AMU-Vest i Esbjerg har blandt andet specialiseret sig i havnen og offshore-branchen. er
Fokus

AMU-Vest: En uafvendelig konkurs?

Kunne konkursen på AMU-Vest være undgået, hvis Børne- og undervisningsministeriet havde givet skolen en fair chance? Det mener flere medlemmer af AMU-Vests tidligere bestyrelse. Uddannelsesbladet har bedt en ekspert i økonomistyring give sin vurdering ud fra AMU-Vests årsrapport.

Konkursen af AMU-Vest i Esbjerg var en realitet den 19. december 2024 med de turbulenser og menneskelige konsekvenser, der følger. 

–Blandt andet fritstillede medarbejdere – heraf 19 faglærere.

Vi havde ikke på nogen måde mulighed for at få økonomi i det igen.
Faglærer René Villadsen
Tidligere TR på AMU-Vest

Den tidligere tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen for AMU-Vest, faglærer René Villadsen, lægger ikke skjul på, at han er meget bitter over forløbet op til konkursen. Skuden kunne være vendt, hvis Børne- og undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK, havde givet skolen en reel chance, mener han:

– Men vi havde ikke på nogen måde mulighed for at få økonomi i det igen. Vi måtte ikke gøre noget, der kunne udvikle skolen. Vi måtte ikke ansætte nye lærere, og når vi lavede noget, der gav os et tilskud, satte STUK deres tilskud ned. STUK blev ved at sluge de penge, vi skulle bruge, siger han.

Han står ikke alene med det synspunkt. I Jyske Vestkysten har også andre medlemmer af bestyrelsen luftet deres frustrationer over de benspænd, som de mener, STUK gav i forhold til at rette ’skuden op’ økonomisk. 

Løbet var kørt

Blandt andre siger Mikkel Ammitzbøll, byrådspolitiker for SF i Esbjerg Kommune, til Jyske Vestkysten:

”Vi har lavet så mange forskellige tiltag. Solgt så meget fra, givet afkald på så mange medarbejdere og kurser, brugt så mange kræfter på jura (…), for så alligevel at sidde i den situation (…). Jeg kan næsten ikke se, hvad man fra STUK’s side havde ønsket, vi skulle gøre bedre og anderledes”.

Også andre lokalpolitikere med samme politiske farve som børne- og undervisningsministeren og eksbestyrelsesmedlemmer fra AMU-Vest har blandet sig og følt, at ”løbet var kørt” og vejen frem fra STUK’s side kun kunne være en konkurs.

Men kunne ministeriet have valgt en anden vej end en konkurs? Ville det være forsvarligt at give AMU-Vest en mulighed for at udvikle og investere sig ud af den økonomiske krise ved at give henstand med lånene? Det har Uddannelsesbladet spurgt professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, vurdere ud fra AMU-Vests årsrapport og -regnskab for 2023, der også indeholder regnskabstal tilbage fra 2017.

Og svaret fra ham er et Både-og.

En skole i drift

Han hæfter sig ved, at meldingen fra STUK helt frem til konkursen var, at AMU-Vest var en skole ’i drift’. Det samme bliver gentaget af revisorerne i årsregnskabet for 2023, hvilket Per Nikolaj Bukh tolker som en ’going’-koncern. Det vil sige, at man aflægger regnskab ud fra, at man er i gang. 

Både ledelse og revisorer har på tidspunktet for aflæggelse af årsregnskab ment, at AMU-Vest kunne fortsætte. Og at den også havde penge i kassen til at betale for det, der skulle betales, de næste 12 måneder i 2023, påpeger Per Nikolaj Bukh. 

Så virksomheden var godt kørende i 2023?

– Der er en betydelig usikkerhed. Likviditeten var udfordret, og der blev budgetteret med et underskud i 2024-regnskabet på to millioner kroner, så det så jo ikke helt godt ud, lyder svaret. 

Ikke det rene nedgangsbillede

Regnskabstallene fra 2019 til 2023 er dog ikke ”det rene nedgangsbillede fra år til år”. Faktisk ligger omsætningen for AMU-Vest i de år meget konstant, konstaterer professoren i økonomistyring. 

Tallene viser blandt andet, at der i 2022 var et underskud på syv millioner kroner. Men at det er skåret helt ned til 364.000 kroner i 2023. Noget, som revisorerne i årsrapporten mener er ’acceptabelt’. Og en udvikling, som også René Villadsen har peget på som positiv.

Tja… lyder det fra Per Nikolaj Bukh: De relativt pæne tal på underskud fra 2017 og hen over årene viser nogenlunde det samme billede som i 2023. Det er underskuddet i 2022, der er katastrofalt højt, og det er især på den baggrund, at det ser ud til, at man i 2023 har fået styr på økonomien. 

Det er jo ministeriet, der med sit skærpede tilsyn reelt har siddet med styrepinden.

Per Nikolaj Bukh
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

Et moralsk spørgsmål

Der er dog efter Per Nikolaj Bukhs mening ikke et entydigt svar på, hvorvidt AMU-Vest burde have fået en længere snor fra STUK’s side i form af en yderligere udskydelse af afdrag på lån. 

Som selvejende institutioner er AMU-centre og VUC’er at betragte som virksomheder. Det giver på den ene side vide rammer for selv at drive ’virksomheden’. På den anden side et økonomisk ansvar, som man selv står til regnskab for. 

– Og det er et dilemma, når det så går galt økonomisk, siger han og påpeger, at der også er grænser for, i hvor høj grad man som bestyrelse kan træffe egne beslutninger, når man er under skærpet tilsyn:

– Det er jo ministeriet, der med sit skærpede tilsyn reelt har siddet med styrepinden. Og det er et politisk moralsk ansvar, hvornår de skal sætte en stopper.

Hvis der reelt ingen penge er i institutionen, og den alligevel får lov at køre videre, kan kreditorerne tabe endnu flere penge, hvis skolen i sidste ende bliver nødt til at lukke. Og det kan komme til at se ”grimt ud”:

– Så hvis man er fornuftig, forsøger man at få det lukket, inden alle pengene er brugt, så man også kan betale for oprydningen. Det er en afbalancering, pointerer han.

En årsrapport er…

… en vurdering fra ledelsen og revisorer af, om man som virksomhed har mulighed for at fortsætte de næste 12 måneder. Det er bestyrelsen, der på baggrund af, hvad direktionen vurderer, aflægger regnskabet. Og årsrapporten er, hvad revisorerne vurderer ud fra dette regnskab.

Det virker uholdbart

En anden vurdering, som et ministerium efter hans mening kan have haft, er, hvornår det giver bedst mening at realisere for eksempel bygninger fra AMU-Vest, så det giver størst mulig værdi, og så de kan få mest muligt af deres gæld hjem igen, påpeger Per Nikolaj Bukh.

– Og igen er det en balance: Hvis STUK giver skolen henstand med lån, og skolen fortsætter med at give underskud, så bliver det sværere og sværere at dække kreditorerne, den dag det ikke længere går. Det skal man selvfølgelig skele til, siger han.

Så man kan konkludere, at det er rimeligt i forhold til kreditorerne, at man derfor lukkede og slukkede? 

– Jeg kan ikke udelukke, at man kan se sådan på det. Det virker uholdbart. For på trods af, at man har skåret medarbejderstaben ekstremt meget ned, har man stadig et minus – samtidig med, at det begynder at blive lidt for presset for de medarbejdere, der skal løfte opgaverne. 

En lille efterladt undren

Kunne bestyrelsen fra det tidligere AMU-Vest trods benspænd så også selv have handlet anderledes? Måske, lyder svaret fra Per Nikolaj Bukh.

Han hæfter sig blandt andet ved den store fyringsrunde i 2022, hvor STUK gav skolen tre valgmuligheder, hvis den skulle fortsætte. Og den man valgte, var at føre uddannelserne videre og fyre mange medarbejdere. Man nærmest halverede lønomkostningerne til medarbejderne og arbejdede efter en genopretningsplan, der skulle få kunder i ’butikken’ og styrke kerneaktiviteten, påpeger økonomiprofessoren.

– Det var nødvendigt, men var også noget, der pressede citronen til det yderste. Og alligevel er spørgsmålet, om man fik afskediget medarbejdere nok, siger han og henviser til tallene i årsregnskabet:

De viser, at omsætningen faldt voldsomt hen over 2022, men at der efter hans vurdering ikke blev fyret lige så mange, som nedgangen i omsætning berettigede.

Uddannelse er jo investering i mennesker.
Anne Catherine Hoxcer Nielsen
Socialdemokratisk formand for beskæftigelsesområdet i Varde Kommune i Jyske Vestkysten.

En lille efterladt undren

Kunne bestyrelsen fra det tidligere AMU-Vest trods benspænd så også selv have handlet anderledes? Måske, lyder svaret fra Per Nikolaj Bukh.

Han hæfter sig blandt andet ved den store fyringsrunde i 2022, hvor STUK gav skolen tre valgmuligheder, hvis den skulle fortsætte. Og den man valgte, var at føre uddannelserne videre og fyre mange medarbejdere. Man nærmest halverede lønomkostningerne til medarbejderne og arbejdede efter en genopretningsplan, der skulle få kunder i ’butikken’ og styrke kerneaktiviteten, påpeger økonomiprofessoren.

– Det var nødvendigt, men var også noget, der pressede citronen til det yderste. Og alligevel er spørgsmålet, om man fik afskediget medarbejdere nok, siger han og henviser til tallene i årsregnskabet:

De viser, at omsætningen faldt voldsomt hen over 2022, men at der efter hans vurdering ikke blev fyret lige så mange, som nedgangen i omsætning berettigede. 

Hans forsigtige konklusion er, at man på mange måder kan se det som en økonomisk ansvarlig beslutning fra ministeriets side at lade ’virksomheden’ AMU-Vest gå konkurs. Men, tilføjer han:

– Jeg sidder også med en lille efterladt undren over, om ministeriet ikke kunne have holdt hånden under det her. Så mange millioner kroner er det jo ikke, vi taler om, hvis man i øvrigt ser på, hvad der bruges penge på i den offentlige sektor. Dem kunne man have brugt på det her.

Den lokale socialdemokratiske udvalgsformand Anne Catherine Hoxcer Nielsen fra beskæftigelsesområdet i Varde Kommune stiller spørgsmål om konkursen på en anden måde i Jyske Vestkysten: Er det overhovedet meningen, at uddannelsesinstitutioner skal generere et overskud. 

Og her svarer hun selv et klart nej, for ”Uddannelse er jo investering i mennesker”, udtaler hun. 

Dato
Af
Foto
Jens Christian Top - Ritzau Scanpix