Vejleder: Start helt forfra i beskæftigelsesindsatsen
Der er cirka 30.000 sider med regler og ankesager, og der kommer hele tiden nye til.
Borgerne kan ikke finde ud af beskæftigelsessystemet – eller bliver syge i det. Og nogle gange har de ansatte også svært ved at overskue det.
- Det er blevet et alt for tungt system, der ofte bare bygger videre på det, der er, og som ofte har vist sig ikke at virke. Jeg synes, vi må smide en bombe ind i systemet og starte helt forfra og spørge os selv, hvilket system, vi gerne vil have i stedet, siger Lars Skovmand, erhvervsvejleder i Jobcenter Albertslund og ansat i beskæftigelsessystemet i mere end 25 år.
Ledige er ofte gengangere
Et helt nyt system skulle grundlæggende hvile på tillid til borgeren. Der er rådgivning og vejledning i dag, men det er først og fremmest et kontrolsystem, som må skyldes en grundlæggende mistillid til folk, der er ledige, mener Lars Skovmand. Han ved, at folk sjældent bliver ledige af egen drift. De bliver det, fordi afdelinger forsvinder eller virksomheder nedlægges eller mister et udbud.
- Alligevel har vi en indbygget mistillid til ledige. Når jeg ringer til en virksomhed med en ledig, kan de finde på at spørge: ”Er der noget galt, siden vedkommende er ledig?”. Og jeg må så forklare, at nej, hun kan lige så meget som du og jeg, hun har bare det ene problem, at hun ikke kan finde et job”, siger han.
Lars Skovmand er Cand.Merc. i regnskab og strategisk planlægning
Lars Skovmand er cand.merc. i regnskab og strategisk planlægning. Har været underviser og fra 1994 ansat som uddannelses- og erhvervsvejleder i AF Storkøbenhavn. Fra 2007 ansat ved Jobcenter Albertslund, hvor han blandt andet er AMR, TR og med i det øverste SU i kommunen. Herudover censor.
Ret og pligt
Som systemet er i dag, er det en slags one size fits all, og det går ud over de svageste. Så Lars Skovmand er fortaler for, at de, der ikke vil bruge systemet, skal kunne lade være – men til gengæld vil deres ydelse blive sat ned efter x antal måneders ledighed. Og de, der gerne vil bruge det, skal vide, at deres ydelse bliver bevaret, og at systemet er der for dem, men at de skal gøre noget til gengæld. Med andre ord: De får en rettighed, men der følger pligter med.
- I dag får og skal alle have stort set det samme. De bliver kaldt ind så og så mange gange, og jobcentret gør det samme for alle uanset deres baggrund. Og det er ikke altid til gavn for dem, der har mest brug for det, siger Lars Skovmand.
Unge og voksnes muligheder skal forbedres
Reformkommissionen skal blandt andet se på:
- Hvad man skal gøre ved de 20 procent af de unge under 25 år, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Statistikkerne viser, at 15 af de 20 procent faktisk begynder på mindst én uddannelse, men ikke formår at blive færdig.
- Hvordan flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
- Hvordan flere indvandrere kan komme i job.
- Hvordan man kan skabe et bedre og mere overskueligt system for efter- og videreuddannelse.
To grupper i fokus
Den ene af de grupper, der i særlig grad skulle tilbydes hjælp i systemet, er de ufaglærte. De bliver altid berørt af konjunkturer og gentagne gange ledige. Dem kunne man hjælpe tilbage til arbejdsmarkedet med korte kurser, praktikker eller ved at give dem et større kendskab til nye brancher og arbejdspladser.
Hvis de skal være faglærte og have tilbud til grundforløb på EUD, kræver det dog ofte, at de har grundskolen i orden. Derfor skal de have hjælp til at få de basale kompetencer i orden, ligesom man skulle styrke indsatsen overfor den store gruppe af ordblinde, mener Lars Skovmand.
Den anden gruppe, man burde fokusere på, er visse grupper af akademikere, som traditionelt har svært ved at komme i job efter uddannelse. For eksempel inden for det humanistiske område. Man kunne udpege nogle af disse grupper med særlig høj ledighed og finde ud af, hvordan de kunne ”omtænke” deres kompetencer, så de kunne komme i beskæftigelse.
- Da jeg selv gik på handelshøjskolen, kom studerende i halvårlige forløb fra Historie eller Dansk på KU for at få noget basis i deres viden om økonomi og handel. Det var de samme tanker, man burde bruge her og måske få dem over i noget IT, siger Lars Skovmand.
Hvad vil reformkommissionen?
Det kan få betydning for dit arbejde, at Reformkommissionen skal komme med forslag til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.
Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.
”Jobcenter” giver forkerte forventninger
En anden årsag til, at man skal tænke nyt, er, at selve ordet Jobcenter giver en forventning om, at det er her, man får tilbudt et job. Det er det ikke. Arbejdsgivere og arbejdssøgende skal selv finde hinanden på Jobnet, og Jobcentrets funktion er at holde folk i gang via opkvalificering, til de får et job.
- Hvis man tror, at en henvisning er den eneste måde at få job på, er det en fejl. Der er enormt mange måder at komme i arbejde på gennem løntilskud, kurser til lastbilkørekort og lignende.
Lars Skovmand ville ønske, at man igen satsede på at professionalisere vejledningssystemet og værdsatte vejledningssamtalerne og den viden om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, som er nødvendigt for at give borgerne et fundament og et bredere grundlag for at komme ud på arbejdsmarkedet.
- Mit største ønske er, at man laver en karrierekanal, som kan oplyse ledige og lønmodtagere om deres muligheder på arbejdsmarkedet, siger Lars Skovmand.
Rapporter på vej
Der er allerede kommet én ud af fire rapporter fra Reformkommissionen, og der er planlagt tre øvrige, som skal afleveres til regeringen: I april forventes en rapport om produktivitet, opkvalificering og videregående uddannelse. I september en rapport om voksne på kanten, og systemet møder borgeren, og i december en rapport om unge.
Alle forslag fra Reformkommissionen skal sigte efter social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet. Du kan læse mere om reformens arbejde på www.reformkommissionen.dk
”Der sker nok mere i praksis end i teorien for kortuddannede voksne”
OBU- og FVU-lærer: Giv de tosprogede kursister et ekstra tilbud
Ungdomsskolelærer: Find en anden måde at måle de ikkeboglige unge
