Tesfaye vil give politisk kærlighed til FGU
ver eneste dag får FGU nogle elever tættere på beskæftigelse eller uddannelse. De kommer ud ad døren med langt mere rank ryg, end de kom ind. Det er trods alt det vigtigste.
Sådan siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da Uddannelsesbladet spørger ham, om FGU lever op til de politiske intentioner bag uddannelsen. Han har som socialdemokratisk folketingsmedlem selv været med at tegne de første streger til FGU’en, der skal løfte de unge, som endnu ikke er klar til ungdoms- og erhvervsuddannelser eller et reelt job, videre.
- Jeg anerkender fuldt ud, at der også er nogle økonomiske udfordringer på FGU. Faktisk tror jeg ikke, at vi ramte taxameter-strukturen helt rent, da vi vedtog FGU. Og så er elevtallet jo markant lavere, end vi havde forudsat, siger Mattias Tesfaye.
- Jeg lægger ikke op til en kæmpestor reform af FGU, men jeg tror, at FGU trænger til noget politisk kærlighed, fortsætter han.
Om artiklen
Uddannelsesbladet bad om interview om FGU, EUD og VEU hos den nye børne- og undervisningsminister. Men i første omgang var Mattias Tesfaye kun klar til at tale om FGU og EUD. Vi forsøger igen at spørge efter et interview om VEU senere på året.
Får fokus efter hård start
Børne- og undervisningsministeren peger på to af de forhold, der har været med til at gøre de første år ekstra udfordrende: To lærerkulturer, der skulle slås sammen til én og en stor udskiftning i lærerkorpset. Han er selv opmærksom på, at corona-tiden og det faktum, at kommunerne har sendt færre elever end forventet, også har gjort FGU-skolernes arbejde meget svært.
Mattias Tesfaye vil forsøge at appellere til, at lærerne og lederne på skolerne ikke vender blikket indad mod taxameter, økonomi, bygninger og alle de mange problemer, som man bokser med.
- Man skal vende blikket ud mod eleverne og så stole på, at jeg som minister og flertallet af Folketinget gør hvad vi kan, for at gøre institutionerne lidt mere robuste end de er i dag. Det har været en hård opstart. Det er vi fuldt opmærksomme på, siger Mattias Tesfaye.
Får fokus efter hård start
Børne- og undervisningsministeren peger på to af de forhold, der har været med til at gøre de første år ekstra udfordrende: To lærerkulturer, der skulle slås sammen til én og en stor udskiftning i lærerkorpset. Han er selv opmærksom på, at corona-tiden og det faktum, at kommunerne har sendt færre elever end forventet, også har gjort FGU-skolernes arbejde meget svært.
Mattias Tesfaye vil forsøge at appellere til, at lærerne og lederne på skolerne ikke vender blikket indad mod taxameter, økonomi, bygninger og alle de mange problemer, som man bokser med.
- Man skal vende blikket ud mod eleverne og så stole på, at jeg som minister og flertallet af Folketinget gør hvad vi kan, for at gøre institutionerne lidt mere robuste end de er i dag. Det har været en hård opstart. Det er vi fuldt opmærksomme på, siger Mattias Tesfaye.
Han nævner dog, at der er flere tilbud til FGU-målgruppen rundt om i kommunerne, end han selv havde forventet.
- Jeg kan også se, at nogle af projekterne er finansieret af staten. Det skal vi selvfølgelig have fulgt op på. Jeg tror bare, at man skal huske på, at de unge er borgere i en kommune, der vil dem det bedste, siger ministeren.
- FGU bør være hovedvejen, men det bør ikke være den eneste vej. De kommunale ungeenheder bør også have muligheder for at pege i andre retninger, hvis de mener, at de er de rigtige. Men der er noget, der gør, at FGU i dag ikke bliver benyttet nok. Det kan jeg i hvert tilfælde se, fortsætter Mattias Tesfaye.
Usikkerhed om ekstra penge
Da en stor del af økonomien på skolerne baserer sig på et taxametersystem, hvor hver elev udløser en sum penge til uddannelsesstedet, har det haft stor betydning, at der er kommet færre elever end forventet. Mange FGU-skoler har derfor røde tal på bundlinjen af deres regnskaber.
Lige inden folketingsvalget blev udskrevet sidste år, blev det aftalt mellem den daværende regering og et flertal af de øvrige partier, at der allerede i februar i år skulle sendes ekstra penge til FGU-skolerne, fordi flere skoler var i økonomisk nød. Børne- og undervisningsministeren vil dog ikke afsløre, om skolerne får mulighed for at stoppe økonomiske huller med de 167 millioner kroner i de kommende uger.
Tesfaye henviser til, at der er kommet en ny regering, som endnu ikke har fremsat et finanslovsforslag for 2023.
- Så det ved vi først, når finansloven bliver fremlagt, lyder det fra ministeren.
Finanslovsforslaget fra regeringen forventes at komme i slutningen af februar.
Tag jer af eleverne
Indtil der kommer mere konkrete politiske udmeldingen om økonomien og prioriteringen af FGU, opfordrer børne- og undervisningsministeren lærerne til at bruge al den energi, som han oplever findes på FGU-skolerne, på eleverne, selv om han godt kan forstå, at det er svært, når arbejdspladsen er i krise.
- Mit budskab er, at jeg kommer til at sende kærlighed efter FGU. Og jeg håber, at alle ansatte vil forsøge at få de unge til at lykkes. Så skal jeg forsøge at bruge mine ressourcer på, at få FGU til at lykkes.
