Kun ildsjælene underviser i en grøn og stabil fremtid

Han henviser til et samråd i Folketinget i april om bæredygtighed i uddannelsessystemet, hvor det lød, at både uddannelses- og forskningsministeren samt børne- og undervisningsministeren ville se på, om bæredygtighed skulle være en del af formålsparagraffen for universiteterne og i erhvervsuddannelserne til efteråret. Også statsministeren understregede ved Folketingets afslutningsdebat før sommerferien, at de faglærte skulle være kernetroppen i den grønne omstilling, ligesom Folketinget i efteråret 2020 vedtog, at Danmark skal være et klima- og CO2-neutralt land i 2050.

Uddannelsesbladet ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om planerne for at få bæredygtigheden ind i formålsparagraffen på EUD-området, og om det samme vil ske på andre områder såsom VUC eller FGU. Men ministeren har ikke mulighed for at stille op til interview, hedder det i en mail fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Norge er gået i gang

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at der kommer et politisk signal, der gør et kan til et skal i undervisningen? Lærere, der brænder for bæredygtighed, kan jo bare undervise i det.

Svaret er, at ildsjæle ofte brænder ud, hvis de ikke får tilstrækkelig opbakning, og fordi skoleledelser eller for eksempel forlag, der producerer læremidler, typisk vil prioritere det, der samfundsmæssigt og politisk bliver betragtet som det mest væsentlige, forklarer Jan Bisgaard.

Lektor Jonas Andreasen Lysgaard, der underviser i bæredygtig udvikling på DPU og sammen med Nanna Jordt Jørgensen er redaktør på bogen ”Bæredygtighedens pædagogik”, bakker op. Hvis man fra politisk hold via policy og støttestrukturer signalerer, at dette har topprioritet, så rykker det også. Det ser man for eksempel i Norge, hvor den såkaldte fagfornyelse blev skrevet ind i alle uddannelser og til alle aldre i efteråret 2020. Helt ned til seks-års alderen skal man undervises i ”bærekreftighed”.

- Det er jo fantastisk at se, at Norge, der tidligere ikke har markeret sig særligt meget inden for det her felt, virkelig rykker på det nu. Desto mere beskæmmende er det, at vi i Danmark overhovedet ikke er på samme niveau eller på et sted, hvor vi inden for en overskuelig fremtid kan nå derhen, siger Jonas Lysgaard Andreasen.

Han påpeger, at vi i Danmark ellers har gode muligheder med en stærk forskningstradition og en praksis-tradition for at arbejde med området. Derfor håber han, at det norske tiltag danner præcedens i Danmark.

- Lige nu er det Norge, der er i førertrøjen, og jeg ville ønske, at vi kunne få en trøje, der var lige så flot, siger han.

Betyder noget for efteruddannelse

Et politisk signal om, at det er den bæredygtige vej, undervisningen skal gå, vil også betyde, at skolerne prioriterer, at lærerne får den nødvendige efteruddannelse på området. Lektor Jan Bisgaard fra NCE, der underviser på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, påpeger, at digitalisering for eksempel har været i vælten i små ti år. Skolerne har det efterhånden med i deres pædagogiske strategi, og derfor pålægger de ofte deres undervisere at tage et modul, der handler om anvendelse af it i undervisningen:

- Men skolerne er ikke dér, hvor de pålægger lærerne at arbejde med bæredygtighed i deres diplomuddannelser, siger han.

Jan Bisgaard mener dog, at det vil begynde at komme på skoler, der er blevet verdensmålsgodkendt og skal finde ud af, hvordan de får implementeret bæredygtighed og grøn omstilling i deres undervisning – ligesom de grønne ildsjæle blandt lærerne selv efterlyser at arbejde med det.

- Der er et valgmodul på vej på tværs af den pædagogiske diplomuddannelse, der handler om, hvordan man målrettet kan arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling i den pædagogiske sektor. Dér ser man også noget, der spirer. Igen vil det nok være ildsjælene, som er med dér, men jeg håber da, at jeg tager fejl, siger han.

Undervisning på flere niveauer

Men er det da så svært at undervise i bæredygtighed, at man ligefrem skal uddannes til det?

Det kommer an på, om man vælger den smalle undervisning om bæredygtighed udvikling – eller en bredere whole school-tilgang, der lægger vægt på uddannelse som bæredygtig udvikling, forklarer lektor Jonas Andreasen Lysgaard fra DPU.

- Det er sværere at arbejde i et bredere whole school-orienteret perspektiv med fokus på de grundlæggende dilemmaer, som undervisning i bæredygtig udvikling rummer, siger han og peger på FN-organisationen Unescos forklaring på denne tilgang: Den påpeger, at en mere kompleks og bred forståelse af bæredygtighed, hvor man både nuancerer det grønne, det økologiske men også det sociale og økonomiske aspekt – og de dilemmaer der hele tiden melder sig – er nødvendigt for at nå i mål med verdensmålene.

- Og det kræver didaktiske og pædagogisk samarbejde med andre med samme udfordringer, og at man både har viden om feltet, men også kan omsætte det til pædagogik og didaktik. Så i forhold til den travle hverdag, som underviserne er en del af, er det ofte for meget at forlange, at de også lige skal kunne smide lidt bæredygtighed ind ved lejlighed, siger Jonas Andreasen Lysgaard.

Så hvad vil du sige til de lærere, der måske vil opleve det som endnu et krav, der bliver tvunget ned over hovedet på dem politisk?

- Det er en fuldstændig reel og fornuftig kritik – at man i forvejen har et presset curriculum, og at det her så bare kan lyde som endnu et tema og et buzzword, undervisere skal samle op. Et større potentiale for undervisning i bæredygtig udvikling er dog at tale om det som et tværgående grundtema – en kritisk ramme for det meste af vores uddannelse og undervisning.

Jonas Andreasen Lysgaard peger på, at det dermed ikke nødvendigvis skal være et tema, der vender gennemgribende op og ned på det hele, men kan indgå i allerede stærke didaktiske tilgange – måden et curriculum sammensættes på og som rammesættende aktiviteter.

- Mit håb vil være, at der kunne være en kombination af en politisk understregning af, at det her er vigtigt på alle uddannelsesniveauer, men at det så også bliver fulgt op på medressourcer – dét skal prioriteres.