Kaspers idé forbedrer trivslen for tusinder af lærlinge

For stort pres på lærlingen

En lav score kan blot være et udtryk for, at det lige den dag, svarene blev givet, var en dum dag. Lærlingen har måske lavet en stor fejl, som har affødt skældud. Men andre gange er der tale om et større og mere generelt problem, som skolen så hjælper med at tage hånd om. 

- Så sent som i går havde jeg en, der ringede. Det var en lærling, som har en diagnose, der gør, at han har svært ved nogle ting. Men det havde de lidt glemt på hans lærested, så han oplevede at blive presset for meget. Og når han er presset, bliver han usikker. Så kunne jeg hjælpe ham med at få lagt en plan. Han skulle tage et møde med sin driftsleder, hvor vi fik vendt de ting, han er utryg ved, forklarer Kasper Hansen.

Han er glad for at få trivselsproblemerne frem i lyset.

- Jeg bliver meget stolt over, at de ringer, og siger også tusind tak til dem for at dele det. Det er dejligt, at de ikke bare går med det selv.

- Jeg synes jo, at det skal være en ære at få lov til at uddanne unge mennesker og fremtidens generation. Og sådan er der heldigvis også rigtig mange virksomheder, der ser det. Og så er der nogle få, som, hvis jeg skal være ærlig, hellere skulle finde en medarbejder, fordi de forventer mere, end hvad et ungt menneske måske kan leve op til.

Manglede et redskab

Det var Kasper Hansen, der fik idéen til at udvikle appen i sin tid. Den kom, efter at han og kollegerne alt for mange gange først blev involveret af en læremester eller en lærling, når løbet var kørt. 

- Når vi blev kontaktet, var det stort set bare for at lave en ophævelse eller for at finde ud af, hvordan man kunne slippe ud af samarbejdet. Vi nåede aldrig rigtig at få løst problemerne, inden de var kørt af sporet.

- Vi havde simpelthen brug for et redskab, som gjorde det nemt at kommunikere med vores lærlinge og deres lærepladser.

Kasper Hansen fik derfor lov til at bruge arbejdstid på at få appen udviklet, og i samarbejde med virksomheden Platformizer kom den første version af appen ud i 2022. 

De unge er vant til mediet

Dengang hed den ’mit Dalum’. I dag har den skiftet til navn til ’dinUddannelse’, da flere skoler bruger den. Det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser har blandt andet valgt at investere i den, så alle skoler på området kan bruge de samme målinger. Det gør det også lettere for de lærepladser, som har lærlinge fra forskellige skoler, fordi de så ikke skal orientere sig i flere forskellige apps. 

Derudover bruger en del lærepladser inden for detailhandel ’dinUddannelse’, og senest er også UCRS – UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern – gået i gang med at bruge appen. 

- Det er jo et nemt kommunikationsredskab. Man har telefonen lige ved hånden, og de unge er vant til at bruge de medier. Derfor blev vi lidt forelskede i den løsning, hvis man kan sige det sådan, fortæller uddannelsesleder på UCRS’ auto-linje, Poul Fomsgård Jensen.

Planen er, at appen skal bruges på skolens auto- og metaluddannelser og på sigt også blandt GF2-eleverne på elektrikerlinjen. Indtil videre har de lavet målinger blandt elever i skoleforløb, og det har givet værdifulde indsigter. 

- Vi har blandt andet fanget nogle udfordringer, når eleverne flytter ind på vores skolehjem. Her har målingerne vist, at vi skal være mere opsøgende i forhold til at få dem, der har brug for lidt ekstra hjælp i starten, med i aktiviteterne. 

Næste step på UCRS bliver at koble brugen af appen på skolens lærlinge også. Her ser Poul Fomsgård Jensen potentiale i, at appen udover at måle trivsel også kan styrke elevernes faglige udbytte af læretiden, blandt andet ved at virksomhederne kan se den enkelte lærlings praktikmål i appen.

Har også faglige opgaver

For ’dinuddannelse’ er nemlig ikke blot et redskab til trivselsmåling. Der er også bygget et fagligt modul på. 

På Dalum Landbrugsskole oplever de, at det er med til at binde uddannelse og læretid sammen og skabe den vekselvirkning mellem teori og praksis, som der skal være.

- Det startede med, at der var mange læremestre, som spurgte os, hvad det egentlig er, lærlinge skal lære, og hvilke niveauer de skal komme tilbage med på skolen. 

- Derfor har vi udformet nogle faglige refleksionsopgaver, der bygger videre på det niveau, de har med fra for eksempel deres grundforløb. Så beder vi lærlingene om at lave opgaverne sammen med deres læremester. De opgaver passer så samtidig til nogle af de læringsmål, der skal være opnået på et tidspunkt, siger Kasper Hansen og uddyber, at de lige nu arbejder med at videreudvikle netop den af appen.

Kan hurtigt bede om hjælp

Det billede, der bliver tegnet i DR’s temaserie ’Bare en lortelærling’, genkender Kasper Hansen ikke fra lærlingene på Dalum Landbrugsskole. 

- Vi har selvfølgelig også lærlinge, som fortæller os, at de oplever, at deres læremester stiller store krav til dem, og vi hører også om lærepladser, hvor tonen er hård. Men i de tilfælde er det jo netop fedt, at vi har et redskab, hvor de rigtig hurtigt kan bede om hjælp, og hvor vi kan være med til at løse problemerne, siger han.

- Vi har omkring 220 lærlinge registreret i appen, og jeg vil skyde på, at der er to til tre, der er røde hver måned. Så det er jo et meget lille antal. 

Kasper Hansen mener dog ikke, at det lille antal kan være et udtryk for, at eleverne er nervøse for at registrere i appen, hvordan de virkelig har det. 

- Deres trivselsmåling går ikke til hele skolen. Vi er fire personer, der kan se, hvad de svarer, og eleverne ved, hvem de personer er. Det giver dem en tryghed. Mange gange oplever vi også, at eleverne selv rækker ud til os, hvis de har scoret lavt på et spørgsmål.