OBU- og FVU-lærer: Giv de tosprogede kursister et ekstra tilbud
Når de tosprogede kursister kommer på FVU Start, har de sat sig op til at træne dansk.
De har fået at vide, at de efter Start-trinnet har mulighed for at gå videre på FVU trin 1 – og at de med det og de videre trin kan få det, der svarer til en 9. klasse.
Men så stopper det. I stedet får de ofte at vide, at de alligevel ikke kan klare at gå videre. Og så er det bare ærgerligt, Sonny-boy, for så er det ofte hjem til kødgryderne eller rengøringsjobbet.
- I de situationer sidder jeg ofte med et ”øv”. Jeg synes, det er synd for dem. De har sat sig op efter at lære dansk, og så slukker man deres lys, siger Sanne Juul Bendixen, som især underviser indvandrere og flygtninge på FVU i Frederikshavn.
Hun forklarer, at mange af de tosprogede kursister kommer med en danskuddannelse 1 (DU1) fra en sprogskole, når de begynder på FVU Start. Det vil sige, at de enten er latinske analfabeter eller kun har meget lidt skolegang fra hjemlandet. På FVU Start får de 80 lektioner – og i nogle tilfælde det dobbelte. Men det kræver ofte end del mere, end de har lært her, at gå videre til FVU trin 1. Og skolen skal i princippet vurdere fra begyndelsen af forløbet, om de kan gå videre, hvilket kan være umuligt, når man ikke kender kursisterne eller deres progression i læring fra sprogskolen.
- Og det bliver vi nødt til at sige til dem og slippe dem. Der mangler et tilbud til dem ind imellem FVU Start og FVU trin 1, siger Sanne Juul Bendixen.
Mød Sanne Juul Bendixen
Sanne Juul Bendixen underviser på AOF Nord Ordskolen i Frederikshavn. Er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og har taget Master i DSA. Underviser på FVU og OBU.
Et gab i mulighederne
Hendes råd til Reformkommissionen vil derfor være, at man udvikler dette mellemtrin. AOF Nord, hvor hun arbejder, har tidligere kørt et projekt med fagforeningen 3F, som de betalte for. Det var et tilbud til denne målgruppe, der hed Basisdansk, som er trinnet før FVU Start. Det er især et godt tilbud til dem, der har været i Danmark for længe til at modtage gratis undervisning på sprogskolen.
- Man kunne lave det samme igen: en slags basis og bagefter FVU Start, så der var et trin mere for de tosprogede kursister, siger hun, der oplever det samme ”gab” i mulighederne, når hun underviser i Aalborg en gang om ugen.
Skæv screening
Sanne Juul Bendixen underviser også danskere på andre FVU-trin. Men der er ikke mange af dem, efter at FGU har taget kursisterne under 25 år. Og dem, der er, har ofte store udfordringer. For, som hun siger, er der som regel en grund til, at man har været hjemme, til man er over 25 år.
- Så målgruppen har helt sikkert ændret sig.
Hvad vil Reformkommissionen?
Det kan få betydning for dit arbejde, at Reformkommissionen skal komme med forslag til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. Det er nemlig også inden for dit område, at den i år blandt andet vil komme med bud på, hvordan flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvordan kortuddannede, ufaglærte og dem uden job kan blive en del af arbejdsmarkedet fremover.
Reformkommissionen har økonomiprofessor Nina Smith som formand. Hun skal sammen med en række andre økonomer og den tidligere formand for Lærerkommissionen Per B. Christensen komme med forslag til blandt andet reformer på uddannelsesområdet. Men kommissionen har også søgt efter input ude fra organisationer og praktikere, og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har også givet forbundets bud. Men vi har også spurgt syv af jer medlemmer, der arbejder inden for forskellige områder, om I også vil give gode input til, hvad I ser som barrierer i det daglige, og hvor I tænker, der kan tages fat.
Unge og voksnes muligheder skal forbedres
Reformkommissionen skal blandt andet se på:
- Hvad man skal gøre ved de 20 procent af de unge under 25 år, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Statistikkerne viser, at 15 af de 20 procent faktisk begynder på mindst én uddannelse, men ikke formår at blive færdig.
- Hvordan flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
- Hvordan flere indvandrere kan komme i job.
- Hvordan man kan skabe et bedre og mere overskueligt system for efter- og videreuddannelse.
Selve screeningen er et godt og nødvendigt værktøj, mener Sanne Juul Bendixen – selv om den kan være svær for mange – også uddannede – og da man hele tiden er presset på tid. Men den giver sjældent mening for de tosprogede:
- Her burde det foregå på en anden måde. Der er kun en lille procentdel, der kan bestå den Vejledende Læsetest for Voksne til et FVU trin 1, selv om de er meget dygtige og har uddannelse fra hjemlandet. Deres ordforråd er bare slet ikke stort nok til denne screening. Så for dem giver det et helt misvisende billede, siger Sanne Juul Bendixen.
Rapporter på vej
Der er allerede kommet én ud af fire rapporter fra Reformkommissionen, og der er planlagt tre øvrige, som skal afleveres til regeringen: I april forventes en rapport om produktivitet, opkvalificering og videregående uddannelse. I september en rapport om voksne på kanten, og systemet møder borgeren, og i december en rapport om unge.
Alle forslag fra Reformkommissionen skal sigte efter social mobilitet, beskæftigelse og produktivitet. Du kan læse mere om reformens arbejde på www.reformkommissionen.dk
