”Der sker nok mere i praksis end i teorien for kortuddannede voksne”

De er derfor i fuld gang med at kortlægge, hvad der virker i den praktiske virkelighed på ti uddannelsesinstitutioner. For mens der har været stille i den politiske debat og i forskningen på området, er der i praksis sket en masse.

- Vores tilgang er, at der nok sker mere i praksis end i teorien for kortuddannede voksne. Der er faktisk nogle derude, der gør noget for at få fat på dem og undervise og uddanne dem. Det er de erfaringer, vi vil samle op på, systematisere og bruge, så også andre kan få glæde af denne viden, forklarer Bjarne Wahlgren.

Har jeg brug for det?

Ulrik Brandi og Bjarne Wahlgren regner med at have kortlægningen klar i sommeren 2024. Til den tid ligger efter al sandsynlighed også en opdateret PIACC-undersøgelse over voksnes basale færdigheder på bordet. For ti år siden viste den, at et meget stort antal af de kortuddannede voksne danskere mangler at kunne klare sig i basal læsning, skrivning og matematik, og at de haltede efter digitalt. I samme periode har VUC og AMU lidt under mangel på kursister.

Så mens vi venter på deres kortlægning og nye PIACC-tal, kan de to forskere måske forklare, hvad de ser som grunden til, at flere kortuddannede voksne ikke efterlyser den efteruddannelse, de faktisk kan få?

Der lyder et dybt suk rundt om bordet. Ulrik Brandi ridser både økonomiske, strukturelle og individuelle barrierer op, men Bjarne Wahlgren forklarer, at mange fra denne gruppe ikke efterspørger undervisning.

- De barrierer, der normalt bliver nævnt – at der ikke er nem adgang, at der er for langt til institutionerne, eller at det er for dyrt – betyder mindre i forhold til, hvad de føler, de har brug for her og nu, siger han. 

Det skal være relateret til praksis

Bjarne Wahlgren mener ikke, at den modstand mod uddannelse, som kortuddannede voksne tidligere har haft på grund af blandt andet dårlige erfaringer fra deres grundskole, fylder så meget i dag. Men det er en gruppe, der ikke ser uddannelse som en karrierevej, for så havde de fulgt den.

- De hader ikke uddannelse i al almindelighed. Den tidligere fremmedhed over for uddannelse spiller en mindre rolle i forhold til, at de i højere grad skal se det som et behov – noget de kan bruge i arbejdslivet og i deres dagligdag. Når de ser det som et behov, har de ikke noget imod uddannelse, fastslår Wahlgren, som efterhånden har 40 års erfaring inden for området.

- For hvis man har sit job og sådan set klarer sig meget godt, hvad skal man så med uddannelse? Og hvis argumentet er risikoen for at blive fyret, vil holdningen typisk være, at ”ja, ja, lad os tage det til den tid, for lige nu klarer jeg mig jo egentlig meget godt”, siger han og forklarer, at det

derfor er oplagt - i den udstrækning det kan lade sig gøre - at knytte undervisningen direkte til den situation, den kortuddannede voksne er i på arbejdspladsen.

Ulrik Brandi nikker og supplerer:

- Man kan gøre meget på uddannelsesinstitutionerne, men det er også vigtigt, at man har arbejdspladserne med. Der er nødt til at være et samspil, ligesom deltagerne skal kunne se en praktisk relevans af deres kompetenceudvikling, siger han. 

De to forskere forklarer, at undervisningen ikke nødvendigvis skal rykkes til arbejdspladserne, men man kan forestille sig en ordning, hvor den både kan finde sted på kursistens arbejdsplads, virtuelt og på uddannelsesinstitutionen. Vigtigst er, at undervisningen er praksisrelateret, fremhæver de.

- Det har virkelig stor betydning for de kortuddannedes læringsintensitet og lyst og motivation, tilføjer Ulrik Brandi. 

Der er brug for alle

Hvis man først får de kortuddannede voksne i gang med uddannelse, er de – alt andet lige – mere motiverede for at blive i uddannelsessystemet. 

- Uddannelse motiverer til mere uddannelse. At man får nogle gode uddannelser, giver faktisk motivation til mere. Det er også derfor, vi vil finde ud af, hvordan institutionerne forsøger at få de kortuddannede voksne i gang med uddannelse, forklarer Bjarne Wahlgren. 

For det er meget vigtigt at få sat uddannelse af de kortuddannede på dagsordenen igen. De har både brug for kompetencer i forhold til digitalisering, globalisering og forandringer – og vi har brug for dem som samfund. 

- I dag har vi brug for alle, hver en hånd, hvert et hoved – sagt med lidt store ord. Det har helt klart været med til at afgøre vores succes som samfund, at vi hele tiden har kunnet tilpasse os forandringer. Det skyldes vores meget stærke voksenuddannelsessystem. Og forandringerne kommer væltende nu, understreger Ulrik Brandi. 

- Derfor undrer det mig, at vi som samfund ikke er mere proaktive på området. På den måde er vores projekt et vigtigt og innovativt skridt til, at det kommer til at ske.

Projektet er en kombination af forskning og udvikling. Forskerne skal bidrage med den viden, de har. Denne viden skal bruges og afprøves af de medvirkende uddannelsesinstitutioner i praksis, som efterfølgende deler deres erfaringer med de andre deltagere og de to forskere, der herefter bringer de praktiske erfaringer ind i deres videre forskning. 

- På den måde rækker den indsamlede viden ud over selve projektet og gør det bæredygtigt. Det skal ikke blot være noget, der bliver stillet op på hylderne, siger Bjarne Wahlgren.