Bæredygtighed på daghøjskole-skemaet: ”Det skal være helt dagligdags enkelt”
Der kan være langt fra FN’s 17 overordnede verdensmål til den hverdag, som mange af de fortrinsvis unge deltagere på Aarhus Daghøjskole har. De er sendt i aktivering fra jobcentre, og nogle af dem er meget uafklarede i forhold til uddannelse og job. Alligevel tog man før corona fat på de store og overordnede verdensmål på holdet Springbrættet.
- Vi talte om, hvad verdensmålene hver især stod for. Og så prøvede vi at gøre det meget nært til os selv: Hvad gør jeg nu? Hvad kan jeg gøre? Og hvad kan vi gøre her på skolen? Det skulle være helt dagligdags enkelt og ikke noget stort højtravende noget, for så mister deltagerne interessen for, hvad det handler om, og hvorfor det kan give mening for dem, siger Else Præst, der underviser på Springbrættet – det ene af de i alt tre hold på skolen.
Nu med gratis mad
Helt konkret mundede forløbet med verdensmålene ud i, at man er begyndt at lave affaldssortering på daghøjskolens fællesarealer, og det kører stadigvæk på andet år. Her er også et reuse-hjørne, hvor man kan stille ting, man ikke selv bruger længere, og som andre kan tage gratis. Men man er også kommet med i Fødevarebanken – og det har givet en helt ny dimension til stedet.
- Nu kan vi servere morgenmad for deltagerne gratis hver dag, frokost to gange om ugen, og en gang om ugen laver holdene på skift mad til de andre, og så spiser vi sammen. Det er en kæmpe succes, siger Else Præst og forklarer, at de altid gerne har villet tilbyde spisning på skolen, for arrangementer, der involverer mad, ”kan bare noget og har altid været en succes”:
- Vi har bare ikke haft råd selv, siger hun og tilføjer, at et af verdensmålene netop også handler om sociale fællesskaber.
I Fødevarebanken samler man mad ind fra supermarkederne. Det kan være sæsonvarer, dåser, der har fået et klem, Cornflakes-pakker med konkurrencer, der er udløbet og lignende, og dem får skolen. Underviseren gør meget ud af at fortælle, hvad det er for noget mad, og vigtigheden af ikke at smide mad ud.
På en skala fra 1 til 10…
Aarhus Daghøjskole – Kompetencehuset har også et andet flagskib, som stadig holder vand efter arbejdet med de 17 verdensmål. Det hedder Skrald og Kage og blev efterspurgt af deltagerne, som syntes, der blev talt meget om dystre og negative ting som affald, forurening og belastet miljø – så hvorfor ikke også gøre det lidt festligt med et stykke kage? Nu samler alle på skolen skrald i kvarteret en gang hver måned, mens Else Præsts hold sørger for, at der er kage til fællessamlingen bagefter.
Solifaritetsprojektet
Se en video om projektet Skrald og kage.
- Her taler vi om, hvad vi har fundet, hvad dagens mærkeligste fund har været, og – på en skala fra 1 til 10 – hvor meget skidt vi har fundet denne gang, fortæller hun.
Der er søgt midler fra Det Europæiske Solidaritetskorps til at udvide dette projekt, som deltagerne selv har været dybt involveret i at udvikle, så de nu kan tage ud til for eksempel børnehaver, skoler og beboerforeninger og få dem involveret i at samle skrald og spise kage bagefter – mens et musikkorps fra skolen sørger for lidt festivalstemning. Det har den ekstra bonuseffekt, at deltagerne øver sig i at komme ud fra skolens mere beskyttede rammer.
Har selv udviklet undervisningsmateriale
Else Præst har ikke savnet færdigudviklet undervisningsmateriale at læne sig op ad og synes, det har fungeret godt uden.
- Vi har kunnet målrette det til dem, vi har med at gøre, og det skal være meget tæt på dem selv, siger hun og forklarer, at det er den måde, de normalt arbejder på.
- Og så er de praktiske ting vokset ud af det – hvilket også har været en styrke. Deltagerne har været stolte af det og taget ejerskab til det, så på den måde har jeg ikke savnet undervisningsmateriale, fortæller Else Præst.
Else Præst tror, at den slags undervisning rykker noget ved deltagerne. Men det kræver også af underviserne, at de sørger for at holde det ved lige, da der er løbende optag.
- Men jeg synes, det er blevet en integreret del af skolen at beskæftige sig med bæredygtighed. Og der er faktisk også mange af de unge, som er bevidste om det og efterspørger bæredygtige tiltag. Det er også med til at holde det i gang fortsat, påpeger Else Præst.
Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
