Vi efterspørger fleksibilitet og frihed som aldrig før
Vil en mangel på fleksibilitet eller frihed til hjemmearbejde kunne få dig til at sige op?
I en engelsk undersøgelse svarer 43 procent ja til det spørgsmål, og mindre undersøgelser herhjemme afslører tegn på samme tendens. Fleksible rammer er blevet en afgørende faktor i mange danskeres arbejdsliv.
- I halen på coronakrisen er der helt klart en efterspørgsel på fleksibilitet. Flere undersøgelser viser, at medarbejdere har både en forventning og et ønske om, at der er fleksibilitet i deres arbejdstid og arbejdsliv. Det gælder både i forhold til mulighed for hjemmearbejde, men også i forhold til lidt mere medbestemmelse på for eksempel skemalægningen. Den tendens er begyndt at sprede sig til områder, hvor man ikke kan arbejde hjemme, for eksempel i sundhedssektoren og industrivirksomheder, siger psykolog og forsker i arbejdsmiljø Malene Friis Andersen.
Fleksibilitet nyt buzzword i stillingsopslag
Det er da også et ønske og behov, som arbejdsgivere har fået øjnene op for i rekrutteringen. Malene Friis Andersen peger på, at ordet ’fleksibilitet’ indgik i under 20 stillingsopslag på Danmarks største jobside Jobindex, inden Covid-19 kom til Danmark. Ved en opgørelse efter coronakrisen var det op mod 700.
Det efterlader nogle brancher med udfordringer. For hvad med de stillinger, hvor fleksibiliteten af naturlige årsager er udfordret, og hvor hjemmearbejde ikke er en mulighed?
- I de brancher og jobtyper er de nu nødt til at finde kreative måder for, hvordan den længsel efter fleksibilitet kan indfries, pointerer Malene Friis Andersen. Det kan godt være, at du som arbejdsgiver ikke kan imødekomme ønsket om fleksibilitet fuldstændig, men lidt kan også gøre en stor forskel.
Hun fremhæver, at når man som medlem af Uddannelsesforbundet er ansat inden for undervisningsområdet, så kan netop ufleksible rammer være en udfordring:
- Det er klart, at lærere er en medarbejdergruppe, som virkelig arbejder i skemaer, og som skal være faste steder på faste tidspunkter. Der er elementer i det arbejde, som ikke kan flyttes i tid og rum, fordi det er nødvendigt at være til stede.
Fra selvtilrettelagt tid til fast hjemmearbejdsdag
Der er dog veje til i hvert fald en vis grad af fleksibilitet, selvom rammerne kan udfordre den. Malene Friis Andersen rådgiver og bistår virksomheder med at få øje på netop disse muligheder.
- Hvis man skal dele nogle erfaringer fra andre brancher, så kunne det være fra sundhedssektoren, hvor man jo virkelig har haft udfordringer med at rekruttere. Noget af det handler jo om belastning og arbejdspres, men også om fleksibilitet. Der er nogle arbejdspladser, der forsøger at løse det, ved at arbejdsgiver planlægger 30 af timerne, og så er der syv timer, som den enkelte medarbejder selv kan råde over og tilrettelægge, siger hun.
- Andre steder har man ansat en vagtplanlægger, som er den, der hele tiden har den individuelle afstemning med sine kolleger om, hvordan livet ser ud den kommende tid, og hvilke vagter de er interesserede i. Der er også steder, som er mere lavpraktiske og simpelthen bare laver mere medarbejderinvolvering i vagtplanlægningen. For nogle kan det gøre en stor forskel, at man kan møde klokken 8.15 i stedet for klokken 7.30, så man kan nå at følge sit barn til skole.
Hjemmearbejde er et hit – særligt hos ældre
Undersøgelser viser, at det er de ældre generationer, der vil arbejde hjemme flest dage om uge. Ansatte under 30 år har den laveste præference. De vil arbejde hjemme cirka halvanden dag, mens de ældre over 60 år er oppe på 2,2 dage om ugen.
- De unge er et andet sted i deres arbejdsliv. De har ikke så mange forpligtelser og vil gerne gøre sig synlige og lære af deres erfarne kolleger, lyder en del af forklaringen fra Malene Friis Andersen.
- Men så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis deres ældre erfarne kolleger ikke har lige så meget lyst til at være der, afslutter Malene Friis Andersen.
Selvom man har et job, som kræver ens fysiske tilstedeværelse, kan det også være muligt at skabe plads til en fast hjemmearbejdsplads, fremhæver Malene Friis Andersen.
- Jeg har været i dialog med kommuner, der er begyndt at give deres pædagogiske personale en fast månedlig hjemmearbejdsdag. Selvfølgelig kan pædagoger også have brug for en hjemmearbejdsdag, hvor de kan forberede for eksempel forældremøde eller planlægge næste pædagogiske forløb. På den måde er der helt klart en tendens til, at der både er et behov for fleksibilitet hos medarbejdere, og at arbejdsgivere også er i gang med at finde måder at imødekomme dele af det behov, siger Malene Friis Andersen.
Tid til at tænke nyt
Ph.d. og lektor ved Center for Arbejdslivsforskning ved RUC, Agnete Meldgaard Hansen, er også jævnligt i kontakt med kommuner og arbejdspladser, der fokuserer på at knække koden til at få skabt rammerne for det arbejdsliv, medarbejderne efterspørger.
Det handler mere og mere om for arbejdsgivere at have noget, andre ikke har. Særligt, hvis det er svært at rekruttere, fremhæver hun.
- De skal tænke nyt i forhold til at imødekomme det, medarbejderne betragter som en attraktiv arbejdsplads. Det bliver man nødt til i en rekrutterings- og fastholdelsessituation, som vi ser nu.
- Det kan være tidsmæssig fleksibilitet. Men det kan også være sådan noget som indflydelse på arbejdstid, -sted og -opgaver. Det man kan kalde medarbejderstyret fleksibilitet.
Mix af selvforkælelse og støvsugning
Når Agnete Meldgaard Hansen har interviewet lønmodtagere, som er gået over til en 4-dages arbejdsuge, er det tydeligt, at tid er en knap ressource i hverdagen.
- Noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at folk fremhæver at have tid til sig selv. Det var noget af det, de fik ud af at have fri på tider, hvor andre ikke havde fri. Det er fascinerende, hvordan folk får skabt små huller, hvor de kan trække vejret, og hvordan det så samtidig føles sådan lidt illegitimt eller som en lille sejr, at man får en time til sig selv om fredagen. En person fremhævede for eksempel, at hun havde ”mig-tid”, når hun støvsugede om fredagen.
- Det siger jo noget om et højhastighedssamfund med rigtig mange krav i både familie- og arbejdsliv, som jeg tror, mange kæmper med at få til at hænge sammen. At der er behov for, at der bliver skabt en helt særlig situation eller tidslomme, som er lidt en undtagelse, før det er legitimt for en småbørnsmor at have to timer for sig selv. Hun tager sig jo stadig af familiens behov, mens hun støvsuger, men oplever det som afkobling, fordi hun er alene, forklarer Agnete Meldgaard Hansen.
- Det gjorde mig optaget af, hvad det er for nogle betingelser, vi lever under. Som samfund har vi gennemgået en acceleration, hvor vi simpelthen skal flere ting på den samme tid. Både i vores arbejdsliv og i vores fritidsliv, siger Agnete Meldgaard Hansen.
Om eksperterne
Malene Friis Andersen er ph.d. og autoriseret psykolog. Hun har siden 2005 beskæftiget sig med ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø – både som psykolog og forsker.
Hun er forfatter til flere bøger og en række videnskabelige artikler. Gennem årene har hun siddet med i flere advisory boards og ekspertgrupper. Hun er blandt andet medlem af Tænketanken for Fremtidens Arbejdsliv.
Agnete Meldgaard Hansen er lektor og ph.d. Hun forsker i arbejdsliv og arbejdsmiljø ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.
En stor del af hendes forskning bygger på kvalitative interviews og feltstudier, og hun har gennem årene haft særligt fokus på arbejdslivet i den offentlige sektor. Hun interesserer sig for, hvordan arbejdslivet forandrer sig i forbindelse med brug af nye teknologier og nye måder at organisere arbejdet på.
Næsten hver tredje er stressramt
Ser man på statistikkerne, peger de på, at den acceleration har sat sig i vores stress-score.
Andelen af voksne danskere med en høj score på stress-skalaen er således steget fra 21 procent i 2013 til 29 procent i 2021. Det vurderes at koste samfundet i omegnen af 14 milliarder årligt.
Derfor bliver fleksible indretninger af arbejdsmarkedet og ordninger som 4-dages arbejdsuge ofte fremhævet som de nye veje at gå, hvis vi skal skabe en bedre mental trivsel i samfundet.
- Stress og grænseløshed er jo noget af det, man kan se som en bagvedliggende faktor i udviklingen. Vi er på hele tiden, og kravene til produktivitet højnes hele tiden. Derfor er det også spændende, hvordan man rundt omkring eksperimenterer med veje ud af det eller veje til at lande et acceptabelt kompromis mellem de modsatrettede krav, man kan møde som lønmodtager, siger Agnete Meldgaard Hansen.
Som fagforbund mener arbejdslivsforskeren, at man bedst understøtter et stigende behov for fleksibilitet blandt medlemmerne ved at forhandle gode rammer for indflydelse.
- Der er en opgave i at prøve at forstå medlemmernes behov ved på den ene side at få lavet gode, kollektive understøttende rammer, der samtidig giver den individuelle fleksibilitet, som man er ude efter for at få deres individuelle liv til at gå op, lyder det fra Agnete Melgaard Hansen.
