Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
På VUC Lyngby er bæredygtighed en af de tre kerneværdier. Men det er op til underviserne selv at kaste sig over emnet. Det har Margit Ingtoft gjort. Hun underviser i Dansk som andetsprog for voksne, FVU og ordblindeundervisning, og hun brænder for bæredygtigheden og for at få det lidt flyvske begreb ned på jorden.
- Det kan være et meget luftigt begreb. Hvad betyder det egentlig, og hvordan griber man det an som underviser? siger hun, men mener at netop underviserne i det almene, som de ordmennesker, de er med fokus på læsning og skrivning, jo kan kigge på og splitte ordet bæredygtighed op morfologisk.
- Men vi kan også gå ind i dialog og samtale med kursisterne om det meget vidtløftige begreb, der handler om FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling: Vi kan spørge, hvad det har med dem at gøre, og forsøge at forbinde det til kursisternes egen hverdag: ”Hvordan lever vi egentlig mere bæredygtigt, og hvad kan de selv gøre for at få en mere bæredygtig verden?”, eksemplificerer Margit Ingtoft.
Mangler undervisningsmateriale
Margit Ingtoft har selv måttet finde undervisningsmateriale til emnet. Og det har hun blandt andet gjort i en ”fuldstændig fantastisk” artikel fra Lime – Nettos gratisblad. Limes tema ”Pas bedre på kloden” passede som fod i hose til hendes kursister, fordi den gav 22 nemme og konkrete tips til, hvad man selv som borger kan gøre for bæredygtigheden.
- Og det forbinder det direkte og helt konkret til vores hverdag, siger Margit Ingtoft, der dog understreger, at man selvfølgelig som underviser skal lave noget undervisningsmateriale ud fra det:
- Og det orker alle måske ikke.
Margits gode råd
- Margit Ingtoft har haft god brug for et tema i Lime fra 2017.
- Hun bruger også flittigt Coop’s medlemsblad Samvirke til mere forbrugerorienterede vinkler på bæredygtighed.
Er der ikke brugbart undervisningsmateriale på området?
- Vi mangler undervisningsmateriale. Mig bekendt er der ikke noget juicy og interessant, der forbinder verdensmålene med ens hverdag, og hvad vi selv kan gøre, siger hun og fortæller, at hun derfor udover Limes artikel har brugt Samvirkes magasiner rigtigt meget, fordi de har nogle meget forbrugerorienterede emner. For eksempel om at spise lokale fødevarer, ligesom hun har fundet materiale om madspild i den hedengangne Søndagsavisen:
- Madspild kan man tale med alle om, specielt husmoren med anden etnisk baggrund: Hvad laver vi af mad, smider vi meget ud og den slags. På den måde kan det knyttes an til hendes hverdag, siger hun.
Aha – nu ved jeg, hvad det betyder
Bæredygtighed er et emne, som er nyt for mange af kursisterne, og hvor de får en aha-oplevelse af, at det har noget med dem og deres liv at gøre, at det har betydning, hvad de gør, og at de faktisk kan gøre rigtig meget selv.
- Jeg ved ikke, om de bagefter ligefrem ændrer vaner, men hvis de får interessant viden, som de kan knytte an til deres egen hverdag, kan det jo godt være, det sker på sigt. Jeg synes, at aha-oplevelsen – altså at det er noget, der har med dem selv at gøre – er rigtig rar, fortæller Margit Ingtoft.
Det er også et emne, der har aktualitet. Så på den måde kan man empower kursisterne, så de forstår, hvad der bliver talt om i medierne, mener Margit Ingtoft og tror, at dét, at hun selv brænder for emnet, smitter af på hendes undervisning.
- Men jeg ville ønske, at det var mere udbredt, end det er i undervisningen – at vi tog det mere op. Det er noget, der er supervigtigt for vores klode, noget, der knytter an til vores hverdag, og noget, man kan relatere til – altså indkøb, hvordan shopper vi, hvordan kommer vi rundt? pointerer Margit Ingtoft.
Man kan ikke tvinge lærerne
I Norge skal man nu undervise i bæredygtighed. Ville du måske ønske, at det var et krav herhjemme?
- Det er altid svært med krav og ikke rart, hvis man ikke selv synes, det er interessant. Måske skulle man hellere gå den vej, at der blev produceret gode undervisningsmaterialer, som underviserne synes er til at gå til, siger Margit Ingtoft, men tilføjer:
- Fra et højere perspektiv synes jeg da, det ville være rart, hvis man fik øjnene op for det, for det er et vigtigt emne. Jeg tror bare ikke på, at vi kan tvinge vores lærergruppe – det har vi det ikke godt med i Danmark.
Men, tilføjer hun, man kunne måske prøve at se på erfaringerne fra Norge – om der er kommet noget godt ud af det.
Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Bæredygtighed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”
