fra for eleven. Og det var dét, der var opbakning til. Det er unikt, siger han.

Han blev ansat marts 2021, og som tidligere vejleder på en erhvervsskole i mere end ti år havde han haft mange EGU-elever på ”den anden side af disken”. Og han havde ofte tænkt, at EGU lugtede af ”opbevaring” for dem. 

- Jeg så muligheder i det nye. Pludselig kunne man give eleverne dansk og matematik, hvor man før skulle være heldig, hvis man kunne købe sig til, at de fik et niveau i dansk på en erhvervsskole. Nu er det mere undtagelsen end reglen, at de ikke får noget dansk eller matematik på cv’et. Dermed får de faktisk en naturlig indgang til erhvervsskolen, og det er jo det, EGU-en sigter mod: Uddannelse eller job, siger han.

Fik også kommunale praktikpladser

Men hvad med det underskud, der kommer af at sende en PGU-elev videre i en EGU? 

Her var FGU'en hurtigt ude i forhold til blandt andet at skabe alliancer med de fire kommuner, som FGU Syd- og Midtfyn dækker. 

Kristian Holm Damsgaard luftede idéen om, at det var FGU, der skulle have ansvaret for også kommunale praktikpladser til EGU-eleverne. Og Ene Wolfsberg kaldte hurtigt de fire kommunaldirektører sammen og fik en aftale i stand. Den betyder, at kommunerne giver penge til FGU for at klare hele opgaven med EGU-elever inden for blandt andet SOSU-området – også praktikpladserne, som kommunerne ellers står for. 

- Jeg rendte konstant panden mod muren ude på plejehjemmene, for de havde ikke økonomi til elever – samtidig med, at der stod en masse elever, der gerne ville ud i praktik. Men da den her aftale kom i stand, gik det duk, duk, duk – og så var de gode historier jo i gang. Nu har vi et sindssygt godt samarbejde med kommunerne, siger Kristian og fortæller, at kommunerne efterfølgende tager de elever, de slutter på niveau 3 på EGU'en, i ordinær lære:

- Så det fører til noget. Vi har utroligt høje overgangsprocenter fra EGU til grundforløb 2 på SOSU-området - lige nu ni elever.

Det hører jo også med i større FGU-regnskab, pointerer Kristian, hvor mange elever, der løbende er faldet fra, fordi de ikke har fået en tilstrækkelig praksisnær uddannelse og er kommet i nødvendig praktik.

En opgave er en helhed

Aftalen med kommunerne giver god mening af flere grunde, mener Ene Wolfsberg:

- En opgave er en helhed. Samarbejdet med virksomhederne starter allerede, når man som Kristian er ude at hilse på. Og så kan man jo ikke sige, at ”Næste gang er det ikke mig, der kommer, så er det Jobcentret”. Derfor lyder aftalen, at kommunerne betaler os per praktikplads – og så har vi hele opgaven, siger hun.

Det betyder selvfølgelig noget, at skolen dermed får pengene, men den får også dét, hun kalder en ’koordinerende koreografi’: 

- Man kan for eksempel høre på mesters vandrør, at ”nå, om et halvt år kan han bruge to elever mere”, eller ”Hvis jeg ikke er vågen her, så trækker han sig som mester for os”. Derfor er det helt fantastisk, at vi fik de aftaler.

Rene EGU-hold i dansk og matematik

Kristian Holm Damsgaard foreslog også med sin baggrund fra erhvervsskole, at de kunne lave EGU'en som en erhvervsuddannelse og bygge små hovedforløb op, hvor eleven kom på skole i et længere forløb. Og sådan er det blevet: Alle EGU-eleverne er samlet på hold en uge om måneden i koncentreret dansk eller matematik, og herefter er de ude hos mester en måned.

Det vil sige 180 lektioners fagligt dansk – selv om det for nogle er ”ren pest med skole”:

- Men der sker noget, når de kan koble deres arbejde med dansk, så det giver mening. Det er for mange en kæmpe motivationsfaktor, understreger han.  

Det giver derudover EGU-eleverne en holdfølelse, at de kommer til undervisningen sammen på et rent EGU-hold, der ovenikøbet relaterer sig til deres praktikplads. Tidligere følte de sig som ’gæster’, når de blev møvet ind på andre elevers AGU- eller PGU-hold en gang om ugen. 

Og så betyder det, at skolen får penge, når EGU-eleverne er på skolen for at få undervisning. Det gør noget godt for økonomien – selv om det har været dyrere, fordi der er ansat lærere specifikt til EGU.

Ren win-win

Kristians ’drive’, mener Ene, er i det hele taget, at han generelt tænker i overgange for eleverne, og at de derfor skal klædes bedst muligt på. 

- Vi svigter eleverne, hvis vi bare lader dem gå ude på virksomhederne i to år uden at lære dem dansk og matematik. De bliver selvfølgelig virkeligt dygtige på nogle grundfaglige kompetencer, men de kommer ikke videre på en EUD, hvis de ikke har dansk og matematik. Så kan de ikke klare overgangen. Det er os, der skal bygge bro, siger Ene Wolfsberg.

- Og mestrene skal være med til at bryde den med, at du bare kan være ufaglært og blip-båt, og Gud hvor går det godt. De skal undvære de unge, fordi de skal have de nødvendige kompetencer. Dansk og matematik er en investering i det langsigtede.

Men, understreger Kristian Damsgaard, det handler også om at få formidlet, at det letter arbejdsgiverens eget arbejde, hvis en EGU-elev kan regne eller skrive. 

- Det handler om at turde ’sælge’, at dansk og matematik fandeme er godt for dig, elev, men også for dig, mester. Det er win win, siger han og tilføjer:

- Spørg alle vores lastbilschauffør-elever, hvor mange kubikmeter, der er i en sætvogn. De ved det. De ved lige, hvor mange baller Lambi, de kan have på et træk, og hvor meget luft, der må være imellem. Og det er kun, fordi de har siddet nede i matematik. 

FGU har fået et varigt løft

Det har været en hård start for mange FGU'er – også jer. Hvad er status nu?

- Førhen handlede det bare om: Hjælp os! Lad os overleve! Det var den rene Netflix-serie: ”Vi sejler mod afgrunden”, og der blev hele tiden uddelt særtilskud. Med den nye FGU-aftale har vi fået et varigt løft. Bom. Det betyder enormt meget. Nu kan jeg gå specifikt ind i mine politiske henvendelser og pege på, at det og det område har brug for et løft i forhold til eleverne. 

Den nye aftale betyder blandt andet et løft til EGU-vejledningen på 35 procent og en mulighed for at lave længere forløb for eleverne. Men den betyder også, at nu man kan begynde at tænke på, hvordan skolen skal investere, forklarer Ene Wolfsberg:

- Det gør noget ved vores fortælling – det gør, at vi tænker, at så skal vi jo være her i mange år, og så skal vi det og det. Kreativitet dør af, at der er begrænset økonomi. Ved at der kommer frie midler, kan mine fantastiske medarbejdere begynde at tænke tanker. Det er jo dem, der udvikler pædagogikken og didaktikken – jeg skal sikre de gode rammer.