Vidste du? Som skole har I fået et større ansvar for lærlinges trivsel og faglige udvikling
Debatten om lærlinges trivsel raser i kølvandet på de første afsnit af DR’s temaserie ’Bare en lortelærling', som belyser arbejdsmiljøet for lærlinge på de danske byggepladser.
Netop mistrivsel i oplæringen er et fokuspunkt i den politiske aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne, som regeringen præsenterede i maj.
Entydigt ansvar
Den giver blandt andet lærlinge, der har oplevet diskrimination og krænkelser, mulighed for at få ophævet deres uddannelsesaftale og skifte til skoleoplæring på samme vis, som lærlinge udsat for seksuelle krænkelser har haft det.
Men aftalen pålægger også skolerne ansvaret for samarbejdet med oplæringsvirksomheden om elevens trivsel og faglige udvikling.
- Virksomhederne har selvfølgelig ansvaret for eget arbejdsmiljø, men aftalen gør det klart, at skolerne har pligt til at følge op på de lærlinge, der er frafaldstruede under deres oplæring. Og samtidig slår den fast, at skolerne har ansvaret for, at samarbejdet med virksomhederne om elevernes uddannelsesforløb fungerer, forklarer politisk konsulent i Uddannelsesforbundet Sofie Pam Jensen.
- Det vil for nogle skoler og virksomheder betyde en kulturændring, fordi man nu skal væk fra, at skole og virksomhed passer hver sit.
Det siger aftalen om skolernes ansvar i elevernes læretid
- Skolerne har det entydige ansvar for at facilitere og følge op på samarbejdet med oplæringsvirksomhederne om elevernes uddannelsesforløb, herunder trivsel og faglig udvikling.
- Skolerne har pligt til at besøge elever i løbet af oplæringen, hvis eleven er i risiko for at falde fra deres uddannelse.
- Det skal være en repræsentant fra skolen med kendskab til den enkelte elev og den konkrete uddannelse, der laver besøget. Det kan for eksempel være en underviser eller SPS-vejleder.
- Skolerne har frihed til at målrette besøgene mod elever, hvor de vurderer, at potentialet for at nedbringe frafaldet er størst.
Hvor skal pengene komme fra?
Med ansvaret følger en ny opgave for skolerne, som vil kræve både tid og ressourcer at løfte.
Aftalen afsætter dog ikke særskilte midler til skolernes opfølgning i løbet af elevernes oplæring.
- Der blev med den politiske aftale givet et taxameterløft til skolerne, som skolerne selv skal prioritere inden for aftalens intentioner. Initiativerne, der skal bygge bro mellem skole og oplæring, skal skolerne derfor finansiere inden for det samlede budget, og der er lokal frihed til at gøre det på en måde, som den enkelte skole finder meningsfuld, siger Sofie Pam Jensen.
Hanne Pontoppidan: Apps, obligatorisk kursus og sanktioner er mulige løsninger
At leve op til ansvaret som skole kan være en udfordring, fordi faglærere og vejledere som udgangspunkt ikke har kontakten med eleverne i de lange perioder, hvor de er i oplæring. Og dermed kan det være svært at opdage, hvis en elev er frafaldstruet eller i mistrivsel.
- Vi ved, at de unge ikke nødvendigvis selv henvender sig til skolen. Derfor er der behov for løsninger, der giver det nødvendige indblik på en anden måde. Der skal etableres en enkel, naturlig og kontinuerlig kontakt mellem skole og elev under oplæringen.
- Den model, de har fat i på Dalum Landbrugsskole, kan med enkelte modificeringer være supernyttig, siger Hanne Pontoppidan med henvisning til appen ’dinUddannelse’, som hovedparten af landets landbrugsskoler anvender.
Hanne Pontoppidan fremhæver, at kontaktlæreren med sit kendskab til den enkelte unge helt oplagt bør få en rolle i kontakten til elever under oplæring.
Men – understreger Hanne Pontoppidan – der skal afsættes ressourcer til, at kontaktlæreren reelt får mulighed for at løfte denne ekstra opgave.
- Desuden er det vigtigt at holde fast i, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at den unge bliver ordentligt behandlet, og at dem, der går med lærlingen i dagligdagen, er deres store ansvar for både oplæring og den unges trivsel bevidst, pointerer hun.
- Derfor foreslår vi også et krav om obligatorisk uddannelse, hvis man som virksomhed vil stå for unges oplæringsforløb.
- Og endelig vil et styrket samarbejde med de faglige udvalg kunne bidrage til, at de kritisable oplæringssteder bliver hurtigere udpeget, så de faglige udvalg kan give dem et tilsyn og eventuelt fratage dem godkendelsen til at oplære elever, slutter Hanne Pontoppidan.
