På FGU Østjylland handler vinter­dæk også om matematik og dansk

Der var for mange elever, kaos, rod, traktorer og trailere, som skulle ejerskiftes fra produktionsskolerne… Faktisk var den ene autolærer på stedet, Frans Larsen, tæt på at give op efter 14 dage:

- Jeg tænkte, at det her gider jeg ikke. Jeg bestilte ikke andet end at skælde ud. Der var 38 elever på værkstedet, som er beregnet til 24.

Sådan gik de første to måneder med ren opbevaring af eleverne og ren overlevelse for lærerne. Så kom der skred i tingene, og autolærer Karsten Pedersen og dansklærer Rikke Petersen fik en idé:

- Vi tænkte: Hvad laver eleverne meget lige nu i forhold til bilerne? De skifter vinterdæk! Så lad os gøre det til et fællesprojekt, fortæller Rikke Petersen, og Karsten Pedersen tilføjer:

- Det lå jo fuldstændigt til højrebenet. Det var det, vi havde at starte ud med, og vi tog den til the max. Endelig kunne vi begynde at lave noget undervisning. Så det blev vores ilddåb – det første fællesprojekt, siger han med henvisning til det didaktiske grundprincip for FGU. Her er hensigten, at undervisningsforløb skal ske i et lærersamarbejde, hvor man bruger hinandens kompetencer til at udvikle forløb med almene fag, der spiller sammen med blandt andet produktionsopgaver eller ”autentisk praksis”.

De boglige fag giver nye perspekter 

Sammen med Frans Larsen og matematiklærer Henrik Mikkelsen begyndte de at strikke forløbet sammen om skift til vinterdæk. Både på FGU’s egne 28 biler og andre kunders. Og Rikke Petersen og Henrik Mikkelsen knoklede med at finde ud af, hvordan de kunne fifle dansk- og matematikfaglighed ind i projektet, så det kunne give sammenhæng og mening for eleverne.

Rikke kendte intet til autobranchen, men ved hjælp af Autostartbogen og den del af fagplanerne, der handler om genrekendskab, opfandt hun en slags ”dansk som autosprog”-materiale. Eleverne blev blandt andet sat til at lave annoncer for udskiftning af vinterdæk og reklamer for at få kunder i ”biksen”.

- Men vi har også arbejdet med beskrivelser af værktøj. Eleverne er jo ofte vanvittigt dygtige til at lave mange praktiske ting. De er bare ikke dygtige til at tale om det. Hvis jeg spørger, hvad det og det værktøj skal bruges til, svarer de: ”Men det ved du sgu da godt”. Og så må jeg sige til dem, at de skal blive bedre til at bruge deres sprog. De skal jo ud at have et job bagefter.

Den største udfordring for Henrik Mikkelsen har været elevernes forventninger til matematik – at det er noget med ”at få stukket en masse kopierede ark ud, som de så skal file en masse tal ind på”.

- Men så måtte jeg forklare dem, at det også er matematik at sætte vinterdæk rigtigt på og regne moms ud for kunden, og at der er supermeget matematik i at regne hastigheder og afstande ud på bremselængder ved vinter- og sommerdæk, så de kunne se sammenhængen med matematik og det, de lavede på værkstedet, siger han.

Fra fire forskellige baggrunde

Ét var at overbevise eleverne om fordele ved et fællesprojekt. Noget andet at finde ud af at arbejde sammen, når man kommer fra fire kulturer. Rikke Petersen kommer fra en sprogskole. Henrik Mikkelsen er den eneste fra et VUC. Og selv om de to autolærere begge kommer fra en produktionsskole, var det vidt forskellige hjemmebaner.

- Men vi har været ret gode til at sige til hinanden, at nu har vi lukket døren til produktionsskolen og starter på noget nyt. Vi har selvfølgelig taget nogle af de gode ting med, men der er eddermame også mange ting, vi har skullet lære. På produktionsskolen høvlede vi bare bilerne igennem, men der var ikke meget fokus på, hvorfor vi gjorde det. Her høvler vi stadig biler igennem, men nu får vi også noget læring ud af at det, siger Karsten Pedersen.

Rikke Petersen har især lært at tænke ud af boksen i projektet i forhold til, hvad dansk egentlig er. Og så har hun lært en ny jargon at kende:

- Der er et andet sprog på et værksted. Jeg har haft en del udfordringer med respekten, fordi jeg har været den eneste unge lærer her – og tilmed kvinde. Men nu har jeg lært at hæve stemmen på en ordentlig måde. Vi omgås elever, der har store udfordringer, understreger hun og tilføjer, at hun også har lært at arbejde med en ny gruppe elever, hvoraf rigtig mange er ordblinde.  

Matematik i et bildæk

Henrik Mikkelsen har i projektet – og på FGU generelt – været meget optaget af at finde og folde matematikken ud på de områder, som eleverne arbejder med – og tilpasse det deres niveau.

- De skal for eksempel kunne lave en funktion – og kan de så gøre det ud fra et bildæk? Ja, det kan de faktisk godt. Og matematik, der foregår sammen med praksis, giver mere mening for mig, så det håber jeg smitter af på dem, siger han og forklarer, at han også er begyndt at gå mere over på værkstedet og se, hvad eleverne laver, når han har tid.

- Og de vil gerne fortælle mig, hvordan de udskifter en bremseklods. Så får de også en fornemmelse af, at matematik ikke bare er noget, der foregår oppe under taget, ligesom jeg lærer eleverne at kende på andre måder. Det er jo også det, der ligger i FGU – at det skal være mere end undervisning.

- Og af Karsten og Frans har jeg lært, hvor meget matematik de går og har på værkstedet hele tiden, og hvordan de omgås eleverne. De kan noget i forhold til arbejdsfordeling og kan se, hvem der kan arbejde sammen, og hvem der måske lige har brug for at blive sat til at lave noget andet den dag, siger han.

Viser matematik som en hjælper

Frans Larsen har også lært noget af Henrik og Rikke, mens de har været på værkstederne for at undervise. Og det har været spændende at følge på sidelinjen, siger han:

- Jeg har fået øjnene langt mere op end før for, at de elever, der måske er gode til at skifte dæk, har megasvært ved at lære matematik, siger han og tilføjer, at han altid selv har syntes, at mekanik er dødspændende:

- Og dem, der er med på den og sluger den viden, de kan få – det er dem, der gør undervisningen og vores arbejde helt fantastisk.

Karsten Pedersen har gjort sig en del overvejelser om, hvor vigtigt det er at få forklaret eleverne, at det og det er matematik, eller det og det er dansk, så det hele ikke flyder sammen i et projekt:

- Vores plan er nu blevet, at vi hver fredag laver en ugeportofolie. Her får man italesat, at dér, hvor vi for eksempel talte om tilbud på fire dæk, var det faktisk matematik, og at den tekst om service, eleven læste, var dansk. Det kan man gøre tilsvarende med mange andre opgaver, siger han.

- Men helt konkret har jeg og vi lært af Rikke, hvad en jargon kan betyde. Vi var kommet til at tale for meget om værkstedet som ”rød stue”. Og der sagde Rikke, at vi i stedet skulle tale det op og snakke med eleverne om, hvor stolte vi var over værkstedet og det værdifulde arbejde, de laver – samtidig med at de lærer. Den har jeg taget til mig. Mange af eleverne har jo ikke stået forrest i rækken, når der blev uddelt ros. Så jo mere vi kan fylde på dem, jo bedre går det forhåbentlig.

Får mere overskud

Den største glæde ved vinterdæksprojektet er – at det faktisk lykkedes og skal gentages:

- På trods af, at det var så kaosfyldt i starten og var det første tværfaglige projekt, siger Karsten Pedersen og understreger, at det materiale, de nu har liggende derfra, kan bruges igen og forfines. Og Frans Larsen føler sig da også langt bedre rustet til næste vinterdæksprojekt.

- Der ved vi, hvad vi skal. Så kan man måske være mere hjælpende i forhold til en elev, der er træt af det hele, og træde lidt mere aktivt ind i undervisningen, siger han.

Henrik Mikkelsen er enig. Det giver forhåbentlig så meget overskud, at materialet er udviklet:

- Og så vil jeg introducere det mere tydeligt som et fælles projekt næste gang, siger han.

Det var meningen, at projektet skulle have kørt som et sommerdæksprojekt, men så kom coronaen og ødelagde de planer. Pandemien var dog ikke kun dårlig. For ved sidste projekt skulle eleverne køre den digitale notesbog One note, og det var de slet ikke klar til. Under coronaen er nogle af dem blevet eksperter.

- Så den kan vi bruge næste gang. Og nu har vi også lært hinanden at kende og ved, hvordan vi arbejder på tværs, siger Karsten Pedersen.