Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Bæredygtighed burde for lang tid siden havde været med i pensum på erhvervsuddannelserne. For når der ikke er en lovgivning, der siger, at man skal undersøge og udvikle området, så sker der heller ikke så meget ved det.
Det mener Mikkel Roskjær Andersen, der underviser på snedkerlinjen og er digital konsulent på erhvervsskolen NEXT
- Bæredygtighed er et tema, der er på verdens læber som aldrig før. Derfor er det i alle henseender fornuftigt at have det med som del af undervisningen, siger han og forklarer, at man rent fagprofessionelt sakker bagud, hvis man ikke holder sig skarp på udviklingen af nye bæredygtige materialer.
- Jeg synes, det hører til – specielt i en del af verden som vores. Vi bryster os af at drive udviklingen, og derfor synes jeg, der ligger et ansvar i, at vi præger vores elever i uddannelserne til at søge de løsninger, der giver mening på lang sigt, siger Mikkel Roskjær Andersen og tilføjer:
- Men undervisning i bæredygtighed har også et rent fagprofessionelt og konkurrencemæssigt aspekt, siger han og peger på, at der er flere og flere samarbejdspartnere i erhvervslivet, som gerne vil bruge penge og energi på at efteruddanne deres medarbejdere i bæredygtighed. De ved, at det kan være med til at profilere en virksomhed, og de ser det som en konkurrencefordel.
Stort spænd blandt lærere og elever
Ligesom der er forskellige grunde til, at man bør undervise i bæredygtig udvikling på erhvervsuddannelserne, er der også forskellige årsager til, at eleverne og lærerne vælger at beskæftige sig med området.
En af Mikkel Roskjær Andersens kammerater har til sin erhvervspædagogiske diplomopgave spurgt forskellige elevtyper om deres grund til, at de har valgt forløb med bæredygtighed. Og Mikkel Roskjær Andersens indtryk er, at der er et lige så stort spænd hos lærerne i tilgangen: Nogle er nysgerrige ved nye aspekter af deres håndværkerfag og måske søger en ny tilgang til det, og andre tænker, at det her bliver fremtiden, ”så det satser jeg på”.
- Og alle tilgange er lige værdifulde. Det er lidt sådan, jeg er gået til min bæredygtige undervisning: Den skal i sig selv være bæredygtig og tale til folk på mange forskellige planer, så der er flest mulige, der kan se sig selv i faget, siger han.
Små huse med benspænd
Mikkel Roskjær Andersen har haft fokus på bæredygtighed i sin undervisning i meget lang tid, og der er ikke meget af hans undervisning, som ikke indeholder et element af det, siger han og forklarer, at det kan være undervisning i, hvordan man håndterer lim, så man ikke hælder mere op end det, man skal bruge, eller hvordan man kan bruge træ, der er skåret forkert, til andre formål, affaldssortering eller modul- og elementbyggeri, hvor man kan skifte dele af et byggeri ud i stedet for at kassere det hele.
Noget af det, der har givet bedst mening for hans elever, har været et teknologiprojekt, hvor de har udviklet små huse. Det udsprang af hans arbejde med elementbyggeri, men hvor han gerne ville have det op i en større sammenhæng: Eleverne skulle designe et hus med så lille et CO2-aftryk som muligt, hvor han undervejs lavede en række benspænd. Og til sidst skulle de lave en livscyklus-analyse – det vil sige undersøge de materialer, de havde brugt i deres projekt for at se, hvilket aftryk det ville have på miljø og klima.
- Og så prøvede vi at sammenligne det med en fødevare, og hvilke regler der er for, hvordan den slags bliver produceret, og hvordan folk ville reagere, hvis der var tilsat det ene eller andet, siger han og forklarer, at sammenligningen med andre brancher var for at se på byggeriet i et større perspektiv.
- Det sker for at sætte nogle tanker i gang hos eleverne om, hvad der er gået til de varer, de tager ned fra hylderne, og hvad forventningen er til, hvor længe de skal holde, forklarer Mikkel Roskjær Andersen.
Det har vakt stor genklang
Projektet var for grundforløbseleverne på snedkeruddannelsen i forbindelse med undervisning i, hvordan vi forbruger vores materialer. De skulle lære at se deres projekter ud fra et bæredygtigt perspektiv i stedet for kun ud fra æstetik eller konstruktionsmæssig holdbarhed – det vil sige for at få for vane at kigge på egne projekter igennem bæredygtighedsbriller.
- Jeg har i høj grad brugt det som reflektering i forhold til de projekter, vi i forvejen har lavet, og min fornemmelse er, at det har vakt ret stor genklang hos vores elever. Nu er de også et taknemmeligt folkefærd, og jeg ved ikke, om det gør sig gældende hos andre faggrene, men min fornemmelse er, at interessen er der alle steder – og heldigvis mere end før, tror jeg, siger Mikkel Roskjær Andersen.
Du har undervist i det længe, men hvis en ny lærer skulle kaste sig over denne undervisning, er der så tilstrækkeligt med viden eller læringsmaterialer?
- Nej, det synes jeg ikke. Selv for en som mig, der har arbejdet med det i lang tid, kræver det altså noget arbejde at opstøve materiale om det, siger Mikkel Roskjær Andersen og forklarer, at han hovedsagelig har fået gode ideer af små innovative firmaer inden for træbranchen, fordi de driver en udvikling, som han siger.
- For når der ikke er en lovgivning, der siger, at man skal undersøge og udvikle området, så sker der måske heller ikke så meget, siger Mikkel Roskjær Andersen og tilføjer:
- Der var heller ikke sket noget med onlineundervisningen, hvis ikke vi blev presset på maven til det. Så jeg håber, at der vil være en vilje til at inkorporere det i bekendtgørelsen for uddannelsen fremover. Hvis vi brugte de samme midler til at redde vores miljø, som vi har gjort under corona, ville vi nå uendeligt meget længere.
Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
Bæredygtighed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”
